Det forventer virksomhederne af dig i det første job
Hurtighed, ansvar og beslutningsdygtig er nogle af de ting, virksomhederne forventer af nyuddannede.
Hvad skal man kunne, og hvor hurtigt skal man kunne det samme som de erfarne kollegaer? Når man som nyuddannet træder ind i sit første rigtige job, kan det ofte være svært at finde ud af, hvad virksomheden forventer, og hvordan man skal omgås chefen og kollegaerne.
Men spørger man Jane Kaasgaard, der er programdirektør i Tryg, er forventningen til de nyuddannede ret enkle.
»Vi har en forventning om, at det er voksne, kompetente mennesker, vi ansætter. Men vi oplever ofte, at der er stor forskel på, hvor meget vi forventer, at de nyuddannede skal læres op, og hvad de selv forventer af oplæring,« siger hun.
Ifølge hende har de i virksomhederne ofte højere forventninger og mere tillid til de nyuddannedes færdigheder, end de selv har.
»Når man har studeret, er man vant til, at der er en vejleder eller underviser, som står vagt om det faglige niveau. Så når man kommer ud på virksomhederne, er det faktisk en ret stor overraskelse for nogle, at vi ikke kommer og kvalitetstjekker alle detaljer,« siger Jane Kaasgaard.
Hun forventer ret hurtigt, at de nyuddannede arbejder på samme niveau og i samme hastighed som deres kollegaer.
»Jeg tror, de nyuddannede er nye i længere tid i deres egen forestilling, end de i virksomhedens. Både ledere og kollegaer glemmer ret hurtigt, hvor kort tid de nye egentlig har været der. På godt og ondt ser vi dem hurtigt som ligeværdige,« siger Jane Kaasgaard.
Det betyder, at de nyuddannede helt fra start meget gerne må blande sig i diskussioner og selv træffe beslutninger.
Noget af det, som nyuddannede nogle gang har svært ved, er at finde ud af hvilke forventninger, der er i virksomheden til dem, og hvordan kulturen i virksomheden er. Det oplever de i fagforeningen Djøf, som kontakter deres nyuddannede medlemmer, når de er kommet ud i det første job.
»En del af dem, der er helt nye i en virksomhed, skal bruge lidt ekstra tid på at få afkodet organisationen og spillereglerne. En ung fyr sagde f.eks. til mig, at han begyndte med at give lange teoretiske udredninger, men chefen ville have bulletpoints og anbefalinger,« siger Simone Bruun Lundgaard, der er konsulent i Djøf’s rådgivningscenter.
Netop det med at nyuddannede har svært ved at ligge vanerne fra skoletiden på hylden, kender Jane Kaasgaard også.
»Mange gange skal man lave 90-procentsløsninger, men de fleste nyuddannede er enormt perfektionistiske. De har været vant til at have rigtig meget tid til at skrive opgaver. Men i virksomhederne er der bare ikke tid til at veje hver sætning, for det giver ikke så meget merværdi, som de nyuddannede tror,« siger hun.
Hvis man som nyuddannet bliver ansat i en virksomhed, hvor man tidligere har været studentermedhjælper eller praktikant, kender man allerede virksomhedens kultur og forventninger. Og selvom det at fortsætte i samme virksomhed, som man har været studentermedhjælper i, kan betyde at man hurtigt får mere ansvar, kan det også give udfordringer.
»Nogle tidligere studentermedhjælpere bakser med at slippe af med rollen som student. De kan opleve at blive holdt lidt nede af kollegaer, eller de kæmper med at finde deres nye plads eller ståsted, når de er færdiguddannede,« siger Simone Bruun Lundgaard.
Hvis det første job skal blive en succes fra starten, er det ifølge Jane Kaasgaard derfor en god idé at bede lederen og at opstille nogle succeskriterier.
»Det handler om at få skrevet ned, hvornår man er en succes, og hvornår begge parter er enige om, at medarbejderen har leveret. Det har mange virksomheder og ledere ikke gjort sig klart, og derfor er det en god idé for den nyuddannede selv at bringe det på banen,« siger hun.


