Byggekartellets sladrehank står tilbage med millionformue
Tidligere direktør i Julius Nielsen & Søn, Mogens Madsen, nåede akkurat at sælge sin andel af firmaet, inden konkurrencemyndighederne bankede på. Siden fik han tilsagn om straffrihed for til gengæld at hjælpe med opklaringen af byggekartelsagen, og det betyder, at han trods gevinster på ulovlige prisaftaler ikke skal betale en krone.
Mens byggefirmaer betaler millionbøder i den såkaldte byggekartelsag, sidder tidligere adm. direktør i Julius Nielsen & Søn, Mogens Madsen, tilbage som "whistleblower" fri for straf og med en millionformue.
Dem har han tjent på at sælge sin andel af Julius Nielsen & Søn i 2009 – året inden firmaet blev ransaget, og konkurrencemyndighederne fandt to sorte…

