Dagligvarebutikker er flyttet fra bymidten

Hvis man i dag tager en strøgtur i en af landets mindre eller mellemstore byer, er udvalget af butikker mindre end for få år siden.

Bymidterne har nemlig tabt terræn til andre områder i byerne. Det er tendensen ifølge en ny analyse fra Naturstyrelsen, som har undersøgt detailhandlen i 10 danske byer.

I otte af byerne - Kolding, Holbæk, Hjørring, Skanderborg, Haslev, Skagen, Tønder og Skørping - er antallet af butikker i bymidten faldet med 13 pct. til 672 butikker i de nyeste analyser, siden de første analyser i 2004 til 2008.

I syv af bymidterne har det været muligt at sammenligne omsætningen i bymidten med resten af byen. Her er omsætningen stort set uændret, men hvis Aarhus ikke regnes med, er tendensen klar. Bymidterne har mistet omsætning, og områderne uden for bymidterne har haft vækst.

Aarhus og Kolding har fortsat en stærk detailhandel, men analysen peger på, at byerne måske har nået et mætningspunkt, hvor de ikke længere kan erobre flere af oplandets markedsandele.

Samtidig har butikkerne i oplandet uden for bymidterne haft vokseværk. For 10 år siden fyldte discountbutikkerne typisk mellem 600 og 800 kvm. I dag foretrækker butiksejerne arealer på mellem 1.000 og 1.200 kvm. Store udsalgsvarebutikker som Jysk, T. Hansen og Punkt1 på op til ca. 2.000 kvm har også været i vækst uden for bymidterne i undersøgelsesperioden.

Analysen konkluderer bl.a., at udviklingen i perioden ikke harmonerer med målene i planloven om, at detailhandlen primært skal udfolde sig i bymidterne.

»Udviklingen kan være selvforstærkende, da omsætningen i de nye store butikker delvist bliver hentet fra de eksisterende, mindre butikker. Lukningen af butikker i bymidterne vil reducere deres attraktivitet, og det vil føre til, at endnu flere fravælger bymidterne,« lyder det i Naturstyrelsens rapport.

En stramning af planloven i 2013 medførte, at det ikke skulle være muligt at opføre udsalgsvarebutikker som Ikea, Bilka og Elgiganten på over 2.000 kvm uden for bymidten. Det skete for at tvinge varehusene ind til centrum og skabe dynamiske bymidter. Analysen fra Naturstyrelsen understreger behovet for at holde fast i de bestemmelser, mener direktør for brancheforeningen De Samvirkende Købmænd, John Wagner.

»Rapporten viser problemet med at holde liv i butikslivet i de mellemstore byers bymidter. Det understreger igen behovet for en planlovgivning, som forhindrer, at de allerstørste byer får en endnu større oplandseffekt, og at man uden for de mellemstore byer ikke få bygget for mange butikker, som trækker omsætningen ud fra bymidterne ved indfaldsvejene,« siger han og fortsætter:

»Hvis man skal have en købstad, skal det være et sted, man skal købe. Det forudsætter, at der er et butiksliv, som spiller sammen med kulturinstitutioner, offentlige institutioner, caféliv og så videre. Hvis man i for stor udstrækning giver de store byer oplandseffekt på bekostning af de mellemstore, og de mellemstore byer tillader for meget byggeri uden for bymidterne, så vil man ikke have en attraktiv bymidte.«

Planlov eller ingen planlov - butiksdøden er uundgåelig, mener ekspert i detailhandel, Bruno Christensen derimod. Han er ingenlunde overrasket over analysens resultat.

»Det er udtryk for den centralisering, vi har set i samfundet gennem mange år. Planloven fra 1994 havde til formål at forhindre, at Dansk Supermarked lavede flere Bilka-varehuse. Men det er i virkeligheden den mindre discountbutik, vi har fået, der har smadret hele dagligvareområdet. De større byer vil være der, hvor centrene og gågaderne er, og derfor suger de forbrug af ud af oplandet,« siger han.

Han tegner et danmarkskort med fire kraftfulde vækstområder i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Dertil 26 store provinsbyer, som udgør gode handelsbyer og 50 mellemstore byer, som er i fare for at miste sine udvalgsvarebutikker. Slutteligt er der 157 mindre danske byer, som foruden et par discountbutikker er butiksløse. Flere vil ende på i den sidstenævnte kategori i de kommende år, mener han.

De 10 udvalgte byer er plukket ud fra deres forskelle i størrelse og geografiske beliggenhed. De samme byer har desuden været anvendt i Miljøministeriets tidligere undersøgelser, som ligger til baggrund for analysens sammenligninger.

Læs hele analysen her.