Her er de vigtigste overskrifter i Dongs regnskab
Dongs vindmøller stråler i et regnskab, som er præget af forårsrengøring.
Dong Energys halvårsregnskab understreger endnu engang, at kronjuvelen er de danske, tyske og britiske havvindmøller, mens de traditionelle forretningsområder kæmper for at komme på ret køl inden en børsnotering. Her er de vigtigste ting i dagens regnskab.
1. Forårsrengøring. Dong Energy har lukket en række kedelige sager i årets seks første måneder, herunder to erstatningssager, samt genforhandlet en af de gaskøbskontrakter, som i flere år har martret energiselskabet. Det giver engangsgevinster på omtrent 1,5 mia. kr., og det svarer til den opjustering, Dongs ledelse havde i ærmet, da regnskabet for første halvår blev offentliggjort. Driftsresultatet (før skat, afskrivninger og renter) ventes at lande på op mod 19 mia. kr. for hele året.
2. Vind. I juli indviede energiselskabet den første offshorepark i verden, som benytter Siemens' største vindmøller, og møllerne leverede et driftsresultatet på 3,1 mia. kr. i løbet af årets seks første måneder. Selvom det er mindre end sidste år, skal man ikke lade sig snyde, for nedgangen skyldes, at Dong Energy sidste år afhændede en del af sine vindmøller og scorede en engangsgevinst.
Ved udgangen af juni måned ejede Dong, hvad der svarer til fire havvindmølleparker ala den udskældte park ved Anholt. Flere er på vej i Storbritannien og Tyskland, og senest i 2018 - hvor Dong skal være børstnoteret - har selskabet øget porteføljen 75 pct.
3. Olie. Driftsresultatet på 5,2 mia. kr. i Dongs olieforretning er stadig større end i Wind Power, men tallet bedrager, for der betales langt højere skat og afgift på olie og gas end grøn vindmøllestrøm, og derfor er vindmøllerne nu endegyldigt og uden tvivl det guldæg, som skal sælge Dong på børsen. Det er da også vindmøllerne, der kører bedst, for Dong Energy oplever stadig knas i den sorte del af forretningen.
4. Forsinkelser hos en nøgleleverandør til en tocifret milliardinvestering i Nordsøen, det danske Hejre-felt, understreger risikoen ved Dongs sorte forretning. Topchef Henrik Poulsen har skåret til, solgt fra og fokuseret, men han har også arvet en række olie- og gasprojekter, som han formentlig aldrig havde godkendt med dagens oliepriser. Håber er fortsat, at Hejre-feltet er i drift i 2017 og det britiske gasfelt Laggan-Tormore senere i år, men selv hvis det lykkes, tikker uret for Dong. Energiselskabet nyder godt af, at olieprisen er afdækket ind til 2017, men det er en stakket frist.
