Kan du ignorere, når chefen brummer i lommen?

Mobiltelefonen vibrerer, og skærmen lyser op. Egentlig er der adskillige timer, til man stempler ind på arbejdspladsen igen. Alligevel er det fristende at finde ud af, hvad chefen, kollegaen eller kunden vil.

Via digitale kilder har arbejdslivet sneget sig med hjem i medarbejdernes private stuer. I en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte svarer 54 pct. af danskerne, at de tjekker deres arbejdsmail om aftenen. Hver femte gør det hver dag.

»I disse år sker der en tydelig sammenblanding af arbejdsliv og privatliv. Mange mennesker får jo udleveret både telefon og pc på deres arbejdsplads. Det er nemt og bekvemt, men der ligger så også en indirekte forventning om, at man er på derhjemme, uanset om det er aften, weekend eller ferie,« siger ledelsesekspert og partner i Deloitte, Kim Domdal.

Blandt danskerne i job siger 21 pct., at de tjekker arbejdsmailen hver eneste aften. Yderligere 13 pct. gør det næsten hver aften, mens 20 pct. gør det af og til.

»Mails har en tendens til at løbe derhen, hvor de bliver besvaret,« siger Kim Domdal.

Især mændene holder sig opdateret på arbejdsfronten i fritiden. Mens 40 pct. af de mandlige medarbejdere tjekker mail hver aften eller næsten hver aften, gælder det for 29 pct. af kvinderne.

Kun 15 pct. af danskerne siger, at de aldrig tjekker arbejdsmailen om aftenen, mens 18 pct. enten ikke har en mailkonto på arbejdet eller ikke har adgang til den derhjemme.

Kim Domdal understreger, at det ikke nødvendigvis er alle medarbejdere, der vil have glæde af at presse en kile ind mellem arbejds- og privatliv.

Som medarbejder kan man dog med fordel tage nogle klare linjer op til overvejelse, mener han.

Hvilken type er du? Afgør først med dig selv, om du oplever mails og opkald i fritiden som et problem eller en mulighed. Nogle får ro ved at følge med på en smartphone og føler stress ved ikke at vide, hvad der foregår. Andre kan have glæde af helt lavpraktisk at lægge telefonen væk eller kun tillade opkald fra bestemte numre.

»Det handler om, hvem der kontrollerer din tid. Hvis man er leder af et projekt og har det som sin store interesse, kan det måske give ro at få en opdatering kl. 21 om, at tingene kører glat. I den modsatte ende kan det stresse, hvis du ikke er inde over et problem til at starte med, men bare bliver bombarderet af en kollega, der pludselig har fået et behov for at involvere dig,« siger Kim Domdal.

Kender kollegaerne dit fritidsskema? Der er ikke noget i vejen med at frabede sig at blive forstyrret i ulvetimen eller at aftale at kommunikere per mail eller sms frem for opkald. Det er nemmere for alle parter, hvis man ved, hvornår og hvordan medarbejderne i et team foretrækker at blive forstyrret.

»Det er et nyt medie, så vi har ikke en kulturarv for, hvordan vi gør. Det er det, der driller os, og derfor bliver vi nødt til at lave aftaler og klare linjer på arbejdspladsen,« siger Kim Domdal.

Hvad tænker ledelsen? Særligt hvis arbejdspladsen har stillet telefon og computer til rådighed, kan man føle sig presset til også at stå til rådighed uden for arbejdstiden. Et spørgsmål, der hurtigt melder sig på banen, er derfor, om man spænder ben for sin egen karriere ved at insitere på at holde fri, når man har fri. Her er der ikke noget entydigt svar, mener Kim Domdal.

»Som med alt andet gælder det jo, at hvis man arbejder hårdt og hårdere end andre, så har man en sandsynlighed for at komme hurtigere frem. Når det er sagt, vælger man jo selv, hvor hurtig ens karriere skal være. Man kan jo ikke stille op til OL, hvis man hellere vil putte børn end at træne,« siger han.

Han understreger, at der næppe vil være bål og brand, hvis medarbejderne ikke er på, men det kan blive oplevet positivt, hvis medarbejderen er meget aktiv i forhold til virksomhed.

»Hvis jeg sender en mail til en medarbejder kl. 19, regner jeg ikke nødvendigvis med, at den er besvaret et kvarter senere. Mine forventninger hænger sammen med stor tiltro til, at medarbejderne prioriterer rigtigt - også i forhold til deres familiemæssige omstændigheder.«

Tallene i undersøgelsen er baseret på i alt 1004 interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.