Erhverv

Fremadstormende vaskeservice holder bagmænd i gang 19 timer i døgnet

Karim Ben M’Barek er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at lykkes som ung iværksætter.

Artiklens øverste billede
De tre stiftere af Washa, fra venstre Max Børglum Stripp, Jannick Christensen og Karim Ben M'Barek.

Den danske vaske- og renseriservice Washa har på kort tid gjort en smart idé til en levevej, der nu skal bredes ud over landets grænser.

Bag firmaet, der tilbyder at afhente og levere vasketøj inden for 48 timer, står de tre unge iværksættere Jannick Christensen, Karim Ben M’Barek og Max Børglum Stripp. De startede med at vaske tøj hjemme i førstnævntes lejlighed for knap to år siden. Det er nu blevet til en voksende millionforretning med kurs mod London.

Ifølge den 24-årige direktør Karim Ben M’Barek har rejsen fra ingenting til en hel masse været »surrealistisk.« Selv droppede han ud af CBS for at hellige sig Washa og levede for ingen penge det første stykke tid.

Jannick Christensen måtte flytte ind hos ham, fordi der ikke var råd til at betale husleje.

»Det er vildt, at vi nu møder ind på et stort kontor og har en masse chauffører, der kører for os. Vi kan leve af vores virksomhed, og det er en sindssyg rar følelse,« siger Karim Ben M’Barek.

Så hvad er opskriften på succes som ung iværksætter? Hvad skal der til?

»Du skal være villig til at satse alt. Det har vi gjort. Du skal tilsidesætte næsten alt andet, både hvad angår venner og familie. Jeg plejede at tage hjem til min mor hver søndag og spise aftensmad – det gør jeg ikke så meget længere. Hvis man er villig til at ofre, tror jeg, at man kan lykkes med sin idé.«

Der skal vel også dygtighed til?

»Selvfølgelig. Men du behøver ikke være vanvittigt dygtig til noget. Vi er ikke eksperter, men vi har været ihærdige og troet på, at dette projekt kan lade sig gøre. Vores ansatte møder ind i de tidsrum, de får løn i – det gør vi ikke. Vores dag fortsætter uanset hvad, fordi vi vil have, at denne virksomhed skal blive ved med at vokse.«

Hvor mange timer arbejder I hver dag?

»De seneste uger har jeg arbejdet fra klokken 7 om morgenen til klokken 2 om natten. Det er hårdt, og selvfølgelig kan jeg ikke fortsætte i det tempo de næste 10 år. Men jo mere vi tjener, og jo mere automatiske vores processer bliver, desto nemmere bliver det også at køre maskinen.«

Er det ikke meget arbejde? Det virker som om, du har skullet give afkald på mange ting…

»Jo, men hvis man brænder for sin idé, er det nødvendigt. Man kommer ikke sovende til succes. Og jeg hygger mig jo også, når jeg er på arbejde.«

Hvad bliver der tid til, når du ikke skal arbejde fra klokken 7 om morgenen til klokken 2 om natten?

»Jeg vil se mine venner og familie lidt mere. Og så tror jeg, at jeg vil finde mig en kæreste. Det er der ikke tid til nu. Jeg får helt sikkert kanel om et års tid, men det tager jeg gerne med.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.