Dyre akademikere tjener kun 1.000 kr. mere end ufaglærte

Danmark bruger hvert år milliarder af kroner på uddannelse. Jo mere uddannelse, jo bedre for den enkelte og samfundet, for uddannelse skaber vækst og innovation og giver den enkelte et bedre økonomisk grundlag at leve for. Sådan har parolen ofte lydt fra både politikere og fagorganisationer.

Men nye tal viser nu, at der for enkelte grupper af højtuddannede kun er en beskeden forskel på deres lønniveau, når man sammenligner med lønniveauet hos en ufaglært. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka. Tænketanken kommer frem til, at eksempelvis designere og andre med kunstneriske uddannelser i gennemsnit kun tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end en rengøringsassistent og andre ufaglærte. Og det er vel at mærke før skat.

Samtidig er lønforskellen mellem flere erhvervsfagligt uddannede inden for industri og transport og humanister med en femårig universitetsuddannelse heller ikke voldsomt stor. Ca. 1.800 kr. om måneden, viser Krakas analyse.

»Det er overraskende, at lønforskellen er så lille. Disse humanister har brugt væsentligt længere tid på at tilegne sig viden, der gerne skulle forøge deres værdi på arbejdsmarkedet,« siger Jens Hauch, der er vicedirektør i Kraka.

Samtidig betegner han det som »påfaldende«, at forskellen mellem faglærte og humanister heller ikke er større.

Produktivitetskommissionen er tidligere kommet frem til, at visse typer af høje uddannelser ikke i et samfundsøkonomisk perspektiv er pengene værd, og Momentum, som udgives af KL, konkluderede i foråret, at hver femte højtuddannet er overkvalificeret til den stilling, som personen bestrider.

Derfor er der akut brug for ændre systemet, så der skabes større sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og så dem, der kommer ud, og det optagelsesloft, der i dag er på mange uddannelser, skal længere ned. Desuden skal de unge også have mere fokus på, at de skal have et job efter end uddannelse.

Det mener både 3F og Dansk Industri.

»Det er udtryk for udbud og efterspørgsel på lønniveauer, og man skal tænke over, hvilken uddannelsesretning man vælger, hvis man bagefter vil have et acceptabelt lønniveau,« siger Per Christensen, formand for 3F.

Samme holdning har DI:

»Man skal søge med hjertet, men det gør ikke noget, hvis man kobler hjernen til. Jeg tror, at det kommer bag på mange, at de ikke tjener mere på en lang uddannelse,« siger underdirektør, Charlotte Rønhof.