»Man må ikke lyve. Men man skal jo ikke nødvendigvis oplyse ting, som folk ikke spørger om«

Det er helt i orden, når investorerne på Strøget undlader at fortælle om huslejerabatter for millioner af kroner i forbindelse med lejesager på Strøget. Sådan lyder det fra adm. direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer ejendomsinvestorer og dermed også udlejere bl.a. på Strøget.

Dermed går brancheforeningen til modangreb på bl.a. Dansk Erhverv og SDU-professor Jakob Juul-Sandberg, som mener, at det er en ufin huslejefidus, der til tider bliver anvendt på Strøget, når investorer forsøger at presse huslejen op. Torben Christensen ser ikke noget problem i, at man sammenligner huslejepriser på forskellige ejendomme uden at oplyse om betydelige millionrabatter, som kun er tilfaldet den ene lejer.

»Vi er ikke meget for historierne om det her med huslejefiduser, for det får et odiøst og ulovligt skær, og det er der jo slet ikke tale om. Der er tale om fuldt lovlige aftaler, som indgås mellem to professionelle parter. Det er vigtigt at understrege,« siger Torben Christensen.

Synes du også, at det er i orden at hemmeligholde de her rabatter over for andre butikker, når man begynder at sammenligne lejemålene?

»Ja. Grundlæggende set har en udlejer jo ikke nogen interesse i at give en rabat. Der er forskellige årsager til, at man giver rabatter. Det kan være, at man gerne vil have lejet sin butik ud relativt hurtigt, og der kan rabatten være en måde til at motivere en lejer til at komme ind. Det er ikke udtryk for andet, end det man gør i alle andre erhverv i forhold til at få nye kunder. Hvis du køber en ny bil, kan det også være, at du får en rabat.«

Der er ikke nogen af Finans’ kilder, som problematiserer, at der bliver indgået en aftale mellem to parter, hvor der bliver givet en rabat. De problematiserer, at man ikke fortæller om rabatten, når man sammenligner med andre lejemål i sager om huslejestigninger.

»Det er jo ikke sikkert, at butik B skal have det samme i rabat som butik A. Som butiksejer er man også interesseret i at tiltrække nogle butikker, som kan være med til at gavne miljøet. Derfor vil man vælge sine lejere med en vis omhu. Man skal være opmærksom på, at en ny attraktiv lejer også vil være en fordel for de andre lejere i området, idet det er med til at trække kunder til.«

Hvis du har en butik, som har fået en ombygning til 23 mio. kr. og en lejerabat på 7,5 mio. kr., tror du så ikke, at det har påvirket den årlige husleje, som der er blevet underskrevet en aftale om?

»Jo for så vidt angår den pågældende butik.«

Synes du så ikke, at det er relevant at vise rabatterne frem, når man går ind til naboen og beder dem om at betale det samme i husleje per kvadratmeter?

»Nej, for de skal jo betale det, der er huslejeniveauet i gaden.«

I de huslejesager, der ender i retten, fastsætter man markedslejen i en given ejendom ved at sammenligne med andre lejemål. Mener du ikke, at man skal tage hensyn til store millionrabatter, når man sammenligner lejemål?

»For min skyld gerne. Så er det bare et spørgsmål om at bede om dem. Vi skal jo ikke have en lovgivning, der siger, at man i et professionelt forhold skal lægge alle kortene på bordet. Det gør man jo heller ikke, når man forhandler kontrakter om industrileverancer eller andre ting.«

Her handler det om brugen af et dokument, når man henvender sig til en tredje part. Er det så ikke fair at lægge relevante oplysninger frem om det dokument?

»Der er ikke noget odiøst i det. Reglerne er sådan, at man kan vælge at anvende sammenligningslejemål, eller man kan lade være.«

Påvirker det dig ikke, at der er aktører som Dansk Erhverv og en uvildig professor på Syddansk Universitet, der mener, at det her er en ufin måde at arbejde på?

»Nej, det gør det egentlig ikke. Det er et spørgsmål om, hvad man sammenligner med. Der er nogen lejere, der vil kunne få rabatter, fordi de har et produkt eller et brand, som er attraktivt. En anden lejer vil måske ikke kunne få samme rabat, for de er ikke lige så attraktive, og sådan er verden nu engang skruet sammen.«

Den problemetik, vi snakker om her, handler primært om, hvorvidt butikkerne kan blive klemt. Noget andet er investorerne, altså dem der køber en ejendom, hvor der er givet huslejerabat. Er det i orden at skjule huslejerabatter for dem?

»Nej, det er det sådan set ikke, men det er jo bare et spørgsmål om at spørge efter det og grave sig ned i dokumenterne. Man må ikke lyve. Men det er jo heller ikke sådan, at man nødvendigvis skal oplyse om ting, som folk ikke spørger om. Hvis folk spørger, skal de have informationerne, og hvis ikke de er tilfredse med informationerne, så kan de lade være med at købe ejendommen eller leje lejemålet.«

Så det du siger er, at man ikke må lyve, men man må gerne lade være med at fortælle hele sandheden?

»Sådan er verden nu engang skruet sammen.«