Erhverv

Sådan prøver fupbutikker at lokke penge ud af dig

Udenlandske netsvindlere bliver dygtigere og dygtigere. Antallet af fupbutikker er eksploderet.

Artiklens øverste billede
Bagmandspolitiet har netop beslaglagt 423 domæner, som har lokket forbrugere med discountpriser på f.eks. Nike-sko, solbriller fra Ray-Ban eller dunjakker fra Canada Goose.

Danskerne handler på nettet som aldrig før, og det forsøger udenlandske kriminelle at udnytte.

Antallet af fupbutikker målrettet danske forbrugere er de senere år eksploderet og tæller nu over 1.500 af slagsen. Det vurderer e-mærket, der er den danske mærkningsordning for sikker nethandel.

Svindlerne er blevet så dygtige, at det i nogle tilfælde nærmest er umuligt at se, at der er tale om et fupnummer. Og de it-kriminelle forsøger sig med nye metoder for at lokke penge og personfølsomme oplysninger ud af danskerne.

Sådan lyder advarslen fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

Herunder kan du se de mest gængse metoder, som svindlerne gør brug af.

1. Opretter egne fupbutikker:

Mange svindlere laver deres egne hjemmesider. Ofte kopierer de tekst, layout og referencer fra lovlydige netbutikker for at virke mere troværdige, mens andre er mere primitive – og dermed lettere at gennemskue.

Fupbutikkerne kan reklamere med billige – men realistiske – priser, der er svære at gennemskue som fup. Når kunden får leveret varen, er det tit en dårlig kopi eller en helt anden vare end den, vedkommende havde bestilt.

Andre fupbutikker fungerer på den måde, at kunder får stjålet personfølsomme oplysninger, der efterfølgende misbruges i en anden sammenhæng. Og så er der dem, der bruger de kortoplysninger, som kunden indtaster, til at trække store beløb.

2. Køber ledige domæner:

Ifølge Bagmandspolitiet, der netop har beslaglagt 423 falske hjemmesider, gør flere svindlere brug af robotter, der løbende scanner nettet og køber domænenavne, umiddelbart efter at registreringen er udløbet.

Det kan være hjemmesider, der har haft mange besøgende, som bagmændene herefter bruger til at udbyde f.eks. kopivarer.

I nogle tilfælde er det oplagt, at der er foregået noget ulovligt. Eksempelvis er der en hjemmeside, som oprindeligt tilhørte et gospelkor i en landsby. Nu sælger den sko af mærket Supra.

3. Hacker sig ind på danske hjemmesider:

En lang række danske virksomheder, foreninger og klubber er blevet hacket af udenlandske svindlere, som ved at overtage troværdige sider kan rangere højere på søgemaskiner som Google, når der f.eks. søges på ”Billige Nike Air Max.”

Som eksempel kan nævnes Dahlerup Fotografi, Midtjysk Ridecenter og Bergman Vin, der alle ufrivilligt reklamerer for billige Nike-sko.

Når svindlere overtager en dansk side i det skjulte, indsætter de koder og links, som fører forbrugerne videre til en falsk netbutik. Handler man på siden, får man leveret kopivarer, mister sine betalte penge eller får sine kortoplysninger misbrugt.

Så snart svindlerne, der som regel har tråde til Kina, bliver smidt ud af en side, kaster de sig hurtigt over en anden. Og da bagmændene er ekstremt svære at finde frem til, er problemet lige så svært at komme til livs.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.