De "sorte" bøger i byggekartelsagen kom på landsrettens bord

De "sorte" bøger, som indeholder optegnelser over byggeopgaver og ulovlige aftaler mellem konkurrerende virksomheder, var blandt de beviser, som bagmandspolitiet hev frem, da den såkaldte byggekartelsag endte på Østre Landsrets bord.

Sagen er den første af sagerne, som landsretten skal tage stilling til. Retten i Hillerød idømte i oktober Handelsselskabet af 4.7.2011, som indtil et frasalg af tømrer- og snedkervirksomheden, hed Axel Rasmussen & Søn, en bødestraf på 400.000 kr. Handelsselskabet valgte at anke sagen med det samme med påstand om frifindelse. Østre Landsret afsiger dom i sagen om en uge.

I virkeligheden er de sorte bøger, som konkurrencemyndighederne fandt under en ransagning hos Julius Nielsen & Søn, slet ikke sorte. I stedet består de af to hæfter - et gråt hæfte i A4-størrelse med en masse gule post-its stikkende ud fra siden samt en klassisk blå såkaldt duplikatbog, som man normalt bruger til at skrive fakturaer i.

De to "sorte bøger" har været centrale i efterforskningen af sagen, fordi de indeholder virksomhedsnavne og beløb, som virksomhederne skylder hinanden som led i de aftaler, de har indgået. Ifølge Julius Nielsen & Søns tidligere direktør, Mogens Madsen, som har samarbejdet med Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet - også kendt som bagmandspolitiet - som whistleblower for at slippe for straf, blev notesbøgerne brugt til at holde overblik over de aftaler, Julius Nielsen & Søn var del af.

Også Axel Rasmussen & Søns navn er nævnt i notesbøgerne sammen med beløbet 30.000 kr. Det skulle ifølge den tidligere direktør betyde, at Axel Rasmussen & Søn skulle betale 30.000 kr. til Julius Nielsen & Søn i forbindelse med en entreprise. Det drejede sig om en entreprise på Garderkaserne Høvelte, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste var bygherre på.

Advokat Martin Utiger fra August Jørgensen Advokater, som repræsenterer Handelsselskabet af 4.7.2011 i sagen, spurgte i landsretten Mogens Madsen, som var indkaldt som vidne, om han vidste med sikkerhed, at Julius Nielsen & Søn havde modtaget de 30.000 kr. Til det svarede Mogens Madsen, at han ikke vidste, om Julius Nielsen & Søn konkret fik pengene.

En anden medarbejder fra Julius Nielsen & Søn var også indkaldt som vidne. Han fortalte, at han havde fået en henvendelse fra Axel Rasmussen & Søn, hvor virksomheden blev spurgt, om den var interesseret i opgaven. Der lå dog mere bag sådan et spørgsmål, forklarede medarbejderen:

»Det betyder, om vi vil have en pris, så vi ikke byder på opgaven.«

Kort fortalt: Axel Rasmussen & Søn skulle altså have taget kontakt til Julius Nielsen & Søn med henblik på at få en aftale i hus om, at de ikke ville byde "rigtigt" på opgaven. Som del af aftalen skulle Axel Rasmussen & Søn angiveligt betale konkurrenten et vederlag på 30.000 kr.

Telefonbeskeder og dokumenter sendt via fax blev også fremlagt som bevismaterialer under retssagen. Under en ransagning fandt myndighederne telefonbeskeder nedskrevet på papir i en arkivkasse, hvor der stod Høvelte Kaserne på. Her var beløbet 30.000 kr. også nævnt.

Axel Rasmussen endte med at vinde entreprisen med den laveste tilbudspris, som lå på 1.588.839 kr. Tilbuddet sendte Axel Rasmussen og Søn til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste d. 20. april 2006, og dagen efter blev der fra virksomhedens faxmaskine sendt en kopi af tilbuddet til et fax-nummer, der tilhørte Julius Nielsen & Søn. Få dage efter afgav Julius Nielsen & Søns et højere tilbud på 1.612.900 kr.

Den daværende direktør i Axel Rasmussen & Søn og nuværende direktør i Handelskabet af 4.7.2011, Henrik Rasmussen, blev i retten spurgt, om han havde kendskab til, at virksomheden har lånt priser ud til andre. Til det svarede han:

»Nej, det gjorde vi ikke.«

Han risikerer ikke en personlig bøde i sagen for sit ansvar som direktør, da sagen mod ham er forældet. Hans advokat argumenterede også for, at sagen mod virksomheden er forældet. D. 2. februar 2011 fik bagmandspolitiet en ransagningskendelse, og den afbryder ifølge bagmandspolitiet forældelsesfristen, der er på fem år.

De ulovlige handlinger skulle have fundet sted fra slutningen af februar 2006 til slutningen af april samme år, og derfor er datoen for ransagningskendelsen central. Hvis domsmandsretten finder, at ransagningskendelsen ikke afbryder forældelsen, så vil det ifølge advokaten være 8. juli 2006, hvor Henrik Rasmussen underskriver en afhøringsrapport, at virksomheden bliver sigtet, og så vil sagen være forældet.

Martin Utiger argumenterede i samme forbindelse for, at bagmandspolitiet bevidst havde bedt om ransagningskendelsen for at omgå forældelsesfristen, og derfor kunne den ifølge ham ikke afbryde forældelsen. Bagmandspolitiet afviste den påstand.

Oprindeligt lød det bødeforlæg, som bagmandspolitiet havde sendt til Handelskabet af 4.7.2011, på 550.000 kr. Retten i Hillerød skar altså 150.000 kr. af bødestraffen. Mens virksomheden påstår frifindelse, argumenterede bagmandspolitiet i landsretten for en skærpelse af byrettens dom, så straffen lander på mindst 550.000 kr.