Erhverv

Fodboldrigmand køber op i Kessler og Mazes fitness-selskab

Den danske fitnessapp Nabufit er gået i luften med ambitioner om at revolutionere hjemmetræning.

Artiklens øverste billede
Jan Bech Andersen har øget sin aktieandel i fitnessportalen Nabufit, der har rejst ny kapital.

Den tidligere bestyrelsesformand i fodboldklubben Brøndby, Jan Bech Andersen, har igen været på indkøb.

Sammen med den tidligere Vestas-direktør Morten Albæk har han øget sin ejerandel i det danske fitnessselskab Nabufit Global, der er børsnoteret i USA, og som har flere prominente sportsstjerner i ejerkredsen.

Gennem pengetanken Voluntas A/S har Jan Bech Andersen og Morten Albæk opkøbt yderligere 403.260 aktier i Nabufit. Dermed sidder de to erhvervsfolk nu på over fem procent af aktierne i selskabet.

I en meddelelse oplyser Nabufit, at selskabet har solgt nye aktier for i alt 1,4 mio. dollars - svarende til 9,4 mio. kr.

»Denne kapitalindsprøjtning vil gøre det muligt for selskabet at færdiggøre sin hjemmeside, tiltrække flere bemærkelsesværdige sportsambassadører og sætte gang i indtægtsskabende aktiviteter,« siger adm. direktør Brian Mertz i en børsmeddelelse.

Morten Albæk, der nu sidder på over 5 pct. af aktierne i Nabufit sammen med Jan Bech Andersen, har været koncerndirektør for marketing og kommunikation i Vestas.

Nabufit gik på børsen i USA for knap et år siden og har en række erhvervsfolk og store sportspersonligheder, bl.a. eksbokseren Mikkel Kessler, bordtennisspilleren Michael Maze og landsholdsmålmand Kasper Schmeichel, som aktionærer.

Ambitionen er at revolutionere rammerne for hjemmetræning på verdensplan med en fitnessportal, der bl.a. tilbyder træningsvideoer online med store sportsstjerner. Portalen er gået i luften tirsdag som app til tablets og mobil og som en onlineportal, ifølge BT.

Teknologien, som Nabufit bruger, bygger på på Microsofts Kinnect-teknologi, hvor en bred kamerastang placeret på toppen af computeren eller tv’et registrerer bevægelserne for den, som står foran skærmen. En lignende teknologi bruges også til de populære Wii-spil.

Senest har Nabufit annonceret, at fodboldstjernen Neymar fra FC Barcelona bliver en del af den danske træningsapp. Han skal fungere som ambassadør og dermed medvirke i træningsvideoer.

»Med rekrutteringen af Neymar kan Nabufit positionere sin fitnessplatform globalt og nå ud til og inspirere et bredt publikum,« siger bestyrelsesformand i Nabufit, Mads H. Frederiksen.

Nabufit er noteret på den amerikanske Nasdaq-børs.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.