Erhverv

Udsigt til global fantomhøst

Årets globale høst bliver den største nogensinde. Produktionen af både hvede og majs tordner i vejret. Det er dårligt nyt for de danske landmænd.

Artiklens øverste billede
Årets globale høst ser ud til at blive den største nogensinde. Det presser priserne og forværrer krisen for de danske landmænd, som har haft en dårlig høst. Foto: AP/Patrick Pleul

Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) har foretaget en kæmpe opjustering og venter nu, at den globale høst bliver den i særklasse største nogensinde.

Både hvede- og majshøsten ventes at blive rekordstor, hvilket vil presse priserne det kommende år.

»Det er en overraskende voldsom opjustering. Der er alt for meget hvede i verden. De globale lagre kommer helt op på at udgøre 34 pct. af forbruget, hvilket er et vanvittigt højt niveau. Man skal helt tilbage til 2001 og 1987 for at finde lagre, som kortvarigt var lige så store,« fortæller markedsanalytiker Hans Fink, AgroMarkets.

Det er ikke kun lagrene af hvede, der bugner.

»Også den samlede produktion af korn ventes at blive rekordstor, og målt i procent af produktionen ventes lagrene at blive de største siden 2001 og 1980. Kornpriserne er allerede relativt lave, men det kan ikke udelukkes, at de falder yderligere, hvis høsten virkelig bliver så stor, som estimaterne fra det amerikanske landbrugsministerium nu indikerer,« vurderer Hans Fink.

Mens landmændene i blandt andet USA og Rusland høster rekordudbytter, ser høsten i EU - herunder Danmark - ud til at blive elendig.

»Det vil sige, at de danske landmænd først får en lussing på den ene side af hovedet i form af dårlige lokale høstudbytter. Dernæst får de en lussing på den anden side af hovedet i form af lave priser, som er en følge af den store globale høst,« siger Klaus M. Ravn, markedsanalytiker ved Agrocura.

Han vurderer, at prisen på EU-korn vil blive trukket med ned af de lave priser ude på det overforsynede verdensmarked.

»Selv om høsten i EU har været dårlig, skal man næppe sætte næsen op efter nogen særlig prispræmie på korn fra Europa. EU eksporterer også korn ud på verdensmarkedet, og derfor vil priserne i Europa blive trukket med ned af verdensmarkedet,« mener Klaus M. Ravn.

Som tidligere omtalt på Finans kan kombinationen af lavere udbytter og lavere priser reducere værdien af årets danske høst med op mod 1,8 mia. kr.

Det er ubetinget negativt for kornproducenterne, mens svineavlerne og mælkeproducenterne på kort sigt kan glæde sig over billigere foder.

»Problemet er bare, at lavere foderomkostningerne alt andet lige også resulterer i lavere priser på mælk og svinekød. Derfor ville det på bare lidt længere sigt afgjort være bedre for dansk landbrug, hvis kornpriserne var stigende og kunne trække de øvrige produktpriser med op,« siger Hans Fink, AgroMarkets.

Hos Agrocom betegner markedsanalytiker Palle Jakobsen opjusteringen fra USDA som en af de mere spektakulære af slagsen.

»Der er ingen tvivl om, at den globale høst bliver meget stor, men det kan vise sig, at USDA trods alt sigter for højt. De er meget aggressive i opjusteringerne af forventningerne til blandt andet den russiske høst og meget forsigtige i nedjusteringerne af EU-høsten,« siger Palle Jakobsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.