Sådan bliver et nyt hus til 3,8 mio. kr. billigere end et gammelt til 2,5 mio.

Det er blevet dyrere at bygge nyt hus, og det kan mærkes. Mange er nødt til at holde igen med ønsker om dyre bordplader, italienske fliser eller trendy hvidevarer. På et år er det blevet 1,2 pct. dyrere at bygge nyt.

Det er nærmest blevet en trend at købe et ældre hus, rive det ned og bygge et nyt. Selv om boligen bliver langt dyrere, kan det være en god idé, men det er afgørende at holde omkostningerne nede, for de kan hurtigt løbe løbsk, advarer boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

»Det kan være en fin økonomisk løsning at rive ned og bygge nyt frem for at købe et eksisterende hus, men det kræver normalt, at man afholder sig fra dyre tilvalgsløsninger og pynt. I praksis ender det nybyggede hus ofte med at være en dyrere, men også bedre løsning,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis man bygger nyt, får man et større lån, end hvis man køber brugt. Derfor tvinges man til at spare mere op i form af højere afdrag. Det kræver, at man har en lidt stærkere økonomi, men det betyder ikke, at det nye hus nødvendigvis bliver en dyrere løsning på budgettet.

I de dyre postnumre er det ikke ualmindeligt, at to nabohuse handles med en prisforskel på over 500.000 kr. pga. forskelle i stand, planløsning og æstetik. Da man samtidig kan sætte et nyt typehus på 140 kvm på grunden for ca. 1,8 mio. kr., betyder regnestykket, at man skal have ca. 1,3 mio. kr. ekstra op af lommen for at bygge nyt.

Nordea Kredit har foretaget et regnestykke, der viser konsekvenserne af at bygge nyt frem for at købe et brugt hus. Udgangspunktet er et hus til 2,5 mio. kr. Huset er nogenlunde velholdt. Alternativet er et slidt hus til 2 mio. kr. Dette hus rives ned, og et nyt hus bygges. Det koster 1,8 mio. kr. Den samlede pris er altså 3,8 mio. kr.

Fast forrentet 2 pct. lån uden afdrag suppleret med et 10-årigt banklån med afdrag:

F5-lån med en rente på 0,25 pct. uden afdrag suppleret med et 10-årigt banklån med afdrag:

Da der her er tale om et F5-lån, kendes kun ydelsen de første 5 år.

Et nybygget hus er stort set vedligeholdelsesfrit i de første 10 år, og selv herefter skal man ikke påregne samme årlige udgift som til en ældre bolig, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

»Er der f.eks. tale om en murermestervilla fra 1920’erne eller 1930’erne, er det ikke ualmindeligt at bruge 20.000 kr. om året på vedligeholdelse. I nogle år kan det være væsentligt mindre, men skal vinduerne, taget eller badeværelset skiftes, så har man brugt budgettet for adskillige år i træk. Det betyder, at man nemt kan spare i hvert fald 15.000 kr. om året på vedligeholdelse, hvis man vælger et nyt hus,« mener hun.

Samtidig har et nybygget hus den fordel, at varmeregningen er lav, fordi de byggetekniske krav er høje. Et hus på 140 kvm med det mest almindelige energimærke D koster ca. 18.000 kr. om året i fjernvarme i et normalt år og ved en normalt fjernvarmepris. Er der tale om et nyt hus, kan varmeregningen ofte holdes under 5.000 kr. om året. Det betyder, at man kan spare 13.000 kr. om året på varmeregningen ved at bo i et nybygget hus frem for en ældre villa.

Hvis man lægger besparelsen på vedligeholdelsesregningen på de ca. 15.000 kr. og besparelsen på varmeregningen på de ca. 13.000 kr. kommer man frem til, at driftsudgifterne er ca. 28.000 kr. lavere om året på det nye hus i forhold til det gamle hus. Til sammenligning kostede det nybyggede hus godt 32.000 kr. mere hvert år, hvis man valgte det fastforrentede lån og knap 19.000 kr., hvis man valgte F5-lånet.

Det betyder, at det ikke behøver at være dyrere at vælge byg nyt-løsningen frem for køb den brugte løsning, også selv om man ender med et væsentligt større lån.