Eksportvirksomheder skal betale for lavere skat i Nordsøen

Aftalen om en lavere beskatning af olie- og gasindvinding i Nordsøen skal blandt andet betales af danske eksportvirksomheder.

Som led i den politiske aftale er det således besluttet at afskaffe en del af den såkaldte eksportmomsordning.

Ordningen sikrer eksportvirksomheder hurtigere refusion af moms, og der er ligeledes koblet attraktive lån op på ordningen, som gør, at eksportvirksomheder rentefrit kan optage lån i statskassen i såkaldt forskudsmoms.

Netop lånene betegner flere eksperter som det vigtigste i ordningen, og det er dem, som bliver afskaffet i forbindelse med Nordsø-aftalen, oplyser Finansministeriet.

Afskaffelsen kommer stærkt bag på interesseorganisationerne Dansk Erhverv og DI.

Førstnævntes skattepolitiske chef, Jacob Ravn, kalder finansieringen »uheldig«.

»Det er en ordning, som sikrer likviditet til virksomheder, der kan have svært ved finde den andre steder, og i sidste ende kan det gå ud over eksporten, fordi der vil være virksomheder, som ikke kan få stillet likviditet til rådighed andre steder,« siger han.

Vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, er enig:

»Vi forstår det ikke. Det er en ordning, som i den grad er med til at understøtte vores eksportvirksomheder, og det er meget underligt, at man som led i en aftale om noget helt, helt andet vælger at hive dette op som en kanin af hatten. Det vil ramme både store virksomheder men også mange SMV-virksomheder, der kan have svært ved at finde alternativ lånefinansiering,« siger Kent Damsgaard, der opfordrer politikerne til at finde penge andre steder, så ordningen kan videreføres.

Ifølge tal fra Skat benyttede 1378 eksportvirksomheder sig af ordningen i 2015, og Finansministeriet oplyser, at lånene i 2016 skønnes at udgøre cirka 10 mia. kr.

En af de største virksomheder i ordningen er Dong Energy, der i 2016 ifølge sit regnskab havde et lån på 1,7 mia. kr.

Finans arbejder på at få en kommentar fra Dong Energy.

Hos mejerigiganten Arla siger finansdirektør John Duus Andresen, at indgrebet vil betyde, at Arla må undvære et statslån på 300 mio. kr., som forringer virksomhedens muligheder for at gennemføre nye investeringer.

»Det er ikke er en særlig klog løsning,« siger han.

»Danmark har brug for eksportvirksomheder til at skabe vækst og arbejdspladser, og med det her lægger man en byrde på dansk eksport. Det er et uheldigt signal i en tid, hvor man burde fremme eksporten,« siger John Duus Andresen.

Hos Vestas fortæller kommunikationschef Anders Riis, at virksomheden gerne havde set, at låneordningen var fortsat.

»Det kommer til at ramme vores kontantbeholdning, men vi forventer ikke, at det får større betydning,« lyder det dog.

Finansministeriet forventer på sigt at kunne tjene 450 mio. kr. om året på, at de rentefrie lån for 10 mia. kr. ligger i statskassen frem for hos virksomhederne.

Det svarer til en forrentning på 4,5 procent, men Finans arbejder fortsat på at få Skatteministeriet til at redegøre for forudsætningerne bag provenu-beregningerne.

Da ordningen skal udfases frem til 2025, vil provenuet være lavere de første år.

Afskaffelsen kommer også bag på momschef i revisionsfirmaet BDO, Sten Kristensen.

»Det er et overraskende skridt, og jeg har svært ved at se idéen i at bremse vores eksportvirksomheder, som vi skal leve af i fremtiden. Det er en ordning, som betyder meget for virksomhederne men ingenting for staten,« siger han.

Ordningen er en ren støtteordning, og Sten Kristensen siger, at han ikke kender til lignende ordninger i andre lande.

Eksportmomsordningen kom for nylig i fokus, da Rigsrevisionen kritiserede Skat for at føre for dårlig kontrol med udbetaling af negativ moms, der er steget voldsomt over en kortere årrække.

Ifølge Skat kan langt størstedelen af udviklingen forklares med øget brug af eksportmomsordningen, hvorfor der ikke er grund til at frygte systematisk svindel.

Udover eksportmomsordningen vil det politiske flertal finansiere Nordsø-aftalen med udbytter fra Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.

Vækstfonden har ingen kommentarer, mens EKF’s direktør, Anette Eberhard, kalder det naturligt, at politikerne har øje på hendes institution.

»Vi bidrager i forvejen til at skaffe eksportindtægter og arbejdspladser, og nu kommer vi til at yde et mere direkte bidrag. Det er helt fint. Det vigtigste for os er, at det ikke betyder indskrænkninger i vores muligheder for at hjælpe danske virksomheder,« siger Anette Eberhard.

Ifølge EKF skal institutionen bidrage med godt 1,5 mia. kr. i udbyttebetalinger til staten frem til 2025, mens resten op til 2,7 mia. kr. skal finansieres af Vækstfonden.

EKF havde i 2015 havde et bundlinjeresultat på 417 mio. kr. og en egenkapital på 6,9 mia. kr.

Også Vækstfonden lavede et stort overskud i 2015 på 723 mio. kr., der fik egenkapitalen til at vokse til 4,3 mia. kr.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel hed det, at politikerne havde besluttet at afskaffe hele eksportmomsordningen. Finansministeriet har siden præciseret, at det kun er låne-delen eller den såkaldte forskudsmoms.