Boligejere har rekordstor gæld, men den har aldrig været billigere

Vi betaler rekordlav rente på vores boliglån i øjeblikket. Til gengæld har vi en rekordstor boliggæld, viser nye tal fra Nationalbanken.

»Det er ikke renteudgiften til boliglånet, der tynger budgettet. I hvert fald har en gennemsnitlig boligejer aldrig betalt så lidt i renteudgifter som nu. Det er dog ikke fest og farver, besparelsen bliver brugt på, for boligejerne afdrager afdrager ganske meget,« konstaterer boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

I 1. kvartal betalte boligejerne 10,4 mia. kr. i renter og bidrag på deres realkreditlån. Det er betragteligt mindre end for otte år siden, da renteudgiften toppede i 1. kvartal 2009 med en udgift på 23,2 mia. kr. eller mere end det dobbelte af i dag.

Tager man udgangspunkt i, at der findes ca. 1,5 mio. boligejere i Danmark, betyder tallene, at en gennemsnitlig boligejer har haft en renteudgift inklusiv bidrag på sit realkreditlån på 28.600 kr. før skat det seneste år. For ét år siden lå den tilsvarende udgift på 30.000 kr., og da den samlede regning til renteudgifter var højest tilbage i 1. kvartal 2009, lå den på 60.600 kr.

Det betyder, at en gennemsnitlig boligejer har reduceret sin renteudgift med godt 1.400 kr. det seneste år og med 32.000 kr. i forhold til for otte år siden.

Det store fald i boligejernes renteudgifter de seneste år er sket på trods af, at boligejernes gæld er vokset. I 2009, da renteudgifterne toppede, skyldte boligejerne således kun 1.292 mia. kr. til realkreditinstitutterne mod nu 1.494 mia. kr. – en stigning på 16 pct.

»De seneste otte år er boligejernes renteudgifter faldet, selv om realkreditudlånet er steget. Konsekvensen er, at boligejernes privatøkonomi løbende har fået et sukkerdrys, ved at de gradvist har kunnet låne stadig flere penge, uden at de af den grund har skullet trække flere penge op af lommen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

De faldende renteudgifter skal særligt forklares med de mange omlægninger til 30-årige fast forrentede 2 pct. lån og med rentetilpasningen pr. 1. januar, der endnu engang betød lavere renter til boligejere med rentetilpasningslån. F.eks. landede F1-renten på bare -0,01 pct.

De lave renter kommer boligejerne til gode i form af en lavere ydelse på deres realkreditlån. Samtidig betyder rentefaldet, at boligejerne har fået væsentligt flere penge til rådighed de seneste år. Det er altså ikke småpenge, der er tale om, så det er noget der kan mærkes i boligejernes økonomi, ikke mindst når man betragter udviklingen over en årrække, mener Lise Nytoft Bergmann.