Fortsæt til indhold

Flertal klar til at blåstemple milliardregning til hundredtusinder af fjernvarmekunder

I marts stod partierne på Christiansborg i kø for at kritisere en truende renteregning på 3,4 mia. kr. til hundredtusinder af varmekunder. Nu er et flertal i Folketinget alligevel klar til at acceptere regningen. Kritikere undrer sig.

Erhverv

Hundredtusinder af fjernvarmekunder risikerer fremover renteregninger i milliardklassen.

Dansk Folkeparti og De Radikale oplyser overfor Finans, at de er parat til at stemme for et hasteindgreb fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), som Folketinget skal førstebehandle torsdag. Dermed har regeringen sikret sig et flertal.

»Vi kan stemme for forslaget, som det ligger nu,« siger klima- og energiordfører Mikkel Dencker (DF).

Indgrebet kommer, efter at Finans i marts afdækkede, hvordan 19.000 varmekunder i Herning vil blive ramt af en ekstraregning på 172 mio. kr. frem mod 2020, fordi det lokale varmeselskab, Eniig Varme, har fået Energitilsynets accept af, at det kan opkræve renter af selskabets historiske indskudskapital.

Det var ikke det, man lovede varmekunderne.
Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme

I alt 57 forsyningsselskaber har ansøgt Energitilsynet om at udskrive en samlet renteregning til varmeforbrugere rundt om i landet på ca. 3,4 mia. kr.

Ministeren har tidligere slået fast, at varmekunders penge alene skal gå til fjernvarme, ligesom han har udtalt at han »kæmper for forbrugerne i denne sag.« Derfor undrer det kritikere, at lovforslaget ikke sætter en stopper for hverken historiske eller fremtidige renteregninger til varmekunderne.

»Når man laver et hasteindgreb, må man formode, at det er for at løse problemet én gang for alle, og det vil ikke ske med den lovgivning, der er lagt frem,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Hasteindgrebet betyder, at kommuner, som trækker rentemilliarder ud af kommunalt ejede varmeselskaber, vil blive modregnet 100 pct. i det statslige bloktilskud. Til gengæld kan varmepengene bruges på f.eks. el- eller gasaktiviteter, hvis selskaberne indgår i et større forsyningsselskab.

»Det var ikke det, man lovede varmekunderne. Ministeren har jo gentagne gange understreget, at varmekundernes penge alene skal gå til varmeforsyningen,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der er talerør for landets fjernvarmeselskaber.

Lars Christian Lilleholt understreger, at der fortsat pågår forhandlinger om lovindgrebets endelige udformning.

»Vi tager forbrugernes udgangspunkt og gør det så godt, vi kan for dem som muligt,« siger ministeren.

Af de 57 selskaber, som har ansøgt om at udskrive historiske renteregninger, er blot 29 ejet af kommuner. De resterende 28 selskaber er forbruger- og privatejet og er derfor slet ikke omfattet af lovindgrebet.

Artiklens emner
Dansk Fjernvarme
Radikale Venstre