Erhverv
BREAKING
0

10 topchefer skrabede 3,4 mia. lønkroner hjem i 2016

De danske topchefer tjener for meget, mener mange danskere. Hvad mon de så mener om lønningerne i USA?

Thomas M. Rutledge, topchef hos Charter Communication, tjente 650 mio. kr. i 2016. Foto: Richard Drew

Danske topchefer tjener for meget. Det mener to af tre danskere ifølge en ny måling. Men sammenlignet med amerikanske chefkollegaer mangler der flere nuller på lønsedlen, før de danske bosser kan følge med.

For mens Genmabs Jan van de Winkel, Lundbecks Kåre Schultz og Anders Colding Friis i Pandora var blandt de bedst lønnede i Danmark med henholdsvis 23, 37 og 24 mio. kr., er summerne, der bliver udbetalt i USA, en ganske anden størrelse. Det viser en opgørelse fra Equilar, der indsamler data om virksomhedernes ledelser og bestyrelser rundt om i verden.

Equilar har undersøgt topchefernes lønninger i 200 børsnoterede selskaber med en årlig omsætning på minimum 1 mia. dollars. Lønningerne omfatter både grundløn, bonusser, personalegoder, aktier og optioner - altså er de afhængige af virksomhedens resultater.

Gode resultater fik Charter Communication, bl.a. med en omsætning på 192 mia. kr. Virksomheden fra Connecticut, USA, blev 42 pct. mere værd på børsen i 2016. Topchefen Thomas M. Rutledge blev belønnet med en gedigen bunke aktieoptioner, og således steg hans samlede løn fra 16,4 mio. dollars i 2015 til 98 mio. dollars i 2016. Det svarer til 650 mio. kr. og en lønstigning på knap 500 pct.

Den amerikanske tv-station CBS har i årevis betalt sine topchefer nogle af branchens højeste lønninger. Således også i 2016, hvor Leslie Moonves indkasserede godt 450 mio. kr.

Ruller man hele listen igennem og stopper op ved nummer 200, kan man konstatere, at der også her er en fin hyre at hente. Michael T. Strainese, der er topchef i L3 Technologies, tjente fra sin plads som nummer 200 ca. 86 mio. kr.

De 10 bedst betalte topchefer tjente tilsammen 3,4 mia. kr. Gennemsnitsdanskeren over 14 år tjener ifølge de nyeste opgørelser ca. 300.000 kr. årligt. Det svarer til, at de 10 topchefer tjener lige så meget som 11.333 gennemsnitsdanskere.

NavnSelskabÅrsløn i mio. kr.
Thomas M. RutledgeCharter Communications651
Leslie MoonvesCBS456
David O'ConnorMadison Square Garden359
Fabrizio FredaEstee Lauder317
Mark G. Parker Nike316
Mark V. HurdOracle273
Robert A. IgerWalt Disney272
Safra A. CatzOracle272
David M. ZaslavDiscovery Communications247
Robert A. Kotick Activision Blizzard220
BRANCHENYT
Læs også