Erhverv

Tesla-boss: Jeg er hele tiden stresset og måske maniodepressiv

På Twitter blev Elon Musk spurgt om, hvordan hans liv er. Det gav nogle overraskende svar.

Artiklens øverste billede
Elon Musk har åbnet op for, hvordan en milliardærs liv også kan være. Foto: AP

Hvis man går og tænker, at et liv som topchef for en global og verdenskendt virksomhed bare er sus og dus, vil Elon Musk gerne udfordre den forestilling.

For Tesla-bossen har nemlig åbenhjertigt fortalt om bagsiden af medaljen ved at være chef for en virksomhed med 33.000 medarbejdere og en omsætning, der lå på 44 mia. kr. i 2016.

Men det var hverken New York Times, Forbes eller Bloomberg, der fik Elon Musk til at åbne op. Det var såmænd en række brugere på det sociale medie Twitter, som fik scoopet.

Først spurgte en bruger, om Elon Musk nød sit liv. Det fik Tesla-bossen til tasterne.

»Realiteten er store opture, forfærdelige nedture og vedholdende stress. Jeg tror ikke, at folk har lyst til at høre om de sidste to,« skrev Elon Musk som svar på spørgsmålet om, hvordan hans liv er.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Så var der ligesom prikket hul på bylden, og det fik andre brugere til at stille spørgsmål til Elon Musk, heriblandt en person som spurgte, om Musk var bipolar, også kendt som sygdommen maniodepressiv.

Musk svarede »ja«, hvorefter han forklarede, at han måske ikke ville falde under diagnosen bipolar, men at problemet nok mere handlede om, at han bliver for følelsesmæssigt involveret i det, han går op i.

Udover Tesla spiller Elon Musk også en vigtig rolle i en række andre virksomheder, heriblandt SpaceX, Hyperloop og SolarCity.

I sidste uge afleverede Tesla sine første Model 3 til kunder. Modellen er Teslas bud på en elbil til normale købere.

På verdensplan har Tesla også i løbet af i år hittet mere end nogensinde ved at nå nye salgshøjder.

Men i Danmark virker elbilgiganten tværtimod til at være mindre eftertragtet end set før. Det har for nyligt fået det internationale medie Bloomberg til at skrive en artikel om emnet under overskriften "Denmark is killing Tesla".

At Tesla har problemer i Danmark, blev bevist i et nyt regnskab fra elbilgigantens danske datterselskab. Det kom nemlig ud af 2016 med et rekordstort underskud efter skat på 15 mio. kr. Det skete efter et år, da salget af Tesla-biler i Danmark styrtdykkede med 95 pct.

I 2015 blev der ifølge regnskabet solgt 2.814 Tesla-biler i Danmark, mens der i 2016 blev solgt sølle 127 biler. Dog skal det siges, at 2015 var et exceptionelt godt år for Tesla i Danmark.

Det store underskud i 2016 betyder, at Teslas danske selskab har tabt sin egenkapital. Dog har moderselskabet indvilget i at understøtte det danske selskab finansielt i op til 15 måneder frem fra den 30. juni, da det nye regnskab blev underskrevet.

En forhøjet afgift på elbiler er blevet forklaret som årsagen til faldet i salget af elbiler i Danmark. Det meget begrænsede salg af elbiler i Danmark fik i april regeringen til at lempe reglerne lidt.

I stedet for løbende at hæve afgiften hvert år frem til 2020, skal der nu sælges 5.000 elbiler, før priserne igen stiger. Dog bliver registreringsafgiften skubbet op til 40 pct. af, hvad traditionelle biler skal betale i 2019 uanset salgstal, og derfra videre op, så der ikke er nogen rabat på elbiler i 2022.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.