Finans

Eksperter: Nordea har brugt misvisende tal til at frifinde sig selv for vildledning

Eksperter kritiserer Nordea for at bruge tvivlsomme afkastberegninger i en redegørelse til Finanstilsynet. Nordea afviser, at der er et problem.

Artiklens øverste billede
Nordea beskyldes for at bruge en tvivlsom lommeregner til at frifinde sig selv for vildledning af investeringskunder. Illustration: Anders Thykier

Storbanken Nordea har puttet yderst tvivlsomme tal i regnemaskinen, da banken frifandt sig selv for vildledning efter skandalesagen om Flexinvest Fri i Danske Bank. Sådan lyder det fra to eksperter på baggrund af en Nordea-redegørelse til Finanstilsynet, som Finans har fået aktindsigt i.

»Man kan ikke regne, som Nordea tilsyneladende har gjort. Det giver ingen mening,« siger professor på Aalborg Universitet, Carsten Tanggaard.

I redegørelsen er Nordea blevet bedt om at gennemgå, hvordan banken har rådgivet private kunder, som ville investere med lav risiko. Svaret har været ventet med spænding i branchen, fordi Nordea i årevis har solgt produkter, der på mange måder ligner Flexinvest Fri.

Danske Bank er havnet i kløerne på bagmandspolitiet (SØIK), fordi kunder blev vildledt til at investere i lavrisikoprodukter med et forventet negativt afkast. Nordea har ifølge sin egen redegørelse ikke begået samme fejl som Danske Bank, men der er en betydelig forskel på, hvordan de to banker har regnet på afkastforventningerne.

Mens Danske Bank fastsatte afkastforventningerne på fem års sigt, har Nordea frifundet sig selv baseret på bankens langsigtede afkastforventninger, der gælder på 20 års sigt. Det kan være et problem, fordi de langsigtede afkastforventninger vil vise et betydelig højere årligt afkast, når det handler om lavrisikoprodukter med mange obligationer.

»Det er muligt, at Nordea kan få det til at se ud som, at afkastet bliver positivt ved at benytte langsigtede afkastprognoser, men det giver ikke et realistisk billede. Faktum er, at det aldrig kan blive en god idé at sælge et produkt med mange obligationer, som har en negativ rente,« siger Carsten Tanggaard.

Nordeas langsigtede forventninger rammer især skævt for kunder, der f.eks. skal bruge pengene om fem år.

»Det virker ikke sagligt at benytte langsigtede afkastforudsætninger til at gennemgå produkter til kunder med langt kortere investeringshorisont. Jeg synes, Nordea mangler at svare på, hvordan tallene ville se ud, hvis de regnede på mere kortsigtede afkastforventninger,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er investeringsekspert og selvstændig rådgiver.

Nordea afviser kritikken.

»Vi mener helt klart, at den gennemgang og de beregninger, vi lavede til redegørelsen til Finanstilsynet i forbindelse med Danske Bank-sagen, var foretaget på et sagligt grundlag,« siger Hans Henrik Klestrup, der er bankdirektør med ansvar for Wealth Management i Nordea.

Nordeas kortsigtede afkastforventninger fremgår ikke af redegørelsen til Finanstilsynet, men ifølge Hans Henrik Klestrup bliver de anvendt som stresstest i den løbende rådgivning af kunder.

»Netop fordi vi stresstester i vores beregning af de forventede afkast, er vi af den klare overbevisning, at vores rådgivning lever op til de krav, som ikke kun lovgivningen, men også vores kunder stiller til os,« siger han.

I Danske Bank har man tre forskellige sæt afkastforventninger til kunder med en tidshorisont på mere end tre år. Jo længere tidshorisonten er, jo højere er det forventede afkast, oplyser banken.

»Vi sigter således efter at beregne forventede afkast baseret på kundens reelle tidshorisont, da vi vurderer, det giver et mere retvisende billede,« oplyser Danske Bank i en e-mail.

Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere Nordeas redegørelse eller beregningsmetode, da undersøgelserne ikke er afsluttet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.