Den næste gældskrise lurer under coronaen

Frøene er sået til den næste gældskrise. I hvert fald hvis man spørger en række strateger med speciale i kreditmarkedet - markedet for virksomhedsgæld.

Storbanken UBS advarer mod bunker af virksomhedsgæld, der er på kanten til ikke at kunne blive tilbagebetalt, fordi virksomhederne er ved at løbe tør for penge på grund af coronakrisens konsekvenser.

Bank of America har opjusteret sine forventninger til konkursraten blandt de mest forgældede virksomheder til knap 10 pct., hvilket er det højeste niveau siden finanskrisen i 2008.

Og ratingbureauerne har sat stribevis af virksomheder på observationslisten til en nedgradering, fordi deres kreditværdighed vakler.

Coronakrisen har udløst et chok i økonomien, der sender den direkte i recession. Indtjeningen hos størstedelen af verdens virksomheder styrtdykker og kreditspændet, som er den merpris, investorer får for at investere i de mere risikable virksomhedsobligationer, er steget markant.

»Alle tre er de ingredienser, der skal til for at få en gældskrise. Vi mangler stadig at se konkurserne, men der er ingen tvivl om, at der kommer en bølge af virksomhedskonkurser, og så kan vi stå med et kreditmarked, der har store problemer, når corona er overstået,« siger Morten Kongshaug, porteføljemanager og partner i Copenhagen Allocation Partners.

Han har fulgt markedet for virksomhedsgæld tæt gennem mange år, og han er ikke i tvivl om, at kreditmarkedet står overfor store problemer.

Gældsbunken

Den største risiko for investorer og de finansielle markeder er ikke det massive fald i aktierne, mener Morten Kongshaug. Aktierne vil stige igen. Men det er mere tvivlsomt, om high yield-obligationerne (risikable virksomhedsobligationer, red.) er en god langsigtet investering.

»Det er den strukturelle historie, vi har været bange for længe, og som nu viser sig måske at have fået det stød, der skal til for at ramme de lave kvaliteter i kreditmarkedet,« siger Morten Kongshaug.

Markedet for virksomhedsobligationer er firedoblet siden 2006-2007. I alt er der på globalt plan udestående virksomhedsgæld for 13.500 mia. dollars i henhold til OECD. Både Den Internationale Valutafond og OECD har flere gange advaret mod den massive bunke af gæld, der har hobet sig op, og som risikolystne investorer har kastet deres penge i.

Bekymringen har været, at virksomhederne har fået lov til at låne alt for mange penge i en tid med lave renter, fordi pensionskasser, investeringsforeninger og andre professionelle investorer har jagtet afkast.

Udover at mængden af gæld er vokset kraftigt de seneste år - ifølge The Economist udgør verdens samlede virksomhedsgæld 92 pct. af bnp - så er kreditkvaliteten også dalet. Omkring halvdelen af de nyudstedte obligationer har en bbb-rating, hvilket er det laveste niveau i investment grade-kategorien (mere sikre obligationer, red.) og dermed kun et niveau over junk.

Ifølge en tidligere opgørelse fra JP Morgan Chase, så har over halvdelen af de bbb-ratede virksomheder en så dårlig kreditkvalitet eller så høj en gældsbyrde, at de burde være kategoriseret som high yield eller junk. Men pga. den lave rente og en forventet vækst i indtjeningen, så kunne de bibeholde deres rating.

Konkurserne

Men netop det, der har holdt virksomhederne oven vande, er væk.

Renten er steget markant på virksomhedsgælden, så hvis selskaberne skal refinansiere deres gæld eller hente nye penge, bliver det til en væsentlig højere rente end tidligere. Og det er der mange virksomheder, der ikke kan klare.

Bank of America estimerer, at godt 10 pct. af al gæld i high yield-segmentet vil gå konkurs, men at det er højere i nogle sektorer som for eksempel olie og energi.

»Vi tror, at denne kreditcyklus er vendt, og vi forventer, at konkursraterne vil stige markant i de kommende måneder,« skriver Bank of Americas kreditstrateger.

De peger på, at der allerede er stor stress i markedet for virksomhedsgæld.

»Begivenhederne fortsætter med at udspille sig i en svimlende hastighed, hvilket får 2008 til at blegne i sammenligning med den aktuelle situation,« fortsætter banken.

Dengang var det særligt bankerne, der blev hårdt ramt, fordi de lå inde med store mængder af dårlige boliglån, der kollapsede under krisen.

Denne gang er der en mere direkte forbindelse til hele samfundet, påpeger analytikerne. Det er nemlig en lang række virksomheder, der går ned, og det får effekt på hele samfundet.

»Den gældskrise, der kan komme, når corona stopper, kan brede sig pga. de høje gældsniveauer. Det hele er korreleret med hinanden,« forklarer Morten Kongshaug.

Redningen

Mens aktierne med stor sandsynlighed vil komme sig, når den værste coronakrise er overstået, så er analytikerne mere bekymret for kreditmarkedet.

»Man kan godt forestille sig, at kredit af dårlig kvalitet får det værre herfra. Der står uanset hvad en ørn af en konkursbølge og venter. Men det hele afhænger af, hvor langt centralbankerne vil gå for at redde det her,« siger Morten Kongshaug.

Den vigtigste spiller her er den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), da markedet for virksomhedsobligationer er størst der. Og indtil nu har den kun hjulpet på likviditetssiden og altså ikke på den mere risikable gæld.

»Vi skønner, at der er nødlidende gæld på over 1.000 mia. dollars. Disse markeder har brug for mere direkte støtte, hvad enten det er fra Fed, der begynder at købe virksomhedsgæld og/eller fra den føderale regering, der leverer kreditgarantier. Indtil det sker, risikerer vi, at kreditmarkedets svære illikviditet ender i en kreditkrise,« skriver storbanken UBS.

Også Morten Kongshaug mener, at det er altafgørende for high yield-markedet, at centralbankerne også folder de beskyttende vinger ud over dette marked og ikke kun køber investment grade-obligationer.

Han mener, at det dybest set er forkert at redde selskaber, der opfører sig uansvarligt og har gældsat sig til skyerne. Men lige nu kan den slags overvejelser være sekundære i forhold til at redde økonomien.

»Hvis ikke de (Fed, red.) holder hele kreditmarkedet under kontrol, så ruller der en gælds- og kreditkrise,« lyder det.