Finans

Flere kan blive tvunget til at betale for at have penge i banken – her er årsagen

Nye afkastberegninger er gyserlæsning for alle danskere, som har penge stående i banken, lyder det fra en række eksperter.

Artiklens øverste billede
Danskerne kan blive mødt med en lavere grænse for, hvornår de skal betale negative renter. Foto: Lærke Posselt

Danskerne kan se frem til at skulle betale endnu mere for at have penge stående i banken. Det er nemlig sandsynligt, at landets banker enten vil justere grænsen for, hvornår kunderne skal betale negative renter. Eller at bankerne genindfører rentemarginalen, så kunderne kommer til at betale en højere rente end den toneangivende.

Sådan lyder det fra flere sider, efter at Rådet for Afkastforventninger har offentliggjort de såkaldte samfundsforudsætninger for 1. halvår 2021.

»Det giver bankerne et incitament til at lave den kalkule, at de enten sætter rentesatsen eller grænsen ned,« siger Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet.

Den samme melding kommer fra investeringseksperten Nikolaj Holdt Mikkelsen.

»Bankerne er udfordret i øjeblikket, og man kan godt forestille sig, at endnu flere banker vil overveje det,« siger han.

Forklaringen på deres udmelding skal findes i de nye såkaldte samfundsforudsætninger for 1. halvår 2021, som Rådet for Afkastforveninger offentliggjorde torsdag. Det er en guideline for, hvilket afkast kunderne i pensionssektoren, investeringsforeningerne og bankerne kan forvente både på kort og lang sigt.

Da forventningerne til afkastet for penge placeret i stats- og realkreditobligationer er blevet endnu mere negativt, betyder det, at det er blevet mere attraktivt for kunder at gå uden om disse produkter og i stedet placere pengene på indlånskonti, hvor det hos de fleste banker er muligt at have op til 250.000 kr. stående rentefrit.

»Bankerne vil jo gerne bevare den nuværende indtjening, så de overvejer selvfølgelig at rykke på grænsen for, hvornår kunderne skal betale negative renter. Alternativet er at skrue op for prisen på deres investeringsprodukter, eller at få kunderne til at bevæge sig længere ud af risikokurven, fordi de bedre kan forsvare at sælge kunderne dette produkt, som ikke giver et forventet negativt afkast,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Investeringseksperten er enig:

»Hvis de tilbyder nulrente på indlån, opstår rådgivningsdilemmaet. Hvis man på den ene side har en konto med nul i rente og et negativt forventet afkast i et investeringsprodukt, vil den gode rådgiver anbefale indlånskontoen. Men det vil koste på indtjeningen,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der peger på, at den nye prognose kan presse omkostningerne ned i de danske obligationsfonde.

De seneste tal fra Finans Danmark viser, at private investorer ved udgangen af august i alt havde placeret 181 mia. kr. i fonde, som investerer i danske obligationer. Det er bl.a. i denne store pulje af penge, at en del investorer har udsigt til et forventet negativt afkast.

Hvor mange penge, danskerne i alt har placeret i produkter, hvor der er udsigt til et negativt afkast, er uvist. Men det er dog ikke den eneste årsag til, at danskerne kan blive mødt af flere negative renter i bankerne.

»Presset på bankerne stammer i øjeblikket fra Nationalbanken, som har negativ rente på indskud, og det faktum, at de kan komme i karambolage med investorbeskyttelsen, når afkastet er negativt på nogle produkter,« siger Carsten Tanggaard.

I spidsen for Rådet for Afkastforventninger står Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School, og han peger på, at man som kunde skal tage mere risiko, hvis man vil have et positivt afkast på sin investering. Hvis man ikke vil have det, skal man forvente at tabe penge, lyder det fra ham.

»Inden disse forventninger blev offentliggjort, har vi set, at flere og flere banker er begyndt at tage negative renter og sænke grænsen for, hvornår man betaler negative renter. Om den udvikling bliver forstærket af denne forecast eller af de negative renter generelt, tør jeg ikke at spå om,« siger Jesper Rangvid.

Fra bankernes organisation, Finans Danmark, lyder det:

»I Finans Danmark kan vi ikke kommentere bankernes individuelle beslutninger – men generelt kan vi sige, at mange banker løbende justerer renter for deres kunder ud fra, at de negative markedsrenter har været en virkelighed i en periode, der er blevet meget længere end oprindelig ventet. Og at udsigten til negative renter i flere år fremover er blevet endnu mere sandsynlig efter udbruddet af coronaepidemien,« siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.