Finans

Formand for DSU i København: Fjern Frank Jensen som næstformand og spidskandidat

Frank Jensen kan ikke fortsætte som næstformand i Socialdemokratiet eller som partiets spidskandidat i København efter krænkelsessager, mener formanden for DSU i København.

Artiklens øverste billede
Det socialdemokratiske regionsrådsmedlem Maria Gudme (højre) er en af de krænkede i en af de nye sager om Frank Jensen. Til venstre sidder den anonyme lokalpolitiker, som Jyllands-Posten kender identiteten på, som er den krænkede i en sag fra 2017. Foto: Sofia Busk

Formanden for Socialdemokratiets ungdomsafdeling i København slår hånden af partiets overborgmester i byen, Frank Jensen.

Cecilie Sværke Priess, formand for DSU i København fortæller til Jyllands-Posten, at hun ikke længere har tillid til Frank Jensen som overborgmester i København, spidskandidat for S i det kommende kommunalvalg eller som næstformand i Socialdemokratiet.

Den lokale DSU-formand melder samtidig fuld opbakning til Maria Gudme, det socialdemokratiske regionsrådsmedlem, som er stået frem som krænket af Frank Jensen i en episode fra 2012

»Jeg bakker 100 pct. op om Maria. Hvis partiledelsen – som man har kunnet læse - ikke har håndteret det, så må hun gå ud i offentligheden med det. Det er fuldt forståeligt, og jeg bakker fuldstændigt op om det,« siger Sværke Priess.

Ifølge DSU-formanden er det vigtigt for opgøret med krænkelser, at Socialdemokratiet viser, at man tager Maria Gudmes historie seriøst frem for at beskytte en fremtrædende politiker:

»Jeg håber, at partiet nu kommer til at vægte hendes oplevelse – og oplevelserne fra andre kvinder, der måtte stå frem – højere end de vægter en stor profil. Det er noget, der ikke kun gælder Socialdemokratiet, men alle partier. Man har også set det hos De Radikale, hvor det ser ud til, at man har vægtet Morten Østergaard højere end kvinderne. Det skal vi have et opgør med.«

I Cecilie Sværke Priess’s øjne begynder Socialdemokratiets del af det opgør med Frank Jensen, der udover at være overborgmester i København også er den ene af Socialdemokratiets to næstformænd.

»Han er folkevalgt som overborgmester, så det kan man ikke fjerne ham fra, men han er næstformand i partiet, og jeg håber, at både den politiske og organisatoriske ledelse vil handle på det her. Det skylder man Maria,« siger hun og fortsætter:

»Som formand for DSU København vil jeg gerne sige, at tilliden til ham som næstformand for socialdemokratiet er brudt, og for mig personligt har jeg også svært ved at se, at han skulle stå i spidsen for socialdemokratiet ved kommunalvalget næste år med den adfærd,« siger hun og tilføjer, at hun heller ikke har tillid til ham som overborgmester.

Cecilie Sværke Pries forklarer, at en socialdemokratisk næstformand skal være en, folk i organisationen kan komme til, og derfor dur han ikke på den post. Og som folkevalgt fungerer det heller ikke med Frank Jensen, mener hun:

»Han har ikke min opbakning til at fortsætte, for man skal kunne spejle sig i vores folkevalgte politikere. Man skal have tillid til dem, og den tillid synes jeg, at Frank har brudt.«

Det er ikke noget, hun har let ved at sige, forklarer hun:

»Jeg holder sindssygt meget af Socialdemokratiet. Jeg elsker at være der, og jeg har ikke mistet tilliden til Socialdemokratiet overhovedet. Men det kræver, at der er en ledelse nu, der ligesom tør gå forrest og tage et opgør.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.