Danske Bank blev droppet af universitet efter skandale – nu er banken med de mange møgsager tilbage

Danske Bank er igen helt inden i varmen hos Copenhagen Business School (CBS).

For første gang siden efteråret 2018, hvor hvidvaskskandalen sendte banken i universitetets skammekrog, har de to parter indgået et nyt partnerskab.

Dermed er en ring sluttet, for det nye projekt handler om det, der resulterede i karantænen – nemlig hvidvask og hvordan det kan bekæmpes.

»Jeg er meget glad. Det er dejligt at slutte året med et så godt partnerskab, hvor vi bidrager til, at vi som samfund kan blive bedre til at bekæmpe hvidvask,« siger Philippe Vollot, der er en del af den øverste ledelse i landets største bank, hvor han som compliancechef fungerer som Danske Banks egen vagthund over for kriminelle og terrorister.

Det nye samarbejde handler om forskningsprojektet ”Risk Management and Anti-Money Laundering”. Projektet, der bl.a. har til formål at give mere viden om bekæmpelse af hvidvask, skal munde ud i et forskningsbaseret forslag til, hvordan man bekæmper hvidvask og får en mere bæredygtig banksektor.

Danske Bank bidrager med 750.000 kr. om året, og banken vil samtidig stille sig til rådighed på alle tænkelige måder for at hjælpe projektet på vej.

Bag projektet står en ekspert i hvidvask. Det er Tom Kirchmaier, der som professor er tilknyttet både CBS og London School of Economics.

»Vi har et globalt problem. Den store udfordring er, at vi som samfund ved meget lidt om den organiserede kriminalitet, der står bag hvidvask, og at vi har udviklet et system, der er dyrt, tungt, primitivt og ineffektivt. Det er forklaringen på, at vi finder så lidt,« siger Tom Kirchmaier.

Han anslår, at kriminelle aktiviteter står bag 1-2 pct. af det globale bnp. Der er altså tale om enorme beløb, men kun 1 pct. af de illegale transaktioner bliver opdaget. Og det er et optimistisk skøn, lyder det fra Tom Kirchmaier.

»Danske Bank havde et problem, men dette projekt handler ikke om fortiden. Det handler om fremtiden, og om hvordan vi kan lave et system, som fungerer bedre end det nuværende primitive system,« siger Tom Kirchmaier.

Målet skal nås ved at samarbejde med finanssektoren og myndigheder, så Tom Kirchmaier til sidst har så meget anonymiseret data, at der bl.a. kan laves en algoritme, som vil være bedre til at fange hvidvask.

I Danske Bank er man enig med Tom Kirchmaier i, at det nuværende system er dyrt. Med hensyn til, om det er ineffektivt, er svaret et lidt andet.

»Det er helt sikker dyrt. Men jeg er mere forsigtig i forhold til den anden del. Her vil jeg sige, at det kan blive meget mere effektivt. Jeg vil ikke bare lyde politisk korrekt. Grunden til, at jeg svarer sådan, er, at vi regelmæssigt samarbejder med myndighederne. Jeg ved, at vi hjælper til på området, og jeg ved, at vi er i stand til at identificere suspekte aktiviteter og hjælpe myndighederne. Men jeg ved også, at vi som samfund kan være meget bedre,« siger Philippe Vollot.

I oktober 2018 besluttede CBS sig for, at Danske Bank var så belastet af hvidvaskskandalen, at universitetet sendte banken i skammekrogen.

Universitetet ville ikke indgå nye samarbejder med banken, før topledelsen i banken blev skiftet ud, og den nye ledelse havde vist, »at den gennem en kritisk dialog med omverdenen vil søge at genskabe den tabte tillid til banken.«

»Det er en meget alvorlig sag om hvidvask af enorme summer og ledelsessvigt i den forbindelse, som er kommet frem i lyset. Der er ingen tvivl om, at Danske Banks topledelse har svigtet sit ledelsesansvar, sine medarbejdere og det danske samfund. Det er også åbenlyst, at topledelsens ageren ikke er et forbillede for vores studerende,« lød det dengang fra rektor Per Holten-Andersen i en meddelelse på universitetets intranet.

Et år senere slap Danske Bank ud af karantænen, men der er ikke kommet nye samarbejder på plads før nu.

Siden 2018 har det ikke skortet på skandaler og møgsager i Danske Bank. Her kan nævnes Flexinvest Fri-skandalen og skandalen om gældsinddrivelse i landets største bank.

Er timingen med samarbejdet så den rigtige, når man tænker på de nye skandaler?

»Mit svar er helt sikkert ja. Det er aldrig for tidligt at forsøge at blive bedre til at bekæmpe finansiel kriminalitet. Spørgsmålet er helt legitimt. Der har været problemer og udfordringer, men der er en ny ledelse i Danske Bank – som jeg er en del af – og vi har vendt hver en sten for at se, om der har været ting i fortiden, som ikke er blevet håndteret godt nok. Det er historiske ting – jeg ved godt, at det kan blive opfattet anderledes – men vi adresserer disse ting, og jeg tror, at alle banker i verden har udfordringer, så jeg ser det ikke som en interessekonflikt at støtte sådan et godt samarbejde nu,« siger Philippe Vollot.

Det nye projekt skal løbe over de kommende fire år. Når det er afsluttet, er man i Danske Bank ikke i tvivl om, hvorvidt det vil være brugbart.

»Jeg er helt overbevist om, at det kan gøre en stor forskel, og at det vil føre til forslag, som vil kunne gøre os mere effektive til at bekæmpe finansiel kriminalitet som samfund,« siger Philippe Vollot.