Fire it-kæmper i kamp om coronapas

Der er lagt op til en kamp mellem fire store it-koncerner om udviklingen af det digitale coronapas. Efter fem ugers opvarmning sender Digitaliseringsstyrelsen nu opgaven i udbud, men der er på forhånd ikke udsigt til, at selskaberne kommer til at tjene store penge på opgaven.

Regeringen annoncerede i begyndelsen af februar, at den i samarbejde med erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv vil udvikle et digitalt coronapas. Passet indeholder oplysninger om ejerens testresultater og vaccinationer, hvilket ventes at blive et vigtigt værktøj til genstart af rejser og større forsamlinger, f.eks. restaurantbesøg, koncerter og sportsarrangementer.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser lørdag, at opgaven med passet vil blive delt i to. Én opgave bliver at udvikle coronapas-app’en, som man kan have på sin mobiltelefon. En anden opgave bliver at opdatere en række funktioner på sundhed.dk, bl.a. for at sikre, at sitet kan tale sammen med coronapas-app’en.

Ifølge Finans’ oplysninger har mindst fire firmaer allerede fremlagt deres forslag til et digitalt coronapas for Digitaliseringsstyrelsen. Det drejer sig om IBM, Netcompany, Trifork og Visma. Alle selskaberne hører til de store spillere i it-branchen. IBM er en kolos med 460 mia. kr. i omsætning og 346.000 ansatte i 175 lande, der ifølge det tyske magasin Spiegel netop har fået opgaven med at udvikle et coronapas i Tyskland. Det børsnoterede Netcompany har 3000 ansatte i seks lande og står bl.a. bag den offentlige Smittestop-app. Trifork, der har 800 ansatte i 10 lande har udviklet sundhedsapp’en Min Læge og Visma Consulting, der har over 11000 ansatte, heraf over 900 i Danmark, har udviklet det digitale kørekort.

»Det er en kompleks beslutning, der ligger hos de relevante myndigheder. Hvis man har brug for vores hjælp til at udvikle coronapasset, er vi klar,« siger Lars Berthelsen, adm. direktør i Visma Consulting.

Udvælgelsen af leverandør til opgaverne kommer til at ske efter såkaldte miniudbud på eksisterende rammeaftaler, hvilket betyder, at processen kan gå hurtigere.

»Målet er, at coronapasset skal bidrage til en gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig genåbning i Danmark. Den konkrete anvendelse vil blandt andet afhænge af de sundhedsfaglige vurderinger. Løsningen udvikles i et partnerskab med erhvervs- og kulturlivet,« oplyser Digitaliseringsstyrelsen, der sammen med Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at udvikle coronapasset.

Mens der ifølge selskaberne ligger stor prestige og et stærkt signal om samfundsansvar i opgaven, er det ikke forventningen, at leverandørerne kommer til at tjene ret mange penge på opgaven. Det grove estimat fra branchefolk er, at udgifterne til udvikling og implementering af det digitale coronapas vil ligge på 10-40 mio. kr., og at den årlige udgift til drift og vedligeholdelse ligger omkring 5-10 mio. kr. Dermed er der tale om små beløb i forhold til andre offentlige digitale projekter. NemIDs afløser, MitID, har f.eks. et budget på over 900 mio. kr.

»Jeg tror mere, det er det med at være frontrunner på en løsning, der potentielt kan gå globalt og være med til at løse et kæmpe problem,« sagde Carsten Juul Størner, ansvarlig for transportindustrien i IBM Danmark, for nylig til Finans.

Til at rådgive om processen er der nedsat et advisory board med repræsentanter fra Dataetisk Råd, Cybersikkerhedsrådet og erhvervs- og kulturlivet. Det tæller bl.a. Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne og Tivolis topchef Susanne Mørch Koch.

Det er fem uger siden, regeringen lancerede planerne om at udvikle et digitalt coronapas, og både politikere og virksomheder har kritiseret regeringen for at arbejde for langsomt med coronapasset og komme med for få informationer om, hvad passet skal bruges til.

»Vi har spurgt om det flere gange uden at få svar. Og det er altså temmelig vigtigt, at vi får en diskussion om, hvad der er op og ned med det vaccinepas,« sagde Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, i slutningen af februar til Jyllands-Posten.