Lækket rapport afslører: Politiet advarer om hvidvaskrisiko i digitale banker

En ny type digitale banker er i overhængende risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge – og de danske myndigheder har svært ved at gøre noget ved det, fordi bankerne er udenlandsk registreret og ikke er underlagt det danske finanstilsyn, advarer bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

Advarslen fremgår af en fortrolig temarapport, som hvidvasksekretariatet udsendte til alle underretningspligtige i 2020, og som Finans og Information er i besiddelse af. Rapportens fokus er de såkaldte neobanker, der er en form for digitale banker, som igennem de seneste år har vundet indpas og kunder verden over.

»Neobanker har et stort potentiale for misbrug til hvidvask af kriminelt udbytte, og sekretariatet er aktuelt i besiddelse af oplysninger om, at de udenlandske tjenester Revolut, Paysera og Transferwise anvendes af kriminelle aktører til hvidvask,« lyder det i rapporten.

Oplysninger sendt til hvidvasksekretariatet indikerer ifølge rapporten, at der er tale om mistænkelige transaktioner for flere hundrede millioner kroner.

De tre neobanker har tilsammen mere end 22 millioner kunder verden over og tilbyder bl.a. bankkonti, billige udlandsoverførsler og debitkort mv. med udgangspunkt i en app.

I de senere år har de danske banker mandet markant op på hvidvaskbekæmpelsen og ansat flere tusinde medarbejdere til at holde øje med potentielt mistænkelige transaktioner og undersøge kunder.

Samtidig er den danske hvidvasklovgivning strammet, og Finanstilsynet har slået hårdt ned på pengeoverførselsvirksomheder, der f.eks. ikke var gode nok til at stoppe hvidvaskere ved indgangsdøren.

Men de kriminelle søger som vand mod sprækkerne for at finde de huller i forsvarsværket, hvor pengene kan strømme igennem og blive vasket hvide.

»De kriminelle er super udspekulerede. Det er ikke, fordi de nødvendigvis ønsker nye teknologiske metoder. Det har at gøre med, hvor der er flest huller i forsvarsværket. Der, hvor muligheden for opdagelse er mindst, glider de kriminelle penge hen,« siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Finans og Information har gennem et år kortlagt et kompleks af virksomheder, der er gået konkurs med en moms- og skattegæld på mere end 300 mio. kr.

I kurator-redegørelser og skattepapirer rejses mistanke om bl.a. moms- og skattesvig foregået i selskaberne. Særligt i den nyeste del af komplekset, der dækker over virksomheder, der har opereret i 2019-2020, er der sendt penge igennem netop Revolut, Transferwise og Paysera.

Sidstnævnte er brugt til at kanalisere lige over 100 mio. kr. ud af fem forskellige nu konkursramte virksomheder med forbindelse til komplekset, inden de blev lukket ned med en samlet gæld på 51 mio. kr. for aldrig betalt moms og skat.

Hos Paysera oplyser adm. direktør Vytenis Morkūnas, at neobanken har samarbejdet med de danske myndigheder i forbindelse med sager om mulig skatteunddragelse hos neobankens danske kunder.

»Seks selskaber, som var under efterforskning af de danske myndigheder, havde konti hos os. Efter at have modtaget anmodninger om selskaberne tog vi initiativ til en onlinekonference med de danske skattemyndigheder,« siger Vytenis Morkūnas.

Han understreger, at man er klar til at fortsætte samarbejdet med de danske myndigheder.

Revolut skriver, at man ikke må udtale sig om specifikke hvidvaskundersøgelser, men at man gladeligt samarbejder om forespørgsler fra myndigheder.

Alle tre banker understreger i skriftlige kommentarer, at der er omfattende kontrolprocedurer på plads. Revolut hævder ligefrem at have bedre hvidvaskkontrol end de klassiske banker.