Finans

Danske pensionspenge koblet til militærstyret i Myanmar: »Vi kommer til at undersøge sagen nærmere«

Tre danske pensionsselskaber har investeret i et selskab, som i en rapport bliver koblet sammen med militærstyret i Myanmar.

Artiklens øverste billede
Der har været demonstrationer i Myanmar, efter at militæret har sat sig på magten i landet. Foto: STR/AFP

Danske pensionsselskaber er nu gået i gang med at undersøge deres investering i det indiske selskab Adani Ports & Special Economic Zone. Det sker, efter at en rapport fra organisationerne Australian Centre for International Justice og Justice for Myanmar har peget på, at selskabet har en direkte forbindelse til militærstyret i Myanmar.

Tre danske pensionsselskaber har investeringer i Adani Ports. Det drejer sig om Lægernes Pension, Pensam og AP Pension, der har investeret mellem ca. 600.000 kr. og 14 mio. kr. i Adani Ports.

»Vi har allerede taget dialog med vores rådgiver Sustainalytics om de nye oplysninger, som vi selvsagt tager meget alvorligt i lyset af de ulykkelige begivenheder, der finder sted i Myanmar, og vi kommer til at undersøge sagen nærmere i samarbejde med vores rådgiver,« udtaler Mikael Bek, der er ESG-chef i Pensam.

Ifølge en rapport fra Australian Centre for International Justice og Justice for Myanmar samarbejder selskabet Adani Ports, som er en del af det indiske konglomerat Adani Group, med selskabet Myanmar Economic Corporation (MEC) om et havneprojekt i Yangon.

Myanmar Economic Corporation er blevet udpeget som ét af to store holdingselskaber, som er kontrolleret af militærstyret i Myanmar. Og netop dette selskab er f.eks. blevet sanktioneret af USA.

Ifølge rapporten har Adani Ports via et datterselskab betalt 30 mio. dollars til MEC i form af rettigheder. Dertil kommer en betaling på 22 mio. dollars i form af afgifter. Her er det mere uklart, hvem modtageren er, men ifølge rapporten er disse penge formentlig også blevet betalt til MEC.

Lægernes Pension har investeret ca. 600.000 kr. i Adani Ports.

»Vi har ikke haft kendskab til de forhold, der er omtalt i rapporten, og vi er ved at undersøge de nye oplysninger i samarbejde med vores rådgiver ISS ESG,« lyder det fra Peter Rasmussen, der er chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension.

Fra Pensam lyder det, at man ikke havde kendskab til projektet, men at man har været opmærksom på selskabet i en anden sammenhæng.

»Vi har Adani Ports på vores observationsliste og har igennem vores rådgiver i flere år haft dialog med selskabet om dets udfordringer på miljøområdet, hvor der er sket en positiv udvikling i kølvandet på den dialog,« lyder det fra Mikael Bek.

Pensionskassen oplyser, at den har virksomhedsobligationer til en værdi af 6,5 mio. kr. i Adani Ports.

Militæret kuppede sig til magten i Myanmar den 1. februar i år. Kuppet begyndte, få timer før parlamentet i landet skulle mødes for første gang siden valget i november. Valget blev vundet stort af Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga, der har stået i spidsen for en form for semi-demokrati i landet.

Militæret har begrundet kuppet med, at der fandt valgsvindel sted. Dette er dog blevet afvist af en valgkommission og udenlandske valgobservatører, og militærkuppet har medført massive protester i befolkningen. Militæret har slået hårdt ned på demonstrationerne, og det har kostet flere hundrede mennesker livet.

Det sidste af de tre danske pensionsselskaber, der er investeret i Adani Ports, er AP Pension. Her lyder beløbet på ca. 14 mio. kr.

»Vi tager de seneste hændelser i Myanmar alvorligt. Sammen med vores eksterne rådgiver vil vi undersøge sagen om Adani Ports nærmere og herefter beslutte, hvordan vi vil håndtere situationen,« udtaler Ralf Magnussen, der er investeringsdirektør i AP Pension.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.