Finans

Fiskeriforening: Finanslov er en hån mod fiskeriet

Næste år etableres en trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt, hvilket får kritik af fiskerne.

Artiklens øverste billede
Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, kalder det en skandale, at der er indgået en politisk aftlae om en trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Arkivfoto: Søren Vendelbo

Danmarks Fiskeriforening langer heftigt ud efter finanslovaftalen, som ifølge foreningen ”trækker tæppet væk” under en række danske fiskere.

I den delaftale for finansloven for 2022 på det grønne område, der blev præsenteret lørdag, står der blandt andet, at der næste år etableres en trawlfri zone i Bælthavet. Det dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt.

Det er en skandale, mener Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

- Da torskekvoten blev nedsat, var mange ude at sige, at vi skulle redde fiskeriet i Østersøen på længere sigt. Det her er det modsatte.

- Hvis man gerne vil have liv i de små havne, der ligger rundt om Fyn, på Langeland og Vestsjælland, er det her en dårlig løsning. Det vil reducere fiskeriet og få fiskerne til at stoppe med fiskeriet, siger han.

Den trawlfrie zone skal ifølge aftalen bidrage til at skabe et bedre havmiljø. Ifølge aftalen sker det blandt andet ved ”fremme af skånsomme fiskerier” og ved at ”forbedre gyde- og opvækstforhold”.

Ifølge Svend Erik-Andersen er Danmarks Fiskeriforening ikke blevet hørt i arbejdet, hvilket han kritiserer. Han peger på, at der ellers er tradition for at samarbejde - blandt andet om naturbeskyttelse.

- Det kan som regel godt lade sig gøre, men når man ikke forsøger, så kan det ikke, lyder det fra fiskeriformanden.

Han vil arbejde for, at de zoner, der er vigtigst for fiskeriet, bliver friholdt.

- Mit skud er, at der bliver trawlet på mellem 10 og 20 procent af områderne. Så der er rig mulighed for biodiversitet i resten.

- Man kan spørge, om det så er det værd at lukke trawlfiskeriet ned og risikere, at fiskerihavnene ikke kan køre rundt længere, spørger Svend-Erik Andersen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.