Støt op om en demokratisk succes: Aktiesparekontoen
Efter en stille start er Aktiesparekontoen i stor stil slået igennem hos danskerne. Den er det foretrukne valg hos nye investorer og bredere funderet hos både yngre og kvindelige investorer. Men kontoens fulde potentiale ser vi ikke endnu.
Det tog noget tid, før den for alvor fik fat i de danske investorer. Men tre år efter, at danskerne først fik mulighed for at forvalte deres investeringer via en aktiesparekonto, er der ingen tvivl at spore: Kontoen er en kæmpe succes.
For nylig viste tal fra Finans Danmark, at 2021 – et gennembrudsår for mange danskere som investorer – havde bragt antallet af konti fra 130.000 til knap 220.000. Rigtig mange af de konti – flere end 100.000 – findes i vores bank, så Aktiesparekontoens succes glæder naturligvis også os på den front.
Aktiesparekontoens udvikling har underliggende dynamikker, der på alle måder er værd at holde sig for øje. Saxo Bank foretog for lidt tid siden en af de mest omfattende undersøgelser af dansk investorkultur nogensinde. Kortlægningen beskæftigede sig ikke overraskende også med Aktiesparekontoen.
Bred adgang til investering
Hvad kunne vi så se? Det er særligt de yngre under 34 år, der er storforbrugere af kontoen. Her har flere end dobbelt så mange (også) en aktiesparekonto i stedet for kun et klassisk værdipapirdepot. Og sammenlignet med værdipapirdepoterne har aktiesparekontiene bedre fat på tværs af indkomstgrupper.
Hele 9 pct. af undersøgelsens deltagere med en indkomst under 200.000 kr. fortalte, at de havde en aktiesparekonto. 9 pct. lyder måske ikke af meget her – men vi taler om en gruppe, der for bare få år siden sandsynligvis stod uden for investorkulturen og dermed mulighederne for at deltage i gevinsten ved den værdiudvikling, som virksomhederne skaber ved menneskers innovation og flid.
Data viste, kort fortalt, at Aktiesparekontoen i høj grad er for alle indkomstgrupper og uddannelsesniveauer. Vores undersøgelse viser, at kontoen er blevet den foretrukne vej for unge og kvinder ind på investeringsmarkedet. Den udvikling kan vi også se blandt vores brugere.
Der er reelt tale om et værktøj, der i historisk grad har været med til at demokratisere adgangen til investeringer for danskerne over en bred kam.
Der er næppe mange, der ikke ønsker sig en stærkere og mere diversificeret dansk investorkultur. Det gavner alle, at flere danskere – og ikke kun de rigeste eller de ældste – sparer op og tidligt gør sig erfaringer med de investeringer, der skal understøtte muligheden for et rigere liv.
Hvad kan vi så gøre for at understøtte Aktiesparekontoen? Det første svar er relativt ligetil. Kontoen var oprindeligt tænkt til at skulle strække sig op til et loft på 500.000 kr. Det blev så til 200.000, men da de politiske forhandlinger var overstået, stod man dog tilbage med et meget lavere loft på 50.000. Og det reelle gennembrud for kontoen kom da også først, da loftet i sommeren 2020 blev hævet op over 100.000 kr.
Højere til loftet
Vi kan altså se, at når der bliver højere til loftet, styrker det også Aktiesparekontoen markant – også selv om der stadig er et stykke vej til den oprindelige ambition, der altså i sin tid var på 500.000 kr.
Svar nummer to er lidt mere komplekst, velsagtens fordi det handler om at gøre ting mere enkle. Det er i forvejen ikke let at gennemskue, hvordan man bliver beskattet, når man investerer i Danmark.
Her kunne man for Aktiesparekontoen med fordel se på lagerbeskatningen på 17 pct., der kan forsimples efter svensk forbillede – hvor vi jo også oprindeligt fik ideen til Aktiesparekontoen fra.
Sverige har haft stor succes med deres investeringssparkonto, hvor skattesatsen er markant lavere, men til gengæld beregnes af det samlede indestående på kontoen.
Begge styrkelser af Aktiesparekontoen ligger lige til højrebenet. Efter årtier uden en rendyrket dansk investorkultur er der for alvor ved at være tegn på, at den kan skabes.
I Aktiesparekontoen har vi sammen en vaskeægte investorsucces voksende i vores samfund. Lad os støtte, og lad os styrke den, så den kan fortsætte med at være et afgørende værktøj i den danske investorkultur.
Johannes Rovsing