Finans

Warren Buffett hamstrer olie-aktier for milliarder

Den legendariske investor har et godt øje til Occidental Petroleum, som han gennem sit investeringsselskab, Berkshire Hathaway, forøger sin aktiepost i med flere milliarder.

Artiklens øverste billede
Forleden forsøgte aktionærer i investeringsselskabet Berkshire Hathaway at få den 91-årige Warren Buffett afsat som bestyrelsesformand. Det lykkedes ikke. Foto: AP Photo/Nati Harnik

Han er på godt og ondt et ikon i finansverdenen. 91 år gamle Warren Buffett har med sit investeringsselskab Berkshire Hathaway skabt et imperium, der har givet ham en femteplads på listen over verdens rigeste mennesker.

Hvor langt størstedelen af verdens rigeste har sat penge til i løbet af årets første måneder, har Buffett kun føjet til formuen. Det vil han uden tvivl forsøge at blive ved med, og i denne uge kom det frem, hvor han tror, der stadig findes gevinster på et ellers volatilt og svært gennemskueligt marked.

Det drejer sig om selskabet Occidental Petroleum, som Berkshire Hathaway, hvor Buffett er både adm. direktør og bestyrelsesformand, de seneste uger har købt store dele af.

Først hev Berkshire Hathaway 4,5 mia. dollars op ad lommen for at tilegne sig 91,2 mio. aktier i Occidental Petroleum, og i denne uge føjede Buffett så yderligere 27,1 mio. aktier til porteføljen med en udskrift på 1,5 mia. dollars.

Alt i alt svarer Berkshire Hathaways aktiepost i Occidental Petroleum nu til en værdi af næsten 6,9 mia. dollars - rundt 47 mia. kr. - skriver det amerikanske erhvervsmedie CNBC.

Occidental Petroleum gør forretning på blandet andet udvinding af olie og naturgas. I løbet af det seneste år er selskabets aktiekurs steget med næsten 90 pct., men Buffett ser tilsyneladende stadig et vækstpotentiale i virksomheden.

Berkshire Hathaway kunne i 2021 bryste sig af et overskud på næsten 90 mia. dollars, og investeringsselskabets markedsværdi lyder i dag på svimlende 723 mia. dollars, hvad svarer til næsten 5.000 mia. kroner.

På trods af fremgangen forsøgte en gruppe aktionærer i Berkshire Hathaway for nylig at få selskabet til at finde en ny bestyrelsesformand som erstatning for Buffett. Det afviste selskabet ifølge Reuters pure.

I samme ombæring fortalte Berkshire Hathaway, at Buffetts løn i 2021 lød på lidt over 2,5 mio. kr.

Warren Buffett ejer 16,2 pct. af Berkshire Hathaway, hvilket udgør størstedelen af hans formue, som ifølge Forbes er i omegnen af 800 mia. kr. Han har stået i spidsen for Berkshire Hathaway siden 1965.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.