Krig og inflation udgør et dilemma for Vestens centralbanker
Under normale omstændigheder ville europæiske og amerikanske centralbanker lempe pengepolitikken på grund af krigen, men for tiden er der et andet problem, der overskygger selv Ruslands invasion af Ukraine.
Med pengepolitiske og europæiske briller kunne Ruslands invasion af Ukraine ikke være kommet på et værre tidspunkt.
Inflationen i eurozonen var i februar 5,8 pct., og det frarøver centralbankerne muligheden for at stimulere økonomien, hvis den begynder at trække sig sammen.
Det skriver chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Danske Bank i en investeringsanalyse udgivet fredag.
Krigen kan afskrække forbrugere såvel som investorer, men den tårnhøje inflation gør det umuligt for blandt andre Den Europæiske Centralbank (ECB) at føre en lempelig pengepolitik, som et økonomisk chok forårsaget af en netop udbrudt krig ellers ville foreskrive under mere normale omstændigheder.
»Inflationen er simpelthen for høj,« skriver Arne Lohmann Rasmussen i sin analyse, hvori han konstaterer, at ECB på trods af krigen - og på grund af inflationen - i løbet af i år vil være nødt til at hæve renten, når dens opkøbsprogrammer er udfaset. Det sidste, meddelte ECB-præsident Christine Lagarde for nylig, skal foregå hurtigere end tidligere antaget.
»Opkøbsprogrammerne er snart historie, så markedet og ECB vil fokusere på det næste skridt i bekæmpelsen af inflationen, hvilket er almindelige rentestigninger,« skriver Danske Banks chefanalytiker.
Danske Bank holder fast i sin forventning fra tidligere om, at ECB først vil hæve renten til december, men skriver samtidig, at det kan ende med at finde sted så tidligt som til juli.
»Men vi kunne potentielt undervurdere den høje inflations påvirkning på den globale økonomi. Købekraften bliver betragtelig nedslidt, og nye forsyningskædeproblemer på grund af krigen og flere pandemi-lockdowns i Kina betyder, at den globale økonomi står overfor en usikker fremtid,« skriver Arne Lohmann Rasmussen.
På den anden side af sundet, i USA, hvor inflationen i februar var 7,9 pct., er centralbanken, the Fed, allerede begyndt at sætte renten op, og der er mere af samme slags på vej. Danske Bank forventer, at the Fed vil hæve renten med i alt 200 basispoint - 2 procentpoint - i løbet af 2022.
Det betyder blandt andet, at sandsynligheden for, at den amerikanske rentekurve (to år mod 10 år) vil omvende sig i løbet af det næste års tid, stiger. Tidligere har det, at afkastet på en statsobligation med to års løbetid var højere end samme med 10 års løbetid, været et klart tegn på, at en recession er på vej.
Til gengæld, lyder det i investeringsanalysen fra Danske Bank, er det værd at huske på, at både de europæiske og amerikanske økonomier så stærke ud, før krigen brød ud. Ledigheden var lav, inflationen spredt ud, og lønstigninger begyndte at vise sig. Europæernes og amerikanernes opsparinger kan derfor agere som en slags støddæmper, når det kommer til stigende priser.
