Finans

Vinterhjælpen er på vej: Se hvem der får mest og mindst

Landets pensionister er dem, der får færrest penge ud af den hjælpepakke, som et bredt flertal er blevet enige om fredag.

Artiklens øverste billede
Der er tusindvis af kroner i sigte for mange danske husholdninger som følge af politikerne nye vinterhjælpepakke. Foto: Thomas Borberg

Der er hjælp på vej fra Christiansborg til de danske husholdninger, der kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen i en tid med tårnhøj inflation og eksplosive energipriser. Men særlig én gruppe har grund til at føle sig en kende forbigået i denne omgang.

»Pensionisterne er den gruppe, der ifølge regeringens typeberegninger får mindst ud af aftalen i kroner og øre,« siger Mads Moberg Reumert, cheføkonom i Danica Pension.

Mens et pensionistpar i lejebolig kan se frem til at få 950 kr. ud af vinterpakken, har en familie med tre børn og en ejerbolig udsigt til en økonomisk håndsrækning på 4.310 kr.

Pensionisterne mærker ligesom resten af befolkningen presset fra de stigende priser.

Mads Moberg Reumert, cheføkonom i Danica Pension

Forklaringen er, at de elementer i pakken, der udløser en direkte økonomisk gevinst for danskerne, er en betydelig lempelse af elafgiften samt en engangsforhøjelse af børne- og ungeydelsen.

»Pensionister har måske et lavere elforbrug og i mindre grad børn. Da initiativerne i aftalen er knyttet op på antallet af børn og elforbrug, vil det betyde, at pensionister ikke får lige så meget i kroner og øre som flere andre befolkningsgrupper« siger Mads Moberg Reumert.

Til gengæld kan pensionisterne få stor gavn af den del af aftalen, der giver virksomheder og private elforbrugere mulighed for at udskyde betalingen af de høje energiregninger.

Det sker ved, at der indføres en ordning, hvor man kan låne af staten til de højere energiregninger gældende fra 1. november for el og gas. Fra 1. januar gælder det også for fjernvarme.

»Pensionisterne mærker ligesom resten af befolkningen presset fra de stigende priser. Det kan på kort sigt være et problem for pensionister, hvor flertallet kun har folkepension samt deres opsparing at leve for. Det er positivt, at aftalen på kort sigt tager noget af presset ved at give mulighed for, at man kan udskyde nogle af regningerne,« siger Mads Moberg Reumert.

Endelig er der et punkt i aftalen, som handler om pensionsopsparing. Fremover får danskerne nemlig mulighed for at indbetale mere ind på en såkaldt aldersopsparing.

Fra 2023 kommer grænsen for folk med mere end fem år til pension til at ligge på 8.500 kr., og samtidig bliver der også ændret på, hvem der kan indbetale det høje beløb på 56.900 kr.

»Det er positivt med justeringen af aldersopsparing. Det gør, at det bedre kan betale sig for flere at spare yderligere op til pension,« siger Mads Moberg Reumert.

Aldersopsparingen afløste i 2013 kapitalpensionen. Det særlige ved en aldersopsparing er, at man ikke får noget fradrag for indbetalinger. Omvendt skal man heller ikke betale skat af en aldersopsparing, når den bliver udbetalt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.