Finans

Fragtpriser styrtdykker på det værste tidspunkt for Mærsk: »Rederierne er i granatchok«

Dagene med skyhøje spotpriser er passé. Og faldet presser containerrederierne netop, som nye kontrakter skal forhandles. Mens analytikere er skeptiske, er Mærsk optimistisk.

Artiklens øverste billede
Efterspørgslen såvel som flaskehalsene i verdens havne er styrtdykket. Det samme er fragtpriserne. Foto: Reuter/Mike Blake/Arkivfoto

Voldsomme prisfald kan nu ramme Mærsks containerforretning på det værst tænkelige tidspunkt. Fragtraterne er faldet i 24 uger i træk. Og både hastigheden og timingen for faldet er historisk.

Det sker, netop som store dele af kontrakterne mellem containerrederierne og kunderne, der skal have fragtet deres varer, skal genforhandles for det kommende år.

»Det sker nu, lige før de indledende kontraktforhandlinger starter. Det er fuldstændig uhørt. Jeg har været igennem alle arkiver årtier tilbage. Det er aldrig sket før, at bunden falder ud af raterne nu, og så hurtigt. Det kan bedst sammenlignes med en steppebrand,« siger Bjørn Vang Jensen, Vice President i Sea-Intelligence, der laver analyser af shipping-branchen samt rådgiver kunder, der forhandler shipping-aftaler.

Dermed står kunderne hos Mærsk og de andre containerrederier i en langt gunstigere forhandlingsposition end tidligere, og det kan lægge et fornyet pres på rederiernes indtjeningsevne, lyder vurderingen.

»Rederierne har simpelthen ingen forhandlingsposition. Deres forhandlingsposition er i bedste fald horisontal - altså forstået på den måde, at de bare må lægge sig fladt ned,« siger han.

Fredag i sidste uge faldt spotpriserne for verdens containershipping ifølge det toneangivende rateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) med knap 5,9 pct. så en gennemsnitlig fragtpris på spotmarkedet lå på 1229,9 dollars for en 20-fodscontainer. Ugen forinden lød faldet på knap 10 pct.

Det begynder, at ligne en hård landing for rederierne

Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker Sydbank

De seneste år er fragtraterne ellers steget eksorbitant, men det er slut nu, og timingen er intet mindre end en katastrofe for rederierne, mener Bjørn Vang Jensen.

»Rederierne er i granatchok, for der er ingen, der har forudset, at raterne ville falde nu og så markant,« siger han. 

I et interview med Finans anerkender Mærsks adm. direktør, Søren Skou, at markedet er vendt, Alligevel ser han positivt på Mærsks forhandlingsposition.

»Vi står i en absolut glimrende forhandlingsposition,« siger han og forklarer optimismen. 

»Ligesom vi har holdt vores ord og givet den kapacitet, vi har solgt, så oplever vi, at vores kunder gerne vil holde deres ord til os. Jeg ved, at der er mange, der nu spekulerer i det modsatte. Men det ser jeg slet ikke,« siger Søren Skou.

Ifølge ham efterspøger kunderne fortsat langtidskontrakter.

»Det vigtigste for os er, at vi også næste år vil have en meget stor del af vores forretning i vores langtidskontrakter, men det er klart, at de ikke vil blive indgået på samme niveau som på det her tidspunkt sidste år, hvor det hele bare fløj afsted,« siger Søren Skou.

Mikkel Emil Jensen, der som aktieanalytiker hos Sydbank følger shippingbranchen tæt, ser ligesom Bjørn Vang Jensen de faldende fragtrater og timingen som en udfordring for rederierne.

»Vi vidste godt, at fragtraterne var pumpet kunstigt hårdt op, så det er ikke nogen overraskelse, at de er kommet ned. Men hastighederne har overrasket de fleste. Det ligner nærmere et kollaps af fragtraterne end en normalisering.« 

Og et kollaps af fragtraterne kan blive dyrt for rederierne. 

Ifølge Mærsks årsrapport for 2021 betyder et fald i fragtraterne på 100 dollars per fyrrefodscontainer et tab på driftsresultatet på 1,4 mia. dollars i 2022. En nedgang i volumenerne på 100.000 fyrrefodscontainere vil medføre et tab på 100 mio. dollars. 

»Hvis fragtpriserne igen kommer ned i de samme niveauer, som vi så før corona, så har vi historisk set, at det alene på ocean-delen (container-shipping, red.) af Mærsks’ forretning er svært at sikre indtjening på bundlinjen,« siger Mikkel Emil Jensen

Med det seneste fald i fragtraterne er spotpriserne på SCFI-indexet faldet med over 71 pct. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Fortsætter tendensen, vil prisen i løbet af 2022 nå under niveauet før pandemien, vurderer analysehuset Alphaliner ifølge Shippingwatch.

Flere af verdens største rederier, herunder Mærsk, arbejder på strategier, der skal trække kunderne fra shipping over på nye logistikløsninger. 

Som Finans tidligere har beskrevet, har vejen til de bugnende rekordoverskud i rederibranchen også ført ondt blod med sig.

Pladsmanglen på skibene under pandemien betød nemlig, at rederierne skulle vælge, hvem der kunne få varer om bord. Og i starten af året kunne Finans fortælle, at mange speditører, som hjælper virksomheder med at købe fragt, oplevede, at de blev dårligt behandlet af rederierne. 

Søren Skou fortæller, at Mærsk har honoreret sine kontrakter og at de kunder, der havde kontrakter under pandemien, tjente gode penge ved ikke at skulle finde deres fragt på det dyrere spotmarked. 

»Grunden, til at mange kom galt afsted under pandemien, var jo netop, at de ikke var i kontraktmarkedet og spekulerede i fragtrater frem for at sikre deres forsyningskæder,« siger han.

Mærsks topchef har tidligere afvist, at det kunne føre til en modreaktion fra kunderne, når markedet vender. Det afviser Søren Skou stadig.

»Det har i en meget lang periode har været en kæmpe fordel for vores kunder, at de har haft en kontrakt. De har fået deres varer afsted og til en meget lavere pris end spotmarkedet. Vi oplever, at vores kunder tænker, at de vandt i halvandet år. Nu går det så lidt imod,« siger Søren Skou med henvisning til, at Mærsk har en rekordhøj kundetilfredshed.

Den loyalitet og kundetilfredshed kommer snart til at stå sin prøve, nu hvor der ikke er samme kamp om pladsen på skibene, mener Bjørn Vang Jensen.

»Nu vil det så vise sig, om kunderne bliver hængende, når de ikke længere har en pistol for panden. Det vil de kun, hvis logistik-produktet er godt i sig selv, og prisen kompetitiv,« siger han.

Samme afklaring venter Mikkel Emil Jensen.

»Hvorfor skulle virksomhederne ikke være hårde? Rigtig mange virksomheder har følt sig hårdt pressede under coronakrisen, og mange har følt sig tvunget over på logistikløsninger for at få plads,« siger han.

Fragtraternes fald fra tinderne skyldes i høj grad, at efterspørgslen er vendt. 

Under pandemien, hvor forbrugerne ikke kunne rejse eller købe oplevelser, blev pengene brugt på vaskemaskiner, nye køkkener og andre forbrugsgoder, der skulle fragtes verden over. Samtidig betød en lang række flaskehalse i verdens havne ekstraordinært lange ventetider, fyldte skibe og høje fragtpriser. 

Men både forbrugsfest og flaskehalse er nu løjet af.

»Når forbrugerne verden over står med valget mellem at betale varmeregningen eller at købe en ny vaskemaskine, så betaler de varmeregningen. Og så er det klart, at så forsvinder lasten,« siger Bjørn Vang Jensen.

Også Mikkel Emil Jensen forventer, en hård forhandling forude for rederierne.

»Det begynder, at ligne en hård landing for rederierne.«

I en tid, hvor rederierne nu skal til at slås om kunderne, har Mærsk dog en fordel, vurderer Mikkel Emil Jensen.

»Mærsk er det rederi, der har haft den højeste leveringspålidelighed på omkring 40 til 50 pct. Det er ikke fantastiske tal, når kun hver anden container kommer til tiden, men de har gjort det bedre end konkurrenterne, og det hjælper dem i denne situation.« 

Ifølge Bjørn Vang Jensen, er der stadig et stykke for fragtraterne at falde.

»Selvfølgelig er der en bund for fragtraterne, men den har vi ikke nået endnu. Desuden er der visse markeder, der endnu ikke har rykket sig. Med streg under endnu,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.