Dårligt nyt for aktierne: Det amerikanske jobtal flekser igen muskler

Det amerikanske arbejdsmarked er ikke færdig med at flekse sine muskler, og styrken i denne vigtige del af den amerikanske økonomi kan potentielt komme til at ødelægge lidt af den gode stemning på finansmarkederne.

Sådan lyder vurderingen, efter at Bureau of Labor Statistics fredag eftermiddag dansk tid offentliggjorde den månedlige jobrapport.

I november lød jobskabelsen på 263.000 jobs uden for landbruget, og det er ikke kun bedre end oktober-tallet, der i første omgang blev rapporteret til at ligge på 261.000. Det er også et godt stykke over forventningerne, der ifølge Bloomberg lød på 200.000.

»Det sætter selv jobskabelsen i årene før coronakrisen til vægs. Ledigheden ligger ellers og svømmer rundt nær det laveste i 50 år, inflationen har rundet det højeste i 40 år og pengepolitikken er strammet kraftigt. Men alligevel fortsætter fremgangen på arbejdsmarkedet på imponerende vis,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Koblingen til aktiemarkederne skal findes i inflationen og Federal Reserves (Fed) bestræbelser på at få den under kontrol. I den seneste tid er aktiemarkederne steget markant, og flere peger på, at det er sket i en forventning om, at Fed snart kan begynde at lette foden fra den pengepolitiske bremse. Og en sådan forventning ville blive styrket af et lavere tal, mens et højt tal taler for, at der fortsat er så meget gang i økonomien, at det kan skubbe til inflationen.

»Det kan sagtens vise sig en postgang for tidligt. Der er i hvert ikke meget i signalerne fra arbejdsmarkedet i dag, som giver Federal Reserve megen anledning til at læne sig tilbage,« skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Der er flere ting i dagens jobrapport, som peger i retning af et stramt arbejdsmarked. For det første er jobskabelsen i oktober blevet revideret op med 23.000, og så er den gennemsnitlige timeløn også steget mere end ventet. Ifølge Bloomberg var det ventet, at den ville ligge på 4,6 pct. i november, men tallet endte på 5,1 pct.

Og det kommer altså oven i en jobskabelse, som var mærkbart højere end ventet.

»Vi taler altså stadig om ”en alt for høj” jobvækst i USA. En jobvækst over 100.000 vurderes generelt at lede til tiltagende ophedning af arbejdsmarkedet, mens et tal noget under 100.000 har medført afkøling. Og skal afkølingen rigtig kunne mærkes, skal jobvæksten nok ned omkring 0-50.000 pr måned,« lyder det videre fra Frederik Engholm.

Finansmarkederne har allerede reageret på jobrapporten. Inden offentliggørelsen lå futures på S&P 500-indekset til et lille fald på 0,14 pct., men da tallet kom, dykkede futures markant, så de i skrivende stund ligger til et fald på 1,6 pct.

Fra Handelsbanken lyder det, at jobrapporten »bestemt ikke var, hvad markederne havde håbet på«.

»En formildende omstændighed kunne være, at der ikke er tegn på at økonomien er på vej i recession, men det vil næppe være nok til at undgå en mere negativ risikoappetit i kølvandet på tallene,« skriver Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, i en kommentar.