Elkunder kan spare 19 milliarder på fremrykning af planlagte vindmøller
Nye beregninger viser, at hurtigere opstilling af vindmøller er vejen til at få elpriserne ned. EU's indgreb mod elpriserne beskyldes for at have den stikmodsatte effekt.
Privatkunder og virksomheder kan spare 19 mia. kr. på elregningerne frem mod 2030, hvis regeringen fremrykker opstillingen af nogle af de vindmøller, som alligevel skal bygges i de efterfølgende år.
Det viser en beregning, som Ea Energianalyse har lavet for Dansk Erhverv. Blandt andet vil der være en stor effekt på elprisen, hvis man inden 2025 opstiller ca. 500 ekstra landvindmøller, som ellers først står til at blive opført frem mod 2028.
»Der er mulighed for en kæmpestor gevinst til de danske elforbrugere, hvis man forcere opstillingen af vindmøller,« siger Hans Henrik Lindboe, der er partner i Ea Energianalyse.
Beregningen kommer på et tidspunkt, hvor Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen forsøger at regulere sig ud af de høje elpriser ved at brandbeskatte elproducenters høje profit og reformere hele elmarkedet.
Energiproducenter og investorer raser over, at EU-reguleringen skaber så meget usikkerhed, at udbygningen af vedvarende energi er gået i stå.
De nye tal fra Ea Energianalyse viser med al tydelighed, at politikerne skal gå en helt anden vej for at få priserne ned, mener Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.
»Man skal sørge for, at man får hurtigere godkendelse af projekterne, bedre rammevilkår og effektiv nettilslutning. Det vil være langt langt mere effektivt i forhold til at få elpriserne ned end de tanker, man har i EU-Kommissionen om mere regulering og større skatter,« siger han.
(...) Hvis det sker, tør jeg godt garantere, at Vestas kan levere 500 landvindmøller frem mod 2025 - og dermed også en stor milliardbesparelse for el-forbrugerne.
For at høste gevinsten på 19 mia. kr. foreslår Dansk Erhverv, at den danske regering indfører en grøn behandlingsgaranti, som sikrer, at vedvarende energiprojekter kan godkendes inden for seks måneder. Det er et af seks punkter i et nyt udspil til en akutplan.
»Hvis man får lavet en grøn behandlingsgaranti, vil der også være en tilskyndelse til at investere. Landvindmøller er jo verdens bedste investering i dag, men alligevel bliver der stort set ikke bygget nogle i Danmark. Det er jo fordi, myndighedsgodkendelserne tager så lang tid, og det skal der simpelthen gøres noget ved,« siger Brian Mikkelsen.
Beregningerne tager udgangspunkt i Energistyrelsens fremskrivninger for vindmøller. For at opnå gevinsten på 19 mia. kr. skal man ifølge Ea Energianalyse fremrykke ca. 2 gigawatt (GW) landvind og 6 GW havvind med to-tre år.
Der er vel at mærke ikke skruet op for den samlede mængde af vedvarende energi, som allerede er besluttet i de politiske aftaler.
Men hvis ikke man finder turboknappen, vil opstillingen af landvindmøllerne først for alvor tage fart fra 2026, og produktionen af havvindmøllestrøm vil først accelerere fra 2030, viser analysen. Derfor skal man op i tempo, hvis vindudbygningen skal hjælpe elkunderne igennem den energikrise, der er udløst af krigen i Ukraine.
Topchefen hos vindmøllegiganten Vestas, Henrik Andersen, mener udelukkende, at det er godkendelsesbøvl, der står i vejen for at udnytte potentialet.
Han er frustreret over, at især vindmølleprojekter på land fortsat ender på skrivebordet i årevis, før de godkendes.
»Det bremser både projekterne og investeringslysten. Derfor må man sørge for de nødvendige ressourcer til at få sagsbehandlingstiden ned til maksimalt seks måneder. Hvis det sker, tør jeg godt garantere, at Vestas kan levere 500 landvindmøller frem mod 2025 - og dermed også en stor milliardbesparelse for el-forbrugerne,« skriver Henrik Andersen i en mail.
»Derfor bør man også i EU have fokus på at sænke elregningen for forbrugerne ved at få meget mere vindenergi, i stedet for at beskatte det man vil have mere af,« tilføjer Vestas-topchefen.
Når elpriserne har været høje siden krigen brød ud i Ukraine, er det fordi, elpriser bliver fastsat ud fra den dyrest producerede kilowatttime i et givent prisområde. Det betyder, at det ofte er den dyre gas, der sætter prisen på strøm.
Ved at øge produktionen af vedvarende energi er der færre timer i døgnet, hvor man har brug for at få produceret el fra de dyre gasværker, og desuden får man en bedre udnyttelse af billig vandkraft fra Norge og Sverige, fortæller Hans Henrik Lindboe.
Han peger samtidig på, at en forceret udbygning af vedvarende energi også kan få stor betydning for satsningen på Power-to-X (PtX), der er betegnelsen for flydende grønne brændstoffer til bl.a. skibe og fly.
»Beregningerne giver et tydeligt billede af, at hvis man for alvor vil gøre noget for at bringe normale tilstande tilbage i elmarkedet og gøre alvor af PtX-strategien, så skal man se at få gang i udbygningen af vedvarende energi. Det er simpelthen det, der er nøglen,« siger Hans Henrik Lindboe.
Klimaminister Lars Aagaard mener, at regeringen er godt i gang.
Han påpeger, at det kun er et halvt år siden, at et flertal i Folketinget besluttede at firedoble energiproduktionen fra vindmøller og solceller på land og en femdoble produktionen fra havvindmøller i 2030.
Ministeren forholder sig ikke direkte til, om han vil få udbygningen på plads før 2030, men han er klar til at drøfte forslaget om en grøn behandlingsgaranti.
»Jeg deler fuldstændig ønsket om, at vi skal have elimineret barrierer og unødvendigt bureaukrati, så vi kan få sagsbehandlingstiden ned. Derfor vil jeg ikke på forhånd afvise idéen om en grøn behandlingsgaranti,« skriver han i en mail.
Han understreger dog, at man er nødt til at leve op til EU-lovgivningen på miljøområdet, som i dag er med til at forsinke projekterne.
»Vi arbejder på højtryk med at etablere den nationale energikrisestab NEKST (som blev præsenteret i regeringsgrundlaget, red), der netop skal være med til at rydde unødvendige sten af vejen, for at sol og vind kan komme hurtigere op. Jeg tager forslaget med videre i det arbejde,« lyder det fra Lars Aagaard.