Tendensen "quiet quitting" har ramt det danske arbejdsmarked

Det er blevet kaldt alt fra ”det tavse selvforsvar” til ”vejen til at give op på livet.”

Nu ser fænomenet ”quiet quitting” ud til at kunne ses på det danske arbejdsmarked. En undersøgelse foretaget af Norstat for Business Danmark viser, at næsten halvdelen, 48 pct., af de adspurgte lønmodtagere mener, at de ikke får tilstrækkelig i løn i forhold til det arbejde, de udfører.

Derfor har næsten hver fjerde, 23 pct., sagt i undersøgelsen at de »er begyndt at lægge mindre tid/ressourcer i arbejdet«.

Alligevel får det alarmklokkerne til at ringe hos Martin Kildgaard Nielsen, der er adm. direktør i Business Danmark.

»Dette kan ikke kun true virksomhederne, der mister vigtig arbejdskraft, men det kan også ramme medarbejderen som en boomerang, da det kan resultere i fyring eller dårlig reference til fremtidige jobansøgninger,« siger Martin Kildgaard Nielsen, der tilføjer at undersøgelsen også skal ses i lyset af inflationen, der har betydet en reallønsnedgang for mange lønmodtagere.

Ifølge ham er tallene et tegn på at ”quiet quitting” har gjort sit indtog på det danske arbejdsmarked. Begrebet blev til i 2022 efter en video, lavet af en ung amerikansk ingeniør, gik viralt på TikTok.

Tendensen handler ikke om at sige op fra sit job, men nærmere at skrue ned for arbejdsindsatsen, til det der akkurat står i ens jobbeskrivelse. »Dit værd som menneske er ikke defineret af din produktivitet,« som der står i sidste klip i den førnævnte video. Tendensen har især været et opgør mod en arbejdskultur, der hylder den ekstraordinære og krævende indsats.

Hvis arbejdskraften er så vigtig, skal arbejdsgiverne så ikke bare betale for den?

»I den perfekte verden passer medarbejderens opfattelse af deres egen værdi med arbejdsgiverens opfattelse,« siger Martin Kildgaard Nielsen, adm. direktør i Business Danmark.

»Men tit er det match der ikke, og der opstår problemerne. Som udgangspunkt er det arbejde man udfører jo vigtigt, lige meget hvor man sidder i en virksomhed, og det er forhåbentlig også den opfattelse, man sidder tilbage med selv,« siger han.

Ifølge eksperter får kriser os til at stoppe og stille spørgsmålstegn ved vores arbejdsliv, og hvad vi gerne vil bruge vores tid og energi på. Det betyder at coronakrise, krig og inflation har haft betydning for, hvordan vi indretter vores arbejdsliv nu. Ligeledes kan et øget fokus på stress og mental trivsel betyde, at flere nedprioriterer at lægge ekstra kræfter på kontoret.

Martin Kildgaard Nielsen mener at arbejdsgiverne nogle steder forventer for meget af medarbejderne, der ikke føler at de får nok ud af deres indsats. Han mener dog også, at andre kan finde det motiverende med høje forventninger, og er drevet af at »udvide jobrammen og yde noget ekstra«.

»Det er ikke kun negativt, hvis arbejdsgivere har høje forventninger. Men det kan godt have den modsatte effekt, hvis arbejdsgiveren prøver at presse al den arbejdskraft, de kan ud af medarbejderen. Uanset hvad, skal opfattelserne gerne matche. At forvente gratis arbejdskraft giver heller ingen mening,« siger han.

I stedet for at checke ud mentalt, opfordrer han lønmodtagere til at gå i dialog med deres arbejdsgiver, hvis de er utilfredse. Han påpeger blandt andet, at gode referencer er væsentlige, hvis man skal søge et nyt job.

»Vi er i et jobmarked, hvor der er rigtig gode muligheder for at finde andet arbejde, hvor man synes, det er sjovt at være. Måske man kan bruge perioden til at finde noget mentalt overskud. Det kan jo godt betyde, at man får genfundet den energi, man har brug for, hvad end man vil blive på sin arbejdsplads eller finde et andet job, der matcher ens forventninger,« siger Martin Kildgaard Nielsen.