Advokater advarer: Forslag »vil skævvride balancen« mellem virksomheder og Skattestyrelsen

En række forslag fra det såkaldte Rørdam-udvalg vil stille borgere og virksomheder svagere overfor staten og dens faste advokat Kammeradvokaten i skattesager. Sådan lyder advarslen fra erhvervsliv og advokater.

Rørdam-udvalget bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, forbrugere og domstole fremlagde i sidste uge en række forslag, der skal effektivisere domstolene. Men nu opfordrer både Advokatrådet, Dansk Industri og Forbrugerrådet politikerne til at smide notatet direkte i skraldespanden.

Baggrunden er, at forslaget lægger op til, at politikerne skal overveje at fjerne eller reducere omkostningsgodtgørelsen i skattesager.

Den særlige ordning, som blev indført i 2016, betyder, at borgere og virksomheder får mulighed for at få dækket alle eller dele af de udgifter, som skattesagen har kostet - f.eks. advokatbistand.

Hvis klageren vinder en sag mod skattemyndighederne, bliver vedkommende 100 pct. dækket. Vinder skattemyndighederne, skal borgeren betale 50 pct. af omkostningerne og evt. 50 pct. af modpartens udgifter.

Erhvervslivet advarer »kraftigt« mod idéen om at pille ved ordningen. Det vil forringe borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, lyder bekymringen.

»Det vil betyde, at færre skattesager vil blive prøvet ved domstolene, fordi f.eks. mindre virksomheder ikke har ressourcerne til at tage kampen op mod staten,« siger Jakob Skaadstrup Andersen, partner i Gorrissen Federspiel og formand for Danske Advokaters skattefaglige udvalg.

Et eksempel på en sag, som er vigtig at få afprøvet, er Wolt-budenes skattebetaling, siger han.

I maj fastslog skattemyndighederne, at 5.000 Wolt-bude er lønmodtagere i skattemæssig forstand. Dermed blev virksomheden pålagt fremover at indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på vegne af budene, inden der udbetales løn.

Omkostningsgodtgørelsen kan ifølge Jakob Skaadstrup Andersen give flere virksomheder som Wolt »appetit« på at gå videre med deres sager.

»Selv med omkostningsgodtgørelsesordningen oplever vi klienter, som opgiver sager mod skattemyndighederne. Det sker, selvom de målt på juraen har en god sag.«

Det var bl.a. Dansk Industri, som var med til at skubbe på for, at ordningen blev genindført i 2016. Det skete for at skabe større retssikkerhed på skatteområdet.

Vicedirektør Kim Haggren, der sidder med i Rørdam-udvalget, mener, at forslaget vil »skævvride balancen mellem virksomheder og skattemyndigheder« i særligt principielle sager. Han er en del af et mindretal i udvalget, der var imod forslaget.

»Skattemyndighederne har i modsætning til borgere og virksomheder i princippet ubegrænsede ressourcer til at føre klagesager på skatteområdet med bistand fra et højt specialiseret advokatkontor (Kammeradvokaten, red.),« skriver han i en kommentar til Finans.

»Skattemyndighederne udfordrer jævnligt grænserne i konkrete sager. Hvis virksomhederne ikke har ressourcer til at tage til genmæle i klagesager, vil det føre til en mere restriktiv fortolkning af skattereglerne,« skriver han.

Ifølge Rørdam-udvalget vil forslaget medføre en besparelse på 3,7-26,2 mio. kr. og reducere antallet af skattesager med 15-45 sager om året, hvis ordningen bliver reduceret eller afskaffet.

Udvalget anerkender, at ordningen bidrager til retssikkerheden på skatteområdet. Men den kan samtidig anspore til, at en skatteyder anlægger en udsigtsløs skattesag, lyder det.

Derfor er der behov for at afveje, om ordningen rammer »den rigtige balance« i forhold til at muliggøre at prøve berettigede krav og på den anden side fremme sager, som der ikke er »rimelig« anledning til at føre, lyder det fra udvalget.

Jakob Skaadstrup Andersen fra Gorrissen Federspiel har dog aldrig oplevet nogen, der »fører en skattesag for sjov eller misbruger systemet.«

Han mener som Dansk Industri, at forslaget kan underminere virksomhedernes tillid til skattesystemet.

»Vi vælger ikke, om Skat vil komme efter os. Men når det sker, ønsker vi, at det skal foregå ordentligt og retfærdigt. Hvordan kan vi have tillid til, at det sker, hvis ikke der er en domstolsprøvelse ultimativt? Det vil være ærgerligt, hvis Skats fortolkning bare slår igennem,« siger han.

Erhvervslivets bekymring er størst overfor de mindre virksomheder. De store selskaber skal nok få ført sager i fremtiden, uanset om de får omkostningsgodtgørelse eller ej, lyder det.

Ifølge Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen og medlem af Rørdam-udvalget, er der ingen hellige køer i de forslag, der ligger.

»Vi har strammet os det yderste, vi kunne, og har fundet 30-40 mio. kr. Der er ingen af forslagene, jeg jubler over. Alle de forslag, vi har stillet, rykker i større eller mindre omfang ved retssikkerheden, men ingen af dem flytter noget fundamentalt på retssikkerheden.«

Han kalder godtgørelsesordningen i skattesager »et smukt princip«.

»Men hvis man vil overveje at spare penge, er det der, hvor skatteyderne har tabt sagen ved Skatteforvaltningen.«

»Det er et sted, hvor det offentlige bruger mange penge. Det er det eneste område, hvor det stort set er gratis for borgere og virksomheder at føre sager mod det offentlige. Men det er en politisk afvejning, om der skal ydes godtgørelse i sager, som skatteyderne har tabt i forvaltningen og ved domstolene.«

Om forslagene udtaler Steffen Larsen, formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance, overfor mediet Advokatwatch:

»Anbefalingerne forslår som en skrædder i helvede, og vi skal give køb på retssikkerhed for at få nogle få hundrede tusinde kroner ud. Det er ikke det arbejde, vi skal sætte vores lid til løser problemerne ved domstolene.«

Rørdam-udvalget har fundet besparelser for millioner, men det er langt fra de 1,4 mia. kr., som en rapport fra Copenhagen Economics bestilt af Advokatsamfundet mener, det vil kræve at genoprette systemet mod 2030.