Det lange farvel påvirker dit barns trivsel

Hvem holder egentlig fast i hvem? Det spørgsmål er der sikkert mange pædagoger i landets dagtilbud, der undrer sig over hver morgen, når forældrene skal aflevere deres børn. Men det er en dårlig vane at blive hængende for længe, og flere eksperter advarer nu forældre imod at trække seancen i langdrag.

»En problematisk aflevering smitter af på læringsmålene i daginstitutionerne. Vi ser det også gå længere op, altså helt op i skoleforløbet. Og fra grundskolen er der ikke så langt til, at man kan begynde at snakke om udvikling af lettere angstsymptomer. Det er ikke noget, man kan sætte et lighedstegn imellem, men det kan udvikle sig på den måde,« siger børnepsykolog Ole Kyed.

Siden 2004 har det været lovpligtigt for landets daginstitutioner at udvikle en pædagogisk læreplan, som skal beskrive institutionens mål for børnenes udvikling. Hvordan det gribes an, er op til den enkelte institution, så længe det behandles inden for seks tematiske hovedgrupper. I hvert fald indtil arbejdsgruppen i Børne- og Undervisningsministeriet præsenterer de kommende revideringer.

Ifølge Ole Kyed har nogle forældre så svært ved at give slip om morgenen, at det kan påvirke barnets evne til at absorbere institutionens udviklingsmål. Han bakkes op af Ole Henrik Hansen, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU):

»Afleveringssituationen kan godt have nogle konsekvenser for børnenes trivsel. Og hvis det virkelig er nedtur for barnet at komme derhen, så bør forældrene starte allerede aftenen inden med at forklare, at ”nu skal vi smøre madpakke, for du skal i børnehave i morgen”. Det skal være en god ting at komme hen i børnehaven eller vuggestuen. Det giver en god trivsel og en god læring.«

Han tilføjer, at hvis afleveringssituationerne jævnligt giver problemer, bør den pågældende institution overveje at ændre praksis.

»Det ville man ikke acceptere andre steder. Din arbejdsgiver ville også gøre noget, hvis 20 pct. hadede at komme på arbejde og lå og græd og bankede i gulvet,« siger han.

Hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er afleveringssituationerne det mest omdiskuterede emne. Og faglig sekretær Mette Larsen mener også, at institutionerne generelt er godt forberedt på at håndtere de potentielt svære morgenstunder:

»Det er kernetidspunktet i barnets dag, når det bliver afleveret fra mor og far og skal starte en ny dag i institutionen. Det er et sindssygt afgørende tidspunkt for barnets trivsel i institutionen. Det er der ingen tvivl om. Men heldigvis går 9 ud af 10 afleveringer også godt,« siger hun.

Grunden til, at det er et varmt emne i institutionerne, er, at de omskiftelige sammensætninger af børnegrupper og forældre gør det svært at ensrette praksis.

»Hvis man pludselig har fem børn i en børnegruppe, som er ekstremt lydfølsomme, så kan det godt være, at man skal tage afleveringssituationen op igen og kigge på, om der er noget, man kan gøre anderledes,« siger hun.

Men pilen peger ikke kun på institutionerne. Både Ole Henrik Hansen og Ole Kyed er enige om, at når forældrene først har truffet valget om at få børn og arbejde samtidig, skal de stå ved det valg. Ellers kan det smitte af på tilliden til andre voksne.

»Barnet tænker; ”hvorfor bliver de ved med at hænge i mig og fortælle mig, at jeg er god nok?” Det er fint nok at sige om aftenen, når barnet skal sove og i andre situationer. Men hvis man er til stede i de situationer, hvor det er relevant, så behøver de ikke hele tiden klistre sig op ad barnet i andre situationer, f.eks. når man afleverer dem. Tværtimod,« siger Ole Kyed.