Aktier

Mandagens aktier: Ambu og defensive kolleger sikrede C25 ny stigning

Med Ambu som den klare katalysator snuppede de danske aktier mandag den tredje dag med stigninger i træk, selv om humøret ud på dagen vendte til det værre på mange af de øvrige europæiske markeder.

Ambu-aktien har generelt klaret sig forrygende under coronakrisen, der blot har sat endnu mere fokus på selskabets produkter, og mandag var medicoaktien også begunstiget af et løftet kursmål hos JPMorgan.

C25-indekset steg samlet med 1,2 pct. til 1219,38, og allerøverst endte Ambu med sin stigning på 7,7 pct. til 229,80 kr.

Generelt var flere af de traditionelt defensive aktier, som er tungt repræsenteret i C25, med til at sikre det danske marked en god dag.

- Det er gode tendenser ude i verden i forhold til coronavirusset, der ser ud til at være ved at toppe eller aftage rigtig mange steder. Ambu stiger rigtig pænt, og det er en af de aktier, der virkelig har klaret sig flot gennem alt det her, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans og peger også på Novo Nordisk som en af de udslagsgivende aktier mandag.

For Ambu trak det - ud over et stærkt salg af engangsendoskoper grundet et stort fokus på smittefare og sterilitet i sundhedssystemerne verden over - op, at JPMorgan har løftet sit kursmål for aktien til 212 kr. fra 165 kr.

Finanshuset holder ifølge data fra Bloomberg News også fast i den positive anbefaling "overvægt", selv om det nye kursmål er under den aktuelle kurs.

DANSKE BANK DROPPER UDBYTTET

En af mandagens større nyheder var også, at Danske Bank har valgt at tilslutte sig den lange stribe af selskaber, der har droppet udbyttebetalingen i år som følge af coronakrisen.

Bestyrelsen havde stillet forslag om et udbytte på 8,50 kr. per aktie - svarende til lige knap halvdelen af overskuddet sidste år - men indstillingen droppes nu, oplyste Danske Bank mandag.

- Som en af Nordens største banker og den største bank i Danmark har Danske Bank en vigtig rolle i at bidrage til at begrænse de negative økonomiske konsekvenser for vores kunder og samfundet som helhed, skrev banken i en meddelelse.

- Danske Bank er godt rustet til at bidrage til denne fælles indsats, fortsatte banken.

Derudover kunne Danske Bank se sit kursmål reduceret til 105 kr. fra 130 kr. hos Arctic Securities, som dog stadig anbefaler at købe aktien.

Danske Bank faldt med 0,7 pct. til 73,02 kr.

Kollegaen Nordea fik også sænket sit kursmål hos det norske finanshus - til 48,05 kr. fra 61,07 kr. Også her er anbefalingen fortsat "køb".

Nordea-aktien faldt 0,1 pct. til 37,94 kr.

VESTAS VIL FYRE 400

Vindmølleproducenten Vestas' aktie faldt med 0,1 pct. til 588,20 kr. efter nyheden om, at selskabet vil afskedige 400 medarbejdere, hvoraf de fleste skal findes i Danmark.

Flere strategiske tiltag skal øge effektiviteten og konkurrenceevnen i en industri, der er præget af markant skiftende markedsvilkår, fortalte Vestas.

For at sikre fokus på eksekveringen og konkurrencekraften lukkes visse projekter og funktioner med øjeblikkelig virkning, og det koster på jobfronten.

Samtidig går ledelsen hos Vestas 10 pct. ned i løn indtil udgangen af 2020, fremgik det af meddelelsen mandag.

REGN AF KURSMÅLSÆNDRINGER

Endnu en gang var der også generelt travlt med regnearkene hos analytikerne, og det medførte mandag en stribe justerede kursmål.

DSV Panalpina fik eksempelvis fået løftet sit kursmål hos Jefferies til 750 kr. fra 700 kr., mens JPMorgan skruede kursmålet for Coloplast op til 903 kr. fra 813 kr.

Anbefalingen af førstnævnte er stadig "køb", mens JPMorgan har anbefalingen "neutral" af Coloplast.

DSV-aktien steg 0,7 pct. til 659,80 kr., og Coloplast steg 1,2 pct. til 1068 kr.

Bryggeriet Carlsbergs aktie faldt 0,1 pct. til 836 kr. Her er kursmålet hos canadiske RBC sænket til 810 kr. fra 900 kr. Anbefalingen er fortsat "outperform".

ISS faldt samtidig med 0,6 pct. til 97,98 kr., selv om Credit Suisse løftede sit kursmål for den aktie til 120 kr. fra 110 kr. og gentog den positive anbefaling "outperform".

Med til at løfte det danske marked var også endnu en stigning til Novo Nordisk-aktien, der også er kommet godt gennem coronakrisen og igen nærmer sig rekord.

Mandag steg medicinalaktien 2,4 pct. til 441,30 kr. uden større selskabsspecifikke nyheder som forklaring.

NORTH MEDIA BELØNNET FOR SALG AF LOKALAVISER

North Media-aktien steg med 1,7 pct. til 42,20 kr., efter at selskabet oplyste, at det sælger sine avisaktiviteter, der blandt andet indeholder Helsingør Dagblad, til Jysk Fynske Medier.

Salget forbedrer North Medias driftsresultat før renter og skat (EBIT) med cirka 15 mio. kr. i 2020, oplyste selskabet mandag.

- Avisudgivelse har været en del af kernen i North Media siden 1978, men markedet for udgivelse af aviser er blevet udfordret, og en konsolidering af markedet er efter vores opfattelse en god løsning, siger Kåre Wigh, der er ordførende direktør hos North Media, i en meddelelse.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.