Aktier

Solide aktieplusser på Wall Street

De amerikanske aktier vendte onsdag rundt på en tallerken og steg solidt.

Artiklens øverste billede
Foto: AFP.

De amerikanske aktier vendte onsdag rundt på en tallerken og steg solidt. Det var især teknologiaktierne, der de forrige tre handelsdage var under hårdt pres, som trak for.

Fremgangen var dog alligevel ganske bred, da alle hovedsektorer var klædt sig i grønt.

Det brede S&P 500-indeks steg 2,0 pct., mens Dow Jones vandt frem med 1,6 pct. Bedst gik det for Nasdaq, der onsdag blev løftet med 2,7 pct.

Det var især teknologiaktierne, som vandt på strategien om at købe på dykket – “buy the dip”, som amerikanerne siger. Derfor trak Apple for i stigningerne, men godt hjulpet af plusser til de andre medlemmer af FAAMG-familien – Facebook, Amazon, Microsoft og Googles ejer, Alphabet.

– Købere på dykket er blevet rundhåndet belønnet over de seneste 12 år. Der er substantielt med kapital på sidelinjen, der er parat til at komme ind i markedet, siger Randy Frederick, direktør for handel og derivater hos Charles Schwab & Co., til Bloomberg News.

Spørgsmålet er dog, om nedturen de foregående tre dage var en reel korrektion – teknisk set var det i Nasdaq med et fald på mere end 10 pct. – og om der er mere uro forude.

– Jeg mener ikke, at det er starten på en stor korrektion af markedet, fordi vi har stadig en økonomi, som er ved at komme sig. Den reelle udfordring er dog prissætningerne, og kurserne var virkelig løbet langt forbi, hvor økonomien var, især inden for teknologi og vækstsektorer, kommenterer Max Gokhman, markedsstrateg hos Pacific Life Funds Advisors, over for Reuters.

I S&P 500 var alle sektorerne i plus onsdag. I toppen lå it-aktierne med en fremgang på 3,4 pct. En solid vending efter tirsdagens minus på 4,6 pct.

Dernæst fulgte råvarer og materialer, som vandt 2,6 pct., mens cyklisk forbrug gik op med 2,3 pct. I bunden steg energi og finans mindst, men så dog stadig plusser på 0,6 og 0,9 pct.

Apple, som smed 6,7 pct. i tirsdagens nedtur, bidrog mest til de grønne indeks, da aktien gik op med 4,0 pct. Microsoft stod dog ikke tilbage i den henseende og vandt 4,3 pct. Amazon blev desuden løftet 3,8 pct., mens Facebook vandt 0,9 pct. Endelig gik Alphabet, Googles og Youtubes ejer, op med 1,6 pct.

Den positive markedsstemning belønnede imidlertid også chipselskaberne. Her var det Nvidia, der gik op 6,7 pct., mens Qualcomm steg 3,9 pct., og AMD vandt 4,1 pct. Intel tog det mere roligt med et plus på 1,5 pct.

Uden for S&P 500 steg selv Tesla med 10,9 pct., efter at aktien siden rekorden sidste mandag var faldet med 34 pct.

Onsdag var der også vaccinenyt fra coronafronten. Det var dog nedslående, at svenskbritiske Astrazeneca tirsdag satte sine fase 3-forsøg på pause, da en patient har oplevet alvorlige bivirkninger. Alt godt vaccine- eller behandlingsnyt anses som positivt for de økonomiske udsigter, men alligevel steg de cykliske sektorer denne onsdag.

Den negative melding var dog positivt for andre vaccineudviklere. Derfor steg Moderna med 4,6 pct., Novavax med 6,5 pct., og tyske Biotech, som også er noteret i USA, med 4,2 pct. Pfizer, som samarbejder med Biontech, vandt desuden 0,7 pct. De to selskaber har oplyst, at de vil sælge 200 mio. doser af deres vaccine til EU, hvis den godkendes.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det var derimod en sur dag for Tiffany, da den franske luksusgigant LMVH trak sig fra det planlagte opkøb af smykkeselskabet. LVMH fremsatte i november sidste år et bud på samlet 16 mia. dollar for Tiffany.

Tiffanys aktie droppede med 6,4 pct. på den nyhed.

En anden aktie i problemer var Slack Technologies. Koncernen opjusterede ellers tirsdag aften i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal, som over – næsten – hele linjen var bedre end ventet. Kun på et punkt skuffede tallene, og det var faktureringerne. Ligesom med andre vækstselskaber i softwaresektoren blev lige netop den forseelse hård straffet, og aktien i Slack, der driver en kommunikationsplatform til virksomheders ansatte, tabte hele 13,9 pct.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.