Valuta

Valuta: Oliekaos sender investorer på kapitalflugt mod sikkerhed

Investorerne på de finansielle markeder har øjnene rettet mod oliepriserne tirsdag morgen, efter at de amerikanske råoliefutures mandag dykkede ned i negativt territorium, og på et tidspunkt blev handlet så lavt som i minus 38 dollar per tønde.

Tirsdag morgen i Asien er markedet kommet sig over mandagens enorme tab, men det historiske sammenbrud i efterspørgslen efter energi holder hånden under sikre valutaer som dollar.

- Olieprisen har rettet sig fra lavpunktet, men masser af virksomheder vil blive ramt, og kan begynde at kollapse. Hvis aktiekurserne begynder at falde, kan dollar som sikker havn blive styrket, siger investeringschef Shane Oliver fra AMP Capital Investors i Sydney til nyhedsbureauet Reuters.

- Det eneste, der lægger låg på dollar, er Federal Reserve, der har lanceret flere kvantitative lempelser end nogen anden, fortsætter han.

Fabrikslukninger og rejsebegrænsninger for at bremse tempoet i nye infektioner har udløst et veritabelt kollaps i oliepriserne, der sætter gang i kapitalflugt fra råvarevalutaer og andre risikobehæftede investeringer mod sikkerhed i dollar-denominerede aktiver.

Usikkerheden om olieprisen rammer blandt andet den norske krone, der er svækket til underkanten af 10,50 kroner per dollar fra 10,36 kroner per dollar mandag eftermiddag.

Den større sikkerhed i dollar afspejles også i fælleseuropæiske valuta, euro, der siver langsomt op til tirsdagens data om den tyske økonomiske stemning og torsdagens møde i EU-regi, hvor der skal findes fælles fodslag i reaktionen på det økonomiske kaos, der er forårsaget af coronavirus-pandemien.

EU-landene kæmper en sej kamp for at nå til enighed om, hvordan man økonomisk kan støtte lande, der er hårdest ramt af virussen - såsom Italien og Spanien.

Og hvis ikke der opnås en EU-aftale i denne uge, kan det lægge lodder i vægtskålen med risici for den fælles valuta ifølge nogle analytikere.

Samtidig står adskillige lande med spørgsmålet om, hvordan de skal genåbne økonomien efter spæde tegn på, at coronavirusudbruddet har toppet.

Pund koster tirsdag morgen 1,2405 dollar mod 1,2460 dollar mandag eftermiddag.

Euro koster tirsdag morgen 1,0830 dollar mod 1,0875 dollar mandag, mens dollar står i 107,65 yen per dollar mod 107,70 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.