Duksefonde har vist, at etikken i investeringer ikke behøver at koste på afkastet
Investeringsfonde med fokus på etikken har klaret sig bedre end deres benchmark.
Duksene i den danske skov af investeringsfonde er ved at smadre et gammelt ordsprog inden for investeringsbranchen. Fonde med fokus på etikken har nemlig klaret sig bedre end deres benchmark, og fondene er dermed ved at tage livtag på udtrykket »etik koster på afkastet«.
Ser man på Nordea Invests flagskibe inden for ansvarlig investering, de såkaldte Stars-fonde, har to fonde indtil nu i år givet et dobbelt så højt afkast som deres benchmark.
»Det er helt fantastisk, og det underbygger vores holdning om, at det ikke skal koste noget at investere på denne måde. Tidligere har mange haft en forventning om, at det kunne koste på afkastet at investere ansvarligt – den holdning, mener vi, er forældet. Vi har ikke villet tage munden for fuld ved at sige, at ansvarlighed altid gav et højere afkast, men vi har sagt, at vi forventer, at det vil give et bedre risikojusteret afkast på sigt. Og her kan vi så se, at ansvarlig, bæredygtig investering i år har givet et meget bedre afkast,« siger Eric Pedersen, der er direktør i Nordea Invest.
I Nykredit Invest har aktiefonden Globale Aktier SRI indtil nu i år givet et afkast på over 12 pct., hvilket er næsten 4 pct.point bedre end fondens benchmark. Hvis man ser over en 10-årig periode, viser tal fra rating- og analysebureauet Morningstar.
Fonden Bæredygtige Aktier, der er under et år gammel, har også slået sit benchmark i år. Den har indtil givet mere end 15 pct. i afkast, hvilket er mere end 6 pct.point bedre end fondens benchmark, viser tal fra Morningstar.
»Set over en lang periode, er det ikke skudt ned, men de seneste år har vist, at det kan betale sig. Men vi er nødt til at have mere historik, før vi kan blive mere kategoriske,« siger Peter Kjærgaard, investeringsdirektør i Nykredit Asset Management, der står for investeringerne for Nykredit Invest.
»Men det giver bare god mening. Selskaber, der behandler deres ansatte ordentligt, klarer sig bedre, og selskaber kan ikke længere slippe af sted med at forurene. Derudover kan der være en selvforstærkende effekt i det, fordi store investorer som den norske oliefond gør det. Det betyder, at markederne er villige til at betale lidt mere for et selskab, som endnu ikke klarer sig helt så godt, fordi man ved, at de store investorer søger mod disse selskaber,« siger Peter Kjærgaard.
I fonden Bæredygtige Aktier vælger man selskaberne ud fra ESG-kriterierne. Det dækker over miljø, social ansvarlighed og virksomhedsledelse.
Man går altså efter de selskaber, som klarer sig bedst på denne skala. Omvendt ser det ud i SRI-fonden, hvor man opererer ud fra en negativliste, som betyder, at der f.eks. ikke må investeres i tobak, våben og hasardspil.
I Stars-fondene i Nordea går man også efter selskaber, som klarer sig godt på ESG.
Nordea Invest Global Stars har indtil nu i år slået sig benchmark markant. Fonden har givet mere end 17 pct., mens benchmarket er steget med ca. 10 pct. Over en 10-årig periode har fonden også klaret sig bedre end sit benchmark.
Den anden fond er Nordea Emerging Stars, som indtil nu i år givet et afkast på næsten 28 pct., mens fondens benchmark er steget med lidt over 18 pct. Her er der heller ikke tale om en enlig svale. Fonden har eksisteret i Luxembourg i flere år, og over en periode på fem år har også slået sit benchmark.
Det eneste der på forhånd er udelukket i de to Nordea Invest-fonde er selskaber, som har en for stor eksponering mod kul.
»Hvis der var et tobaksselskab, der viste vejen i forhold til ansvarlighed, både i sin markedsføring og i f.eks. forholdene på tobaksplantager m.v. kunne det måske i teorien komme igennem nåleøjet, der er meget lille. Men selskaberne bliver tilvalgt aktivt, og det betyder, at vi i praksis, ikke investerer i f.eks. olie-, våben- og tobaksselskaber, for de scorer typisk ikke i top på ansvarlighed,« siger Eric Pedersen.