Aktiemarkederne dirrer af frygt: Hvad skal man gøre?

Det er ikke barnemad at få aktieformuen til at vokse.

Efter en lang periode med fest og farver på det danske C20 Cap-indeks har den seneste uge budt på store kursfald, og det samme gælder en lang række af verdens øvrige aktiemarkeder.

Det store spørgsmål er, om der er tale om en kurskorrektion eller første store skridt på vejen mod et børskrak? Sikkert er det, at det har givet investorer noget at tænke over.

»Man kan betragte det fra to vinkler: Enten er der udsigt til mere turbulens, eller også er kursfaldene en oplagt opkøbsmulighed. Meget tyder på, at verden ikke er ved at falde ned om ørerne på os, og at kursfaldene mere har at gøre med, at aktierne når et mere normalt prisleje. Ud fra det synspunkt er der ingen grund til at sælge ud. Der er i hvert fald ingen grund til at gå i panik - så risikerer man at træffe forkerte beslutninger,« siger Hans Peter Christensen, direktør og partner i samarbejdet af uvildige økonomer, Uvildige.dk.

Det er især frygten for en opbremsning i Kinas økonomi, der har fået aktiemarkeder verden over til at dratte om. Når C20 Cap-aktierne er hårdt ramt, skyldes det, at de har været prissat meget højt.

»De danske C20-aktier er firedoblet i værdi siden 2009, hvilket er voldsomt. Nogle investorer er blevet lidt for grådige og er endt med at have flere aktier, end de burde i forhold til deres risikoprofil. Får man nogle smæk nu, som kan ikke kan tåle, er det fordi, man har satset forkert,« siger Hans Peter Christensen og mener, at der aldrig kommer noget godt ud af at gå på kompromis med sin risikovillighed.

»Man skal i hvert fald ikke pylre, når det går nedad. Det er værd at huske, at mange investorer har fået solide afkast over en lang periode,« siger han.

Problemet, hvis man vil have sin formue ud at arbejde og se den vokse, er, at det ikke vrimler med alternativer til aktier. Obligationer er der ikke megen gevinst i – typisk er der op til 1,5 pct. i rente at hente på de mest gængse obligationstyper – men de kan dog bruges, hvis man vil sprede sin risiko.

I banken får man ikke meget mere end 1,5 pct. i rente, selvom man vælger at binde sine penge over en vis periode, og investering i råvarer er der intet værdiskabende i, ifølge Hans Peter Christensen.

Både guldpriserne og oliepriserne er faldet drastisk over en længere periode. F.eks. handles råolie fra Nordsøen til levering i oktober under 45 dollar pr. tønde, mens amerikansk råolie på samme leveringstermin sælges til under 40 dollar. Det er mere end en halvering sammenlignet med priserne for et år siden.

Til gengæld er der opstået nye muligheder for investering i ejendomme, påpeger Hans Peter Christensen.

»Vi ser, at både pensionskasser, institutionelle investorer og privatinvestorer bruger ejendomme som et supplement til deres investeringsportefølje. Der kan laves en fornuftig finansiering i ejendomme, og i de store byer er risikoen for tomgang (tomme boliger) meget lille på grund af den store nettotilflytning,« siger han.

I Aarhus melder flere af byens erhvervsmæglere således om historisk stor efterspørgsel på ejendomme, der kan indrettes med boliger og sælges eller lejes ud til studerende, børnefamilier og pensionister. Samme toner lyder fra det københavnske ejendomsmarked.

Er man som investor ikke interesseret i at smide penge i en boligejendom, men ønsker at blive hængende i aktieverdenen, kan man med fordel kaste blikket på de danske small- og midcap-aktier, mener Hans Peter Christensen.

Det er de aktier, der med hensyn til omsætning ligger lige under C20 Cap-indekset.

»Særligt for private investorer, der vil risikosprede, er de mindre danske aktier interessante. Ofte er det virksomheder, der primært opererer herhjemme, og som derfor ikke er lige så påvirket af den finansielle uro ude i verden,« siger han.