Karriere

Nye rammer på kontoret: To meters afstand og forskudt mødetid

Danske virksomheder opfordres til at sikre afstand mellem ansatte, forskudt mødetid og få møder.

Artiklens øverste billede
Erhvervsminister Simon Kollerup medgiver, at virksomhederne har fået en stor opgave at løfte. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er lagt op til en anderledes hverdag for de privatansatte, der skal tilbage på deres vante pind efter påske, hvor den gradvise genåbning af samfundet starter.

De danske virksomheder skal sikre, at der er mindst to meters afstand mellem de ansatte - som gerne er spredt på flere lokaler.

Samtidig skal der arbejdes med forskudt mødetid, så ikke alle ansatte møder på samme tid og for eksempel kommer i samme tog eller bus.

Desuden er de opfordret til at begrænse fysiske møder - både internt og eksternt.

 

Det fremgår af de retningslinjer, som Erhvervsministeriet, Arbejdstilsynet og sundhedsmyndighederne har offentliggjort forud for den delvise genåbning.

En del af genåbningen er nemlig, at privatansatte, der de seneste uger har arbejdet hjemme, må komme tilbage på jobbet.

Myndighederne opfordrer dog til, at de private virksomheder tilstræber at lade ansatte arbejde hjemme, hvis ikke det går for hårdt ud over arbejdet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) medgiver, at der er tale om en stor opgave for virksomhederne at skulle løfte.

 

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi står over for en meget stor opgave.

- Det kan kun ske forsvarligt og kontrolleret, hvis den enkelte virksomhed også er med til at løfte det her ansvar, siger han på et pressemøde.

Derudover er der en række retningslinjer om hygiejne og rengøring.

Der skal være vand og sæbe og så vidt muligt håndsprit tilgængeligt for alle ansatte.

 

Samtidig skal virksomheden sikre grundig rengøring. Det gælder især toiletter, håndtag og borde.

Der er også en række krav til indretning af kantiner hos virksomheder. Der bør for eksempel ikke spises i kantiner hos større virksomheder, hvor flere afdelinger spiser frokost samme sted.

Derudover skal virksomheder have en plan for, hvad man gør, hvis medarbejdere blive syge, og hvordan de vender tilbage fra sygdom.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.