Karriere

”Masseflugten“ udgør et stort problem i virksomhederne

At genoverveje sit arbejdsliv er højeste mode. På et skoldhedt arbejdsmarked kan det være risikabelt at ansætte den forkerte erstatning.

Fabrikschef Anja Winther Sørensen forventer, at Swedish Match i Silkeborg skal rekruttere 10 nye medarbejdere i overensstemmelse med virksomhedens allerede planlagte udvidelsesplaner. Selskabet fremstiller røgfri tobaksprodukter. Foto: Joachim Ladefoged Ifølge Anja Winther Sørensen, der er fabrikschef på Swedish Match i Silkeborg, vil det blive sværere at rekruttere ansatte til bl.a. pakkeri og produktion af selskabets røgfri tobaksvarer i år end sidste år. Foto: Joachim Ladefoged

End ikke da arbejdsmarkedet overophedede op til finanskrisen, var der så mange nye jobopslag på en måned som i november 2021.

Samtidig vælter opgaverne ind i danske virksomheder i samme hast, som økonomien brøler derudad. Det kræver i sig selv flere hænder, mens flere og flere ansatte søger grønnere græsgange – en tendens, som man i øvrigt også ser i USA. Dermed udsættes folkene i rekrutteringsafdelingerne for et krydspres.

Det mærkes ikke mindst i restaurations-, bygge- og it-brancherne, hvor virksomheder takker nej til opgaver – simpelthen fordi de rette personer til at løse opgaverne mangler.

Chefernes fristelse til at ansætte folk med lidt tyndere cv’er, end hvad man ellers ville have hyret, må vokse, som dagene med arbejdskraftmangel går. Men prisen for at ansætte den forkerte kan hurtig overstige personens årsløn, viser en opgørelse.

Brandvarmt

33.700. Så mange opslag om ledige stillinger var der på internettet i november måned sidste år ifølge den seneste analyse fra Dansk Jobindex.

Indekset har været opgjort i små 20 år, og aldrig tidligere har der været lagt så mange nye stillingsannoncer på nettet på en enkelt måned. End ikke da arbejdsmarkedet overophedede i månederne op til finanskrisen, var der så mange nye jobannoncer som aktuelt.

Ifølge analysen har efterspørgslen bund i noget mere blivende end genåbninger fra de seneste nedlukninger. Beskæftigelsen var rekordhøj allerede inden, de 33.700 nye ledige stillinger blev slået op i november 2021: Da var der 80.000 flere fuldtidsjob end inden coronakrisen.

»Med en fortsat høj efterspørgsel efter nye medarbejdere må nye beskæftigelsesrekorder forventes, hvis virksomhederne ellers kan finde de ønskede medarbejdere,« konkluderer Dansk Jobindex.

I december viste en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at virksomhederne forgæves havde forsøgt at rekruttere 158.000 gange på et halvt år. Det højeste tal i 14 år.

Den reformaftale, som et flertal af partier indgik fredag den 21. januar, betyder ifølge Finansministeriets beregninger et øget udbud af arbejdskraft med 12.000 personer i de kommende år. Altså langtfra nok til at dække den store efterspørgsel på ledige hænder her og nu.

Masseflugten

Som om det ikke var en stor nok udfordring for erhvervslivet at mangle ny arbejdskraft, overvejer de, som allerede er i arbejde, i højere grad end før at kvitte jobbet. Dermed rammer manglen på arbejdskraft virksomhederne på to fronter.

En rundspørge blandt danske ledere fra kommunikations- og konsulentfirmaet Kreab viser f.eks., at hver ottende leder tog sit arbejdsliv op til revurdering sidste år. Rundspørgen blev færdiggjort i december 2021 og er altså ganske aktuel.

»Under de første coronanedlukninger holdt folk fast i deres job, fordi det gjorde dem trygge, og det rent faktisk var vanskeligt at skifte. Bare selve jobsamtalen var et problem,« siger Lisbeth Wirgowitsch, managing partner i Kreab.

At mange nu søger andre græsgange, kan ifølge hende være et udtryk for, at »proppen er gået af flasken«.

»Man har siddet hjemme og haft tid til at tænke over sin karriere. Medarbejdere har reflekteret over, om de er på den rette hylde – og efter coronanedlukningerne sluttede i sommer, blev det igen muligt at flytte job,« siger hun.

På det sociale karrieremedie Linkedin florerer udtryk som ”masseflugt” og ”udbrændt” på engelsk og med et hashtag foran. På et år har Linkedin set en stigning på 20 pct. i jobsøgning.

Ifølge en artikel i The Wall Street Journal var knap hver anden amerikaner enten aktivt jobsøgende eller på udkig efter et nyt job sidste forår. I første halvår af 2021 forlod 20 mio. amerikanere deres job – en stigning på 12 pct. i forhold til tiden lige før coronavirus ramte verden.

»Pandemien har varet så længe, at den påvirker folk fysisk og mentalt. Det får mennesker til at overveje deres karrierer og deres stillinger. Læg dertil 10 mio. jobmuligheder, som gør, at det ikke er særlig svært at finde på noget andet at lave,« sagde Danny Nelms, direktør i konsulentfirmaet The Work Institute, for nylig til Wall Street Journal.

Risiciene

Hvad er så konsekvenserne for de mange virksomheder, som har svært ved at finde den rette arbejdskraft i en tid, da mange ansatte genovervejer deres stillinger? Her er tre bud:

For det første er der risikoen for at miste ordrer, lyder det fra Morten Ballisager, direktør i konsulenthuset Ballisager.

»Mange virksomheder siger nej til ordrer lige nu, da de ikke har hænder nok. Det er tydeligt indenfor byggeri, håndværk og indenfor it- og ingeniørbranchen. Det er en realitet mange steder,« siger Morten Ballisager.

For det andet kan det koste dyrt at ansætte en erstatning, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Alle omkostninger ved en rekruttering vil så være tabt, da man skal starte forfra. Det koster mellem 75 og 150 pct. af en nyansat medarbejders årsløn at fejlansætte, skriver administrations- og konsulentfirmaet Azets på sin hjemmeside.

For det tredje risikerer virksomhederne at miste de eftertragtede unge talenter. Ansatte mellem f.eks. 40 og 50 år har nemlig en mindre tendens til at kvitte deres job end yngre kolleger, viser forskning ifølge The Wall Street Journal.

Læs også
Top job