Medarbejdere med mere indflydelse på arbejdsopgaver trives mere

Har du en chef, der koster dig rundt og slet ikke giver dig indflydelse på, hvordan og hvornår dine opgaver skal løses?

Så er der videnskabeligt belæg for, at du har højere risiko for at få et dårligt mentalt helbred, være sygemeldt i lange perioder og gå på førtidspension.

Men er der mon en grænse for, hvor meget medbestemmelse man kan håndtere uden at blive stresset?

Nej, man kan næppe få for meget indflydelse på, hvordan man løser sine opgaver, og i hvilken rækkefølge man gør det, indikerer et dansk studie ifølge Videnskab.dk.

I studiet har forskerne undersøgt, om medarbejdere på en række arbejdspladser kan få så meget selvbestemmelse, at det bliver stressende i stedet for gavnligt. Det har de gjort ved at sammenholde graden af trivsel med, hvor meget indflydelse de ansatte i forskellige brancher selv vurderer, at de har.

»Vores resultater tyder ikke på, at man kan få for meget, men at mere indflydelse bliver ved med at være en ressource og øge trivslen, uanset hvilken branche man arbejder i,« siger Ida E.H. Madsen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), til Videnskab.dk

I arbejdsmarkedsforskningen har der ellers floreret en hypotese om, at konstant medbestemmelse i det moderne arbejdsliv kan blive for meget af det gode for medarbejderne.

Hypotesen kaldes vitaminmodellen, fordi den går ud fra, at indflydelse, ligesom vitaminer, er sundt, men at begge dele kan blive helbredsskadeligt, hvis man får for meget af det.

I det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Work and Organizational Psychology, har forskerne testet hypotesen om, at indflydelse kun er godt til en vis grænse, hvorefter det kammer over og bliver skadeligt.

Læs også: Så let kan chefen ødelægge trivslen på arbejdspladsen

Alle kan ikke få deres ønsker opfyldt

Lektor Christine Ipsen, der forsker i trivsel og produktivitet på vidensarbejdspladser, har læst det nye studie, men hun har ikke været involveret i det. Grundlæggende synes hun, at det er vigtigt at blive ved med at forske i indflydelse og trivsel.

Når det er sagt, har Christine Ipsen et par indvendinger mod undersøgelsens fokus og spørgsmål.

»Hvis man kører argumentet helt ud, så betyder resultatet, at alle på en arbejdsplads skal have maks. indflydelse eksempelvis på, hvordan arbejdet skal udføres. I disse hybridtider vil nogle måske møde sent, andre tidligt. Nogle vil arbejde hjemme, andre inde på arbejdspladsen,« siger Christine Ipsen, lektor på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk og fortsætter:

»Men hvis opgaveløsningen kræver samarbejde, kan alle jo ikke få opfyldt deres behov. Og hvem skal så være den, der prioriterer og bestemmer over de andre? Hvis man er afhængig af hinanden for at kunne løse opgaverne, er der jo nogen, der skal bøje sig, medmindre alle har samme præferencer til alle tider.«

Læs også: Moderne arbejdspladser fungerer som stammesamfund

Individet er for meget i fokus

For tiden er der en tendens til, at individets præferencer er i centrum, også på arbejdsmarkedet, pointerer hun.

»Studiet er endnu et eksempel på, at man trækker jeg’ets præferencer frem på bekostning af vi’ets. Det handler kun om den enkeltes trivsel. Men hvis alting konstant skal forhandles, eller hvis medarbejdere handler helt på egen hånd og har fuld medbestemmelse, så kan det godt være, at de selv trives, men der er risiko for, at det går ud over andre,« mener hun.

Ida E.H. Madsen kalder kritikken »vældig interessant« og fortæller, at hun og kollegerne fra NFA faktisk også har forsket i, hvordan den enkeltes indflydelse kommer i spil på arbejdspladser, hvor medarbejderne er indbyrdes afhængige af hinanden for at kunne løse opgaverne:

I et kvalitativt studie, som endnu ikke er udkommet, undersøger forskerne, hvordan folk, der arbejder med viden og relationer, oplever både deres egen indflydelse og relationerne til kollegaerne.