Nina Østergaard Borris har sat sig i sin fars direktørstol – og hun har et klart mål

Siden hun var lille, har hun fulgt sin far rundt i hele verden.

Hun var med på alle kontorer og tankskibe. Til den ene konference efter den anden. Ledelsesmøder med direktører og hele molevitten.

Hendes største drøm var at blive leder som sin far.

Og nu sidder hun her.

Nina Østergaard Borris. 40 år og administrerende direktør for et af landets største konglomerater, United Shipping & Trading Company.

Det er ellers ikke, fordi der nogensinde har været en forventning om, at hun skulle tage over.

Hendes far har ikke pacet hende. Tværtimod.

»I mange, mange år har min far gjort meget ud af at sige, at rollen som administrerende direktør – øverst i den her virksomhed – ikke var noget, han kunne byde nogen af sine børn,« fortæller hun.

Det var simpelthen for hårdt og ville kræve for meget. Men det gav bare Nina Østergaard Borris mere blod på tanden. Hun vidste, at det var det, hun skulle.

»Jeg er jo vokset op i den her virksomhed. Min søster og jeg har tit joket med, at virksomheden var et tredje familiemedlem. Vi var to søstre, og så var der virksomheden som en ekstra søskende,« siger hun.

»Det har været så indgroet en del af vores opvækst. Af vores liv og identitet. Det var næsten utænkeligt for mig, at det ikke skulle være en del af mit professionelle liv også.«

Og sådan blev det.

Da hendes far, milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, trak sig tilbage som topchef i USTC i sommeren 2022, satte Nina Østergaard Borris sig i hans stol.

Torben Østergaard-Nielsen er – nu knap halvandet år efter – dog ikke helt ude af virksomheden endnu. Med sin afgang som adm. direktør indtrådte han samtidig i bestyrelsen og er fortsat en vigtig sparringspartner for sin datter.

Ikke bare når det drejer sig om virksomheden, men også når der er brug for én, man kan spørge til råds omkring det der med at være direktør.

Også selv om Nina Østergaard Borris vil gøre det på sin helt egen måde.

»Jeg ér jo ikke min far. Jeg er ikke min far, og jeg kan ikke være samme ledertype som min far. Virksomheden er ikke den samme, som da min far stiftede den. Den er ikke engang den samme, som den var for 10 år siden. Så det er jo også en anden ledelsesstil, der skal til,« siger hun.

Rollen som topchef i dag er meget anderledes, end den har været tidligere, mener hun. Det er nogle andre ting, man skal forholde sig til. Man skal forholde sig til den politiske verden omkring sig. Have en holdning til rigtig mange ting.

Og det har hun også.

Et af Nina Østergaard Borris’ største mål er, at USTC skal have flere kvinder i ledelsen. Ikke, fordi hun selv har følt sig udenfor som kvinde i en – i høj grad – mandsdomineret branche.

»Det her er min hjemmebane – og selv om mange af mine kollegaer i det her felt er mænd, ved jeg med sikkerhed, at de respekterer mig som adm. direktør. Hverken til trods for eller på grund af mit køn. Jeg tænker aldrig over, at jeg er kvinde,« skrev hun for nyligt i et opslag på LinkedIn.

Hun har netop lanceret en ny femårsstrategi for USTC , der skal strømline koncernen, og her står diversitet højt på agendaen.

Under Nina Østergaard Borris’ ledelse er det allerede nu lykkedes koncernen at få sammensat bestyrelserne i alle koncernens selskaber således, at fordelingen af hhv. mænd og kvinder er omkring 60/40.

»Det er noget af det fedeste ved det her job. Jeg kan mærke, at der sker ting og sager, når jeg taler. Når jeg træder op på ølkassen, så bliver der handlet. Mine ord vejer tungt,« fortæller hun.

Men den del har altid faldet Nina Østergaard Borris naturligt. Det var måske også derfor, familien besluttede, at det var hende, der skulle tage over, og ikke hendes søster.

For en del år tilbage gik Torben Østergaard-Nielsen og puslede med tanker om at sælge til en kapitalfond, om børsnotering, om man skulle slå sig sammen med nogle andre industrispillere eller noget helt fjerde. Og alle gange kom han frem til den konklusion, at det ikke var den rigtige ejerform.

Det var ganske enkelt ikke det, han ønskede. Virksomheden skulle blive i familiens eje. Og så var han jo nødsaget til at tage snakken med sine døtre om, hvorvidt de havde lyst til at eje virksomheden.

Så det gjorde de.

De satte sig ned og talte om alle de svære ting. Blev enige om tingene.

Nina Østergaard Borris’ rolle som direktør var én af de ting. Det duede jo ikke, hvis både hun og hendes søster begge gerne ville have den rolle. Men det ville søsteren, Mia Østergaard Rechnitzer, ikke. Heldigvis for Nina.

I dag ejer Nina Østergaard Borris USTC sammen med sin søster. Både søster og far er fortsat en aktiv del af virksomheden.

Er det svært at arbejde så tæt sammen med sin familie?

»Nej. Vi er gode til ikke at tage uenigheder hjemmefra med på arbejde og ikke at tage uenigheder på arbejdet med hjem. Det fungerer bare.«

Derfor håber hun også, at virksomheden bliver i familien fremadrettet. Det er faktisk ikke bare et håb. Det er en ambition.

Men det er vist langt ude i fremtiden for nu. Nina Østergaard Borris har i hvert fald planer om at blive siddende akkurat lige så længe, som bestyrelsen tillader det.