Topchefer myldrer ind i bestyrelseslokalerne
Der hersker en særlig lov i toppen af dansk erhvervsliv: Når livet som topchef i en af landets største virksomheder rinder ud, begynder et nyt i bestyrelseslokalet, viser analyse af 25 storkoncerner.
Topcheferne i landets største virksomheder må erkende, at jobbet sandsynligvis bliver endestationen for deres direktørkarriere.
En gennemgang af landets 25 største virksomheder viser, at det hører til sjældenhederne, at titlen bliver stående på visitkortet, når en koncernchef forlader selskabet. Livet med hænderne helt nede i driften slutter for langt størstedelen til fordel for en karriere i bestyrelseslokalerne.
Gennemgangen viser, at seks af de tidligere adm. direktører har fået nye direktørposter enten i Danmark eller udlandet, mens 14 har indledt en bestyrelseskarriere. En enkelt er gået på pension og for et par stykker er det stadig uklart, hvad der nu skal ske. Det gælder f.eks. Nils Smedegaard Andersen, der for nylig stoppede som topchef i A.P.Møller-Mærsk.
»Hovedparten af dem, der forlader en virksomhed, gør det, fordi de så at sige har overstået deres tjenestetid som CEO, og sjældent har ambitioner om at blive det igen. Det ligger formentlig i baghovedet hos mange af dem, at deres stilling er et springbræt til en ny karriere i erhvervslivet: en bestyrelseskarriere,« konkluderer Flemming Poulfelt, professor på CBS.
Fødekæden er naturlig i Danmark, fordi de adm. direktører typisk har en alder, hvor en ny operationel karriere ikke længere er aktuel, lyder analysen.
Det er interessant at have et stort operativt job, fordi man har en meget stærk direkte indflydelse på tingene. Men det er også interessant at prøve at arbejde på en anden, mere indirekte måde.Jørgen Huno Rasmussen, tidligere topchef i FLSmidth, i dag bestyrelsesformand i blandt andet Tryg
Et eksempel på dette er Jørgen Huno Rasmussen, der var 61 år, da han stoppede karrieren som topchef i FLSmidth i 2013.
»Hver ting har sin tid. Det er interessant at have et stort operativt job, fordi man har en meget stærk direkte indflydelse på tingene, og det kan være en stor tilfredsstillelse. Men det er også interessant at prøve at arbejde på en anden, mere indirekte måde,« siger han.
Undersøgelsen viser, at bare tre af de tidligere topchefer har fået nyt job i udlandet, efter de er stoppet. Den ene er Sven Åke Modig, som rejste hjem til et job i Sverige, da han stoppede i den danske fødevaregigant Arla.
De to øvrige er Jesper Lien og Ditlev Engel, der var topchefer for henholdsvis Coop og Vestas. Jesper Lien er i dag hos detailgiganten Kingfisher i Storbritannien, mens Ditlev Engel er hos energiselskabet DNV i Holland.
De har det tilfælles, at de begge var relativt unge, da de forlod deres tidligere arbejdsgivere - Jesper Lien 48 og Ditlev Engel 49 år. Dem, der stopper - måske fordi de er blevet bedt om det - når de er mellem 40 og 55 år vil typisk gerne fortsætte som adm. direktører, fortæller flere headhuntere.
Vi ser en tendens til, at der er flere yngre erhvervsfolk, der vælger en bestyrelseskarriere.Michael Vad, , managing partner, Spencer Stuart
Men der er også nogen, der foretrækker en bestyrelseskarriere. F.eks. er både Vagn Sørensen, formand i FLSmidth og TDC, samt tidligere Grundfos-chef Carsten Bjerg gået ind i bestyrelser, selvom de ikke havde nået 60 år, da de forlod deres operationelle job.
»Vi ser en tendens til, at der er flere yngre erhvervsfolk, der vælger en bestyrelseskarriere. De store selskaber vil gerne have bestyrelsesmedlemmer, der har tung ledelsesmæssig erfaring. Det at være adm. direktør i en større, kompleks virksomhed er på mange måder i sig selv kvalificerende for at gå ind i bestyrelsesarbejde,« siger Michael Vad, der er managing partner i Spencer Stuart.
