Karriere

Derfor går det galt ved ansættelsen af en ny kollega - og det koster

En fejlansættelse kan hurtigt blive dyr og koste virksomheden 100.000 kr.

Artiklens øverste billede
Mange virksomheder bruger en rekrutteringsproces, der er 50 år gammel, og det kan ende med at koste for mange ressourcer, forklarer Anni Kohl, der har arbejdet med rekruttering af medarbejdere i 30 år. Foto: AP Photo/Charles Krupa

Når virksomheder går på jagt efter en ny medarbejder, er det ikke altid en succes.

For ofte sker der et såkaldt mismatch, hvor enten medarbejderen eller virksomheden finder ud af, at det var et forkert valg.

Det fortæller Anni Kohl, som har arbejdet med rekruttering af medarbejdere i 30 år og selv har stiftet konsulentfirmaet Jobadvice Management.

Et mismatch kan også hurtigt dræne pengekassen, for ISS og Jobindex vurderer, at hver fejlansættelse koster virksomheden mindst 100.000 kr. i ekstraomkostninger.

Samtidig bruger flere virksomheder en rekrutteringsproces, der er 50 år gammel, og det koster dem ligeledes en del ressourcer, forklarer Anni Kohl.

»Rekrutteringsprocessen foregår ofte ved, at virksomhederne slår en stilling op, som kandidaterne søger. To eller tre personer bruger måske tid og ressourcer på at læse ansøgninger og cv igennem, og hele processen varer ofte to eller tre måneder. Det har de fleste virksomheder ikke tid til. Hverdagen går stærkere, og de er nødt til at optimere processen, når de skal blive ved med at være konkurrencedygtige,« siger Anni Kohl.

Hun giver her tre grunde til, at det ofte går galt ved ansættelsen.

  1. For stort fokus på ansøgninger frem for samtalen. En klassisk fejl er, at der går for lang tid på at kigge ansøgninger og cv igennem frem for samtalerne. Det er først ved samtalen, at man har mulighed for rigtig at vurdere, hvem personen bag ansøgningen er. Der er alt for meget glamour i ansøgningerne, hvor det handler om at profilere sig bedst. Mange er gode til at sælge sig selv i ansøgningen og stykke et flot cv sammen. Men det er samtalen, der er nøglen for den rigtige ansættelse og sikrer, at man får et mere oprigtigt indtryk af personen. Ofte er det også mere personlige kompetencer, der gør en person rigtig til jobbet, og ikke nødvendigvis hvad er står på cv’et.
  2. Forkert forventningsafstemning. Både den jobsøgende og arbejdsgiveren forsøger at profilere sig på en bestemt måde og giver ikke altid udtryk for reelle ønsker. Der er fem generationer på arbejdsmarkedet, og de kan have vidt forskellige forestillinger om løn, engagement og arbejdstid. Nogle gange er det for sent at forsøge at rette op på den forventning, når kandidaten allerede er ansat, og det kan lede til at vedkommende selv siger op eller bliver fyret. Virksomheden skal derfor igen ud og finde den rette til jobbet.
  3. Den forkerte anbefaling. Flere virksomheder er begyndt at bruge anbefalinger for at spare penge, når de skal rekruttere en ny medarbejder. Men når en ansat anbefaler en ny person til et job, er det ikke altid på baggrund af kompetencer til jobbet. Ofte kan det være vennetjenester, og nogle gange er det ubevidst, fordi folk kender hinanden bedre privat end professionelt og ender med at anbefale på baggrund af det private kendskab til personen. Andre gange bliver folk prikket på skulderen og lobbyet til et nyt job, selv om de måske ikke er helt interesseret i det. Her risikerer man igen at ende med den forkerte til jobbet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.