Fortsæt til indhold

Bendtsens Bundlinje

Mytedræber omskriver fortællingen om dansk erhvervsliv

Bendtsens Bundlinje

KÆRE LÆSER

Velkommen til den første udgave af dette nyhedsbrev. Jeg hedder Simon Bendtsen og er chefredaktør på Finans.

I nyhedsbrevet vil jeg hver fredag morgen gøre mit bedste for, at du har overblikket over ugens vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Nå. Men ikke mere markedsføring. Som man siger i journalistikkens verden: “Show it, don’t tell it”. Så vi hopper ud i nyhedsbrevet.

Sidste torsdag var jeg til morgenkaffe og præsentation af en ny bog hos Dansk Industri.

På syvende sal i Industriens Hus var en række historikere og erhvervsfolk samlet.

Årsagen? En ægte mytedræber af en ny bog - et digert tobindsværk på 1.185 sider - som gør op med de hidtidige forestillinger om, hvad der har skabt velstanden i Danmark.

De to forfattere Per Boje og Jeppe Nevers præsenterede til arrangementet selv deres bog “Vejen til velstand - Kapitalismen og det moderne Danmark”.

Hovedpointen i bogen er, at landbrugets betydning for dansk velstand, som har været den dominerende fortælling i årtier, er stærkt overvurderet. Nej, fundamentet for Danmarks rolle som et af verdens rigeste lande er i stedet en særlig dansk form for kapitalisme koblet med stærke multinationale virksomheder, argumenterer de to forfattere.

Både DI-direktør Lars Sandahl Sørensen og Mette Østergaard, direktør for public affairs og kommunikation i Dansk Industri, talte til arrangementet.

»Bogen justerer den gængse grundopfattelse af, hvad der har skabt vores vækst og velstand i Danmark. Den fortjener at blive uddannelsesmateriale i bredere forstand,« sagde Lars Sandahl blandt andet.

Dansk Industri omfavner tydeligvis bogen, og det kan jeg godt forstå. En overset succesfortælling om danske industrivirksomheder passer nemlig perfekt ind i selvforståelsen hos landets største erhvervsorganisation.

Og bogen er jo ikke bare historiefortælling. Med grøn trepart og den evige diskussion om landbrugets betydning og indflydelse rammer bogen lige midt ned i en af tidens mest aktuelle og ophedede debatter.

De to forfatteres fire hovedpointer er:

  • At en række danske multinationale virksomheder inden for industri, søfart og handel, der tidligt hoppede på globaliseringsbølgen fra midten af 1800-tallet, er fundamentet for det høje danske velstandsniveau.
  • At familiekapitalismen er en bærende del af den danske samfundsmodel.
  • At staten har spillet en helt central rolle for vækst og velstand i Danmark
  • At landbrugets betydning har været stærkt overvurderet – og at der er brug for en ny grundfortælling, der skriver erhvervslivet ind i den danske model.

Hermed en varm anbefaling af bogen. Find den selv hos Syddansk Universitetsforlag.

Både Weekendavisen og Information har lavet interessante artikler om bogen. Læs Arne Hardis’ interview hos Weekendavisen her. Og læs Kristian Villesens interview i Information her.

Boglanceringen tidligere på ugen. Foto: Rasmus Dalberg Jørgensen.

Ugens fem vigtigste historier

1. Statsstøtte? Ja, tak
Europa er så presset i konkurrencen med USA og Kina, at der er behov for en politisk styret industripolitik, hvor man giver visse sektorer kunstigt åndedræt. Sådan lyder det nu i en opsigtsvækkende udmelding fra Dansk Erhverv. I kølvandet på Draghi-rapporten og en elendig tysk økonomi ser vi nu hidtidige fortalere for frihandel og modstandere af statsstøtte skifte ham. Diskussionen om Europa er sejlet agterud og løsningerne på det bliver blandt de vigtigste diskussioner i 2025. Alexander Bitsch og Kresten Andersen skriver. Læs med hos Finans her.

2. Batterigyseren i Nordsverige
For mig står nedsmeltningen i den nordsvenske batterigigant Northvolt som et af de stærkeste symboler på Europas krise. Jeg var selv i Skellefteå i Nordsverige tidligere på året, hvor den gigantiske batterifabrik har transformeret byen og området. Gad vide, hvordan krisen påvirker lokalsamfundet? Vores klimaredaktør Jakob Martini forklarer årsagerne til krisen i det, der indtil for nylig var et af Europas helt store grønne håb. Læs med her.

3. Der er noget helt helt galt her
Problemerne med ejendomsvurderinger på private boliger er velkendte, men erhvervslivet har også fået nye vurderinger, og ændringerne er her langt mere gennemgribende. I en artikelserie afdækker Jesper Høberg og Tobias Hansen Bødker bizarre skævheder og manglende retssikkerhed for virksomhederne med historien. Og nu rejser der sig politisk krav om at ændre systemet. Følg med hos Finans.

4. Afmagt i Aserbajdsjan
“Forventningerne til COP29 i Aserbajdsjan var beskedne. Alligevel gik det endnu værre end man kunne frygte - i hvert fald, hvis man er en af de virksomheder, som står klar med løsningerne til den grønne omstilling”, konkluderer klimaredaktør Jakob Martini, der selv var i Baku til klimakonferencen. Han samler op i nyhedsbrevet Finans Impact.

5. Det er ikke bare gas
Hvis der er noget krigen i Ukraine har lært os, så er det, hvor afgørende en stabil og pålidelig energiforsyning er, og hvor hæmmende de høje energipriser er for den europæiske konkurrencevne. Det er derfor bekymrende, at Finans i denne uge kunne fortælle, at Danmark procentuelt har suverænt mindst gas på lager EU, hvilket skaber bekymring for, at gassen bliver særlig dyr i Danmark til vinter. Energijournalist Viktor Emil Kristensen skriver.

Podcast

I en ny Finans-podcast åbner erhvervskommentator Søren Linding døren på klem til en ellers lukket verden.

I podcasten “Bestyrelsestoppen” inviterer Søren Linding lytterne med ind i bestyrelseslokalet, hvor nogle af Danmarks mest indflydelsesrige ledere deler indsigter og erfaringer om bestyrelsesarbejdet og de udfordringer, der præger beslutningsprocesserne.

»Man kan nemt få en ide om, at det hele er styret af regneark. Det er det ikke. Det er styret af følelser,« som en meget åbenhjertig Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i blandt andet Coloplast, Lundbeck og WSA, siger i første episode af podcasten.

Ugens anbefaling

Historien om Julie Marie og side 121 i Pensionskommissionens rapport. Hvis pensionsalderen fortsætter med at stige som i dag, så vil børn født omkring år 2020 ende med at få omtrent lige så lang tid på pension som deres fjerne forfædre, der blev født omkring år 1900. Ikke opgjort i antal år, men opgjort som andel af voksenlivet.

I en uhyre velfortalt historie fortæller politisk journalist på Jyllands-Posten Nikolaj Rytgaard om sin egen oldemor og pensionsdilemmaet. Varm anbefaling.

Ugens citat

“Trumps nye straftold er faktisk ret genial”.

Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, skriver om Trumps annoncering af straftold på import fra Mexico, Canada og Kina på indsættelsesdagen. Læs kommentaren her.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen

Artiklens emner
Berlingske Media
DI