Bendtsens Bundlinje
Jacob Aarup-Andersen var kongen af Folkemødet - det er der en helt særlig grund til
KÆRE LÆSER
Carlsberg-topchef Jacob Aarup-Andersen var her, der og allevegne på Folkemødet i sidste uge.
Han var uden sammenligning den flittigste topchef. Han var med i utallige debatter om geopolitik og samfundsansvar. Og han stillede op til interview og skældte ud på det konventionelle landbrug her hos os på Finans.
Umiddelbart er det måske ikke så interessant for så mange andre, at Jacob Aarup-Andersen havde valgt at have en fyldt kalender i Allinge. Men hans travle dage på Folkemødet er symbolet på den interessante forandring, som Carlsberg netop nu gennemgår.
Aarup og Carlsberg er nemlig i gang med at genetablere sig som en troværdig og betydningsfuld samfundsaktør, og det er den store historie i den fyldte kalender.
Carlsberg med sine dybe historiske rødder på Valby Bakke og det unikke fondsejerskab har altid set sig selv som noget mere end blot et bryggeri, men den fortælling har været skubbet i baggrunden i en længere årrække.
Under den forrige topchef, hollandske Cees ’t Hart, handlede det om en storstilet turnaround af et bryggeri, der var gået i stå kommercielt. Samtidig var det under Cees ’t Hart, at Carlsberg - rimeligt eller ej - blev set som tøvende i forhold til at trække sig ud af Rusland. Det plettede omdømmet.
Og som hollandsk topchef for det danske erhvervsklenodie havde Cees ’t Hart på ingen måde samme adgang til samfundsdebatten - eller flair for det.
Jacob Aarup-Andersen er først og fremmest ansat til at skabe fornyet vækst i Carlsberg. Det har vi blandt andet set med det store opkøb af læskedrikproducenten Britvic.
Men et andet afgørende succesparameter for Carlsberg-topchefen er at skabe en langt større og tættere forbindelse mellem Carlsberg og det danske samfund. Det kommer efter alt at dømme efter et klart ønske fra ejerne i Carlsberg-fondet, hvor Majken Schultz sidder for bordenden.
På Folkemødet og andre steder markedsfører Carlsberg sig under en ny fortælling om Carlsberg-familien, hvilket igen er en måde at minde om historien, og at Carlsberg er mere end en almindelig industrivirksomhed. Det er derfor, at Aarup igen og igen henviser til stifteren J.C. Jacobsen og arven efter ham.
Carlsberg vil gerne positionere sig som den store kommercielle samfundsaktør, og det ser man også på Aarups valg af debatter, som centrerer sig om geopolitik, robusthed hos virksomhederne, samfundsansvar og klima.
Det tjener flere formål: Dels at genoprette en lidt flosset troværdighed hos Carlsberg over for politikere og offentlighed, som var blevet ramt af Rusland, forskellige sager og usynligheden i samfundsdebatten.
Men det er samtidig også emner, som understøtter forretningen i Carlsberg:
Aarups engagement i klimadebatten, navnlig om regenerativt landbrug, handler om forsyningssikkerhed af råvarer til Carlsbergs produktion.
Mens Aarups engagement i debatten om en urolig og ny verdensorden og fokus på virksomheders resiliens handler om, at en dansk virksomhed som Carlsberg, der opererer globalt, har brug for ordentlige rammevilkår og forståelse for deres situation.
Endelig skal man ikke være blind for, at Carlsberg som alkoholproducent også opererer i en risikabel industri, hvor man med frygt kigger på, hvordan det er gået med tobaksindustrien.
Mange aktører i alkoholindustrien frygter på sigt indgreb fra sundhedsmyndighederne i forhold til salg og markedsføring af alkohol. Det gør det så meget desto vigtigere at opbygge Carlsbergs troværdighed over for politikere og andre stakeholders. Det er fint med læskedrikke og alkholfri øl, men kerneforretningen og pengene i Carlsberg tjenes altså på alkohol.
Så når Jacob Aarup-Andersen er på Folkemødet eller i Davos til World Economic Forum, så tjener det et langt større formål: At Carlsberg kan genindtage sin historiske rolle i centrum af dansk erhvervsliv, der evner at bidrage til fremdrift og forandring. Ikke blot til gavn for aktionærerne, men også det omkringliggende samfund.
Kritiske røster vil måske mene, at han burde bruge mere tid på driften og den strategiske udvikling i stedet for at profilere sig selv og Carlsberg på stort og småt.
Men indtil videre ser det ud til at gå meget godt med Jacob Aarup-Andersens evne til at kunne koble de to dagsordener, den kommercielle og den samfundsansvarlige. De to ting går jo netop hånd i hånd.
Og så er det jo tydeligt, at Carlsberg har fået en topchef, der både mestrer og ligefrem ser ud til at nyde at deltage i den offentlige debat.
Foto: Thomas Lekfeldt
Ugens fem vigtigste historier
1. Ny ballade om DSV
I mange år handlede historierne om den danske logistikkæmpe DSV primært om den velsmurte opkøbsmaskine og den helt uhørte vækst, som selskabet har gennemgået de sidste 15 år.
Men de seneste år er de dårlige historier piblet ud om DSV.
Først var der den kiksede fyring af Jens Bjørn Andersen og udnævnelsen af Jens Lund som ny topchef. Så var der intern ballade i bestyrelsen og en efterfølgende udrensning, og senest historier om en brutal ledelsesstil.
Det har aldrig været nogen stor hemmelighed, at kulturen - og måske succesen - i DSV bygger på en meget kontant og hård ledelsesstil samt et stort fokus på performance. Læs blandt andet dette store portræt af Jens Lund, som vi for nylig bragte på Finans.
Men onsdag kunne Børsen så - på baggrund af anonyme kilder - beskrive en kultur præget af verbale overfald og ydmygelser fra den nye topchef.
Man skal naturligvis altid være varsom med at konkludere alt for hårdt og entydigt på anonyme kilder, men samlet set tegner der sig et billede af en stærkt problematisk kultur og ledelsesstil. Derfor har vi naturligvis også dækket sagen indgående her på Finans.
Læs den oprindelige artikel hos Børsen her.
Både erhvervskommentator Jesper Kongskov og chefredaktør Niels Lunde har fine perspektiver på sagen hos Børsen.
Her hos Finans konkluderer erhvervskommentator Søren Linding, at den nye omgang kritik af den barske ledelsesstil afslører, at kontrollen med topchef Jens Lund er næsten fraværende:
»Med andre ord har DSV nu den rene vare. En urørlig topchef. En trykkoger uden ventil. Jens Lund uden filter,« skriver Søren Linding.
Torsdag reagerede Jens Lund for første gang, men intet tyder på, at stormen er ovre for DSV og Jens Lund.
2. Lars Fruergaard beroligede de ansatte ved sin »Last Lars Live«
Det var en emotionel afsked for mange af de Novo Nordisk-ansatte, da Lars Fruergaard Jørgensen tirsdag for sidste gang stillede sig op på sin virtuelle ølkasse.
Ved de såkaldte »Lars Live« kigger tusindvis af Novo Nordisk-ansatte med, enten fysisk i samme rum eller over webcast.
Lars Fruergaard Jørgensen benyttede tirsdag lejligheden til at berolige de ansatte, som har befundet sig i en rummel af rygter og uro, siden deres topchef blev afskediget i midten af maj.
Han lod dem forstå, at han måske ikke syntes, det var den smarteste måde, afskedigelsen af ham var foregået på.
Men det var de positive signaler, der dominerede.
Aksel Mortensen og Lone Andersen rapporterer på baggrund af kilder fra den interne begivenhed hos Novo Nordisk.
3. Rolig finansiel reaktion på Iran og Israel-konflikt
De globale aktiemarkeder sitrer af nervøsitet, mens både eder og forbandelser og missiler flyver gennem luften mellem Israel og Iran - og med mellemrum også fra Det Hvide Hus i USA.
Men indtil videre har den opblussede konflikt i Mellemøsten om Irans atomare anlæg ikke sendt de finansielle markeder i et nedadgående spin.
»Det ser voldsomt ud, når de skyder frem og tilbage mod hinanden. Men helt nøgternt betragtet kan det være en stor risikofaktor, der bliver taget ud, hvis det iranske atomprogram og landets militære styrke bliver fjernet eller i hvert fald skadet betydeligt,« siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.
»Det ser ud til, at Iran taber under alle omstændigheder. Enten overgiver de sig nu, eller også bliver de bombet totalt tilbage. Derfor reagerer de finansielle markeder relativt roligt indtil videre, og det samme bør investorerne gøre,« siger Lars Hytting, investeringsstrateg i porteføljeforvalteren Arthascope.
4. Farvel til hemmeligheder: Nye EU-regler ændrer håndtering af løn
Er du nysgerrig på, hvad din sidemand hiver hjem hver måned?
Så er der godt nyt på vej – medmindre du helst vil undgå lønsnak ved frokostbordet.
Næste sommer træder et banebrydende EU-direktiv i kraft, der vil ændre måden, danske virksomheder håndterer løn på.
Ifølge Jette Singleton, senior vice president for people & culture i KMD, er det »den største ændring« i HR i årevis.
»Direktivet vil kræve en helt anden måde at arbejde med løn på, end vi har gjort i årevis. Man vil få indsigt i lønstatistik på tværs af sine kolleger,« siger Jette Singleton.
Iben Schmidt med historien. Læs den her.
5. Trodser Trump igen: USA’s centralbank fastholder renten
Der var ingen overraskelser på menuen onsdag, da den amerikanske centralbank Fed annoncerede sin seneste rentebeslutning. Styringsrenten fastholdes som ventet i niveauet 4,25-4,50 pct. Dermed har Fed fastholdt renten på samme niveau siden december 2024.
De manglende rentenedsættelser i USA har flere gange vakt vrede hos præsident Donald Trump, som klart har opfordret Jerome Powell og Fed til at sætte renten ned med mindst et procentpoint.
Økonomisk redaktør Heidi Birgitte Nielsen skriver. Læs mere her.
Ugens podcast - med Zoo-direktøren
I Finans-podcasten Ledelse med Louise Orbesen, der er optaget på Folkemødet, er Zoo-direktøren Pernille Wendel Mehl gæst.
Her fortæller hun om havens skrantende økonomi, der skulle vendes på rekordtid, og en whistleblower-sag, der skabte rystelser langt ind i organisationen.
Ugens jobskifte
Helle Østergaard Kristiansen går fra at være en af Danmarks suverænt største erhvervsprofiler til at blive en af de allerhøjest placerede danskere i udlandet.
Tirsdag blev det annonceret, at hun stopper som topchef for Danske Commodities for at blive koncerndirektør for handel med gas og strøm hos den norske oliegigant Equinor.
»Det er en mulighed, som ikke bliver tilbudt så tit. Så det var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til,« siger Helle Østergaard Kristiansen, som tiltræder i sin nye rolle den 1. oktober.
Equinor købte Danske Commodities i 2019, og der er tale om en forfremmelse i moderselskabet, hvor Helle Østergaard Kristiansen skal håndtere olieselskabets salg af strøm og naturgas. Især når det gælder naturgas, er Equinor en gigant. Selskabet regnes eksempelvis for at være den største leverandør af naturgas til EU.
På posten som topchef i Danske Commodities efterfølges hun af den nuværende finansdirektør Jacob Sørensen.
Energijournalist på Finans, Victor Emil Kristensen, har talt med dem begge.
Læs interviewet med Helle Østergaard Kristiansen her.
Og læs interviewet med Jacob Sørensen lige her.
Helle Østergaard Kristiansen og Jakob Sørensen. Foto: Thomas Priskorn
Ugens anbefaling fra Watch
Hver uge henviser jeg her til en af de bedste artikler fra vores kolleger på Watch Medier, som vi har et tæt samarbejde med.
I denne uge skal vi til Energiwatch, hvor journalist William Rønfeldt Kristensen skriver om det kriseramte brintselskab Green Hydrogen Systems.
I flere måneder har Green Hydrogen Systems nemlig forsøgt at finde en køber af hele eller dele af det kriseramte selskab, men missionen er ikke lykkedes inden deadline.
Selskabet, der har været i rekonstruktion siden marts, skulle have forelagt en rekonstruktionsplan fem hverdage før det næste møde i skifteretten den 25. juni. Men en købsaftale har ladet vente på sig.
Torsdag aften meddelte Green Hydrogen Systems, at selskabet vil indgive konkursbegæring.
»Der har siden rekonstruktionens indledning pågået meget intense forhandlinger til flere sider om salg af hele eller dele af virksomheden i Green Hydrogen Systems A/S med henblik på, at der på grundlag heraf ville kunne fremsættes et rekonstruktionsforslag,« oplyste rekonstruktør Henrik Sjørslev inden da til Energiwatch.
Ugens brev
Hvad ville du skrive, hvis du kunne sende et brev til dig selv som ung?
Ville du advare mod noget? Ville du give et bestemt karriereråd? Noget helt tredje?
Finans har bedt en række erhvervsprofiler om at sende et brev til en ung version af dem selv. I serien ”Kære unge mig” kan du læse erhvervsprofilernes personlige breve til dem selv.
De første fire breve er ude:
Helle Ø. Kristiansen fra Danske Commodities, snart Equinor. Læs det her.
Mads Skovlund Pedersen fra Nordea. Læs det her.
Camilla Holm, direktør i PFA. Læs det her.
Martin Buch Thorborg fra Visma Dinero. Læs det her.
Mick Kristensen har fået ideen til serien og kuraterer brevene. Flere følger. Hiv fat i ham med kommentarer eller ideer til nye brevskrivere.
Anders Vester Thykier står for illustrationerne.
Ugens citat
»Vi nøjes ikke med at snakke om at reformere den offentlige sektor, vi gør det.«
Finansminister Nicolaj Wammen (S) til Berlingske onsdag, da kæmpe spareplaner i staten blev rullet ud.
Det har vi naturligvis hørt mange gange før, så det er tilladt at være skeptisk. Men alt muligt held og lykke med den ambition.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
